Af Susanne Søhuus ´68

Hvis en mand med en stor kran og en papkasse – en papkasse med mange penge, forstås – skulle komme forbi Akademihaven og tage fat på at genopstille de søjledele af hugget granit, som nu ligger rundt omkring i parken, ville det glæde arkæolog og arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen og sikkert mange af os andre, der hørte Thomas´ indlæg ved september måneds frokost. 

”Mysteriet om søjlerne i Akademihaven” hed det , og i den bog, som netop er udkommet om Sorø Klosterkirke, og som han er hovedredaktør på, er et af kapitlerne helliget de romanske søjledele, der i mange år – de år, hvor frokostdeltagerne frekventerede skolen – var pænt opstillet på kirkegården. Men pludselig i 1990´erne, ingen ved hvorfor, blev opstillingen fjernet og delene smidt i et buskads i Søgade, hvor de lå, indtil de for en halv snes år siden blev hentet frem og lagt bagerst i Akademihaven. Og her bliver de åbenbart liggende, indtil manden med papkassen kommer forbi. Det vil koste lidt knofedt og kroner at lade dem komme til ære og værdighed igen, men under alle omstændigheder er det Stiftelsen Sorø Akademis ansvar, hvis der skal ske noget, og det synes Thomas Bertelsen, at der skal, så man kan formidle historien om klostret, der jo brændte i 1813.

-Det er granithistorie på internationalt niveau, sagde frokosttaleren om stykkerne, der kan henføres til midten af 1200-tallet. Han pointerede, at der kun er 20 af den slags søjler i Danmark, og heraf står eller rettere ligger i brudstykker de fem i Sorø. 

Men så måtte han lige ødelægge en god historie. Søjlerne er ikke dele af antikke romerske templer, der under stort besvær er fragtet til det kolde Nord – det konfronteres han ellers ofte med. Granitten ankom i rå tilstand med sidste istid og blev lagt næsten uden for den dør, der ikke var der dengang, og så blev de hugget ud og poleret.

Men det gør vel ikke historien mindre spændende?