Søg
Søg

Nyt initiativ: Bliv lidt klogere med Soransk Samfund

Fra andet halvår 2026 sætter Soransk Samfund nogle helt nye arrangementer i søen; nemlig en række gå-hjem-møder, hvor du kan blive lidt klogere på f.eks. kunst, kultur, videnskab, politik og erhvervsliv. Der er mange spændende emner at tage fat på i en verden, der forandrer sig hurtigere end nogensinde.

Arrangementerne, der vil finde sted ca. hver tredje måned – enten ”hjemme hos os selv” i Soranernes Hus eller ude i byen – er lagt, så du, der er i arbejde eller i gang med et studie, også har mulighed for at deltage. Vi har lagt vægt på det afslappede og uformelle – men også på, at der skal være god tid til både selve indlægget og efterfølgende spørgsmål og debat.

Første gæst i rækken er skolens særligt gode ven og æressoraner, Bertel Haarder. Torsdag 27. august kl. 16.30: Bertel Haarder fortæller ud fra sin bog ”Sjælespark” og forklarer, hvad han mener med ”Det hele begynder med Holberg”.

Tid & sted:  Soranernes Hus (Solvej 1, 2000 Frederiksberg) , Hauerslevsalen, torsdag den 27. august kl. 16.30 – ca. 18.00

Servering:    Øl, vand, kaffe eller te. Mulighed for at spise på en café i nærheden bagefter for dem, der har lyst.

Tilmelding:  Send 50 kroner via Mobile Pay til 20 60 80 55 (Kim Øxenholt). Husk at skrive “gå-hjem-møde” i beskedfeltet. Skriv også ”spisning”, hvis du har lyst til at spise med i godt selskab bagefter.

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Bertel Haarder