Søg
Søg
Close this search box.
Søg
Søg
Close this search box.

Af Ole Linnemann-Schmidt

Kære venner! Nu er golfsæsonen gået på hæld og både Soranermesterskabet og slaget om Panduros Putter mod vores ærkefjender/venner fra Herlufsholm er overstået. Begge matcher blev i år afholdt i Sorø Golfklub og begge dage i dejligt sensommervejr.
Som jeg havde forudset, måtte jeg d. 15 september aflevere mesterskabspokalen til Andreas Hahn Andersen (S19) som vandt i netto 71 slag. Vi var kun 10 deltagere, men det var en gruppe af de bedste vi har. Endnu engang TILLYKKE til Andreas.

Andreas Hahn Andersen modtager Pokalen

6. Oktober blev Kampen om Putteren mod Herlufsholm afgjort. Der deltog 10 spillere på hvert hold. Kampen blev afholdt som best ball/four ball med handicap og som hulspil. Sorø vandt bold 1, 2 og 5. Herlufsholm bold 3 og 4.

Resultatet blev altså – til min store tilfredshed  – at trofæet blev overrakt til os af Herluf‘s kaptajn Tyge Olrik.

Tyge Olrik overrækker Pokalen

Efter matchen samledes vi i klubhuset til en gang fremragende biksemad med det hele. Herlig stemning.

Fra venstre bagerst: Andreas Hahn Andersen (s 19), William Sonne Christensen (s. 19)
Rasmus Keiwe (s.19) Ulrik Skjold Andersen (s.11), Steen Schnack Grønfeldt (s89) og Thomas Kruse (s.83)
Foran: Søren Eriksen (s.84), Henrik Lund (s.84) Ole  Linnemann-Schmidt (s.59) og Tage Lysgaard (s.64)

Tidligere har trofæet haft plads på Stengangen v. Rektors kontor, men vi har drøftet om det ikke var et bedre sted for gamle soranere, at det fik en plads i Soranernes hus. Måske vil nogen med nær kontakt til huset meddele mig om det er en god ide eller ikke.

Under frokosten blev jeg så glad for, at Steen Schnack og Thomas Kruse bad om at få plads som vicekaptajner i det kommende år for at hjælpe med at tilrettelægge spilleplan m.v. i den nye sæson.

Jeg håber, at mange af jer vil være med til at bakke op om golfen i de kommende sæsoner.

TAK FOR I ÅR OG PÅ GENSYN I SÆSON 2025.