Søg
Søg

Bestyrelsesmøde i Soransk Samfund den 4. maj 2026 kl. 17:00


Tid: mandag den 4. maj 2026 kl. 17:00-19:00.

Sted: Hauerslevsalen, Solvej 1, Frederiksberg.

Deltagere: Ann Petersen, Christina Mandrup Jäderholm, Emilie Sophie Stubtoft, Gert Jørgensen, Henrik Jandorf, Kim Øxenholt, Laura Dyhr, Laura Køhler-Johansen, Rebecca Kaspersen og Rikke Barnholdt Olson. 

Afbud: Jørgen Lange Thomsen, Christian Egemose.

Dagsorden:

  1. Velkomst og præsentation

Rikke bød velkommen til bestyrelsesmødet, hvorefter der blev afholdt en kort præsentationsrunde blandt både nuværende og nye bestyrelsesmedlemmer.

  1. Konstituering af bestyrelsen

Bestyrelsen konstituerede sig som følger:

  • Formand
    Rikke Barnholdt Olson genopstillede og blev genvalgt som formand for en treårig periode. Rikke fortsætter i rollen og vil fortsat lede bestyrelsesarbejdet samt understøtte medlemmernes repræsentation af deres respektive områder.
  • Næstformand
    Kim Øxenholt blev genvalgt som næstformand.
  • Sekretær
    Emilie Sophie Stubtoft ønskede efter to år i rollen ikke at genopstille. Christina Mandrup Jäderholm og Laura Scharling Dyhr stillede op som et team og blev valgt til i fællesskab at varetage sekretærrollen med en intern opgavefordeling.
  • Kasserer
    Per Florman genopstillede ikke. Ann Petersen blev valgt som ny kasserer. Per Florman tilbød at stå for oplæring i overgangsperioden, hvilket bestyrelsen udtrykte stor taknemmelighed for.
  1. Mødeplan frem til generalforsamlingen 2027

Bestyrelsen drøftede mødeform, hyppighed og tidspunkt og besluttede følgende:

  • Fysiske møder afholdes som udgangspunkt hver tredje måned
  • Møderne har en varighed på cirka tre timer
  • Mødestart kl. 17 vurderes som hensigtsmæssig
  • Der er behov for større opmærksomhed på løbende tilbagemeldinger på fælles mails mellem møderne

Følgende mødedatoer blev fastlagt:

  • Onsdag den 10. juni kl. 17:00–19:30
  • Mandag den 14. september kl. 17:00–20:00
  • Mandag den 9. november kl. 17:00–20:00
  • Torsdag den 21. januar kl. 17:00–20:00

Generalforsamling afholdes den 1. april kl. 18:00.

Der blev desuden mindet om de årlige aktiviteter, herunder årsfest, Soranerløb, strategidag og generalforsamling.

  1. Opfølgning på generalforsamlingen 2026

Bestyrelsen drøftede beslutningen om portotillæg på medlemskontingentet og præciserede, at:

  • Ændringer i kontingent først træder i kraft året efter beslutningen, da kontingentet allerede er opkrævet ved generalforsamlingen
  • Ændringer skal kommunikeres tydeligt og gentagne gange i god tid

Laura foreslog, at der fastsættes en tydelig frist for til- og fravalg af det fysiske blad, da dette påvirker kontingentet.

Ann foreslog, at fristen fremover kobles til Holbergs fødselsdag, da datoen er let at huske.

Kim fremlagde et oplæg vedrørende håndtering af kontingentforhøjelsen. Oplægget blev godkendt, og Ann deltager i det videre arbejde.

  1. Punkter til kommende møder

Følgende emner blev foreslået til fremtidige dagsordener:

  • Evaluering af Soranerløbet den 25. april 2026, hvor arrangørerne Niels og Mathilde inviteres til at bidrage
  • Planlægning af årsfesten 2026 samt indledende dialog med skolen om 2027
  • Investering af foreningens frie midler
  • Status på driftsopgaver, herunder årsfest, kommunikation, hjemmeside og sociale medier
  • Afklaring af bestyrelsesmedlemmernes opgaver og ansvarsområder
  • Opdatering af kontaktoplysninger for Soransk Samfund og bestyrelsen
  • Status på Instagram

Gert orienterede om et nyligt møde i boligfonden. I relation til investering blev det foreslået, at bestyrelsen på næste møde drøfter driften af Soranernes Hus samt perspektiverne for et eventuelt nyt hus.

  1. Eventuelt

Rebecca foreslog, at bestyrelsen sender en repræsentant ud til eleverne, mens undervisningen stadig pågår, med henblik på at informere om Soransk Samfund og fordelene ved medlemskab.

Rikke kontakter rektor, Kristian, for at afklare mulighederne. Rebecca tilbød at stå for