Søg
Søg
Close this search box.
Søg
Søg
Close this search box.

DRUKNER KØBENHAVN?

Indlæg ved Leo Larsen, S 64.

Leo Larsen var blevet anmodet om at holde et indlæg, inspireret af rapporten “Forundersøgelse – Stormflodssikring af København”, udarbejdet af Sund & Bælt Holding A/S på vegne af Transportministeriet, Miljøministeriet, Københavns, Hvidovre, Tårnby og Dragør kommuner, Metroselskabet, Københavns Lufthavne, DSB, Banedanmark og Sund & Bælt. Baggrunden for valget af dette emne er, at Leo Larsen efter sin tid som vicedirektør i Miljøstyrelsen og departementschef i Miljø- og Energiministeriet, i mere end 12 år var chef for Sund & Bælt, samt mangeårig bestyrelsesformand for Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR) og spildevandsselskab BIOFOS. I alle disse positioner har Leo Larsen på forskellig vis beskæftiget sig med vand, klima og klimaændringer og deres effekt på bl.a. det storkøbenhavnske område.

Leo Larsen indledte med at rose Sund & Bælt rapporten, men påpegede dens to væsentligste begrænsninger, nemlig den geografiske begrænsning til de fire nævnte kommuner, og dens begrænsning i valg af trusler betinget af klimaændringer alene omfattende truslerne fra stormflodshændelser. En udtømmende behandling af foredragets tema, Drukner København, skal adressere de tre trusler, som alle i betydeligt omfang vil påvirke København, nemlig truslen nedefra fra højtliggende grundvand på flere og flere lokaliteter, truslen ovenfra fra hyppige skybrudshændelser og i det hele taget øgede årlige nedbørsmængder, samt – som rapporten behandler – truslen udefra fra stedse hyppigere stormflodshændelser og oversvømmelser forvoldt af havet. Alle tre forhold udgør allerede alvorlige trusler mod hovedstadens befolkning, bygninger, kulturværdier, naturværdier, herlighedsværdier og forsyningssikkerhed/infrastruktur.

Til illustration af problemerne med højtliggende grundvand nævnte Leo Larsen de meget store regnmængder, som i slutningen af september ramte et bælte fra Esbjerg over mod Vejle. Højtliggende grundvand bevirkede dels at store områder var oversvømmet i længere tid, da vandet ikke kunne trænge ned i jorden, dels at åerne i Vejle meget hurtigt blev fyldt og oversvømmede de å-nære dele af Vejle by. Et politisk tilsagn om at afhjælpe disse problemer har endnu ikke resulteret i løsninger. Som eksempel på, hvordan tilsvarende problemer kan løses, nævnte Leo Larsen samarbejdet omkring Harrestrup Å, som er en ca. 30 km lang å med et vandløbsopland på ca. 70 km2 og løber igennem 10 kommuner i den vestlige og sydlige del af det storkøbenhavnske område. For dette å-system har parterne udarbejdet en plan til 2,1 mia. kr. plus yderligere betydelige bidrag fra kommuner og private. Planen omfatter et stort antal indgreb i både landskabet og selve å-systemet i form af opmagasinering i grønne arealer, forsinkelse og reduktion af overløb fra afløbssystemet, fjernelse af flaskehalse, udvidelse af vandløbet, samt styring og overvågning, alt sammen med henblik på at forhindre skader som følge af oversvømmelser i forbindelse med store regnhændelser. Gennemførelse af hele kapacitetsprojektet for Harrestrup Å er skønnet at vare ca. 20 år, og tjener som et godt eksempel på, hvordan fremtidige oversvømmelser kan forebygges, når den politiske vilje er til stede til at iværksætte de nødvendige handlinger.

Leo Larsen sluttede med en kort gennemgang af rapporten vedr. stormflodssikring af København. Projektet omfatter en kystsikring på ca. 60 km strækkende sig den vestlige del af Avedøre Holme, over Kalveboderne til Kalvebod Fælled, syd om Dragør og op langs Amagers østkyst forbi Kastrup Halvø med lufthavnen, videre op over Kastrup, Sundby, Prøvestenen og Kraftværkshalvøen/Refshaleøen, videre over Lynetteholmen (under anlæg), til Nordhavn og endende i Svanemøllebugten på grænsen til Gentofte kommune. At finde løsninger for hele dette område, som landskabsmæssigt og bebyggelsesmæssigt fremstår uhyre forskelligt, er en utrolig kompleks opgave. Alene det forhold, at de forskellige løsninger, som teknisk set vil kunne omfatte 4-6 m høje anlæg, bl.a. jorddæmninger med og uden stenkastninger til lands og i havet, højvandsmure stående alene eller integreret i landskab og bygningsdesign, spunsvægge, højvandsporte, etc., og som inddrager mere end 35 forskellige love, forordninger, direktiver, bekendtgørelser, planer og konventioner siger noget om kompleksiteten. Det er ikke svært at få øje på de konflikter, der med sikkerhed vil opstå, når de mange og ofte modsat rettede interesser skal varetages. At gennemføre sikringen af København til en skønnet anlægsomkostning på ca. 13 min. kr. (2023-priser) forekommer imidlertid uhyre fornuftigt som alternativ til meget store og i mange tilfælde uoprettelige skader i milliardklassen forårsaget af oversvømmelser

Med venlig hilsen

Leo Larsen

Direktør. Bestyrelsesformand