Ny deltager ved september-frokosten var Søren Lykke Rønhede, nysproglig ´64, der medbragte sine to seneste bøger, som ceremonimester Erik Nordahl Svendsen gav ham lov til at reklamere for.
I foråret sidste år, på forlaget Ådalen, kom Søren Rønhedes ”Bolsjedåsen og andre (sjove) fortællinger”, og i foråret 2025 var det så på forlaget Pendulum, at denne cand.mag. i samfundsvidenskab og historie og mangeårig lektor i historie i læreruddannelsen ved Vordingborg Seminarium udgav ”Historievidenskab på dansk. Stavnsbåndsfortællinger 1788-2038” – og der er altså ingen slåfejl fra min hånd i det sidste årstal!
Søren Rønhede mener ikke ligefrem, at nutidens historieundervisning er med til at engagere eleverne, bl.a. har han i Information i 2017 en kronik – som man stadig kan finde på nettet – der går på, at historiefaget er kedsommelig dyrkelse af fædrelandsmyter
Historieundervisningen i folkeskolen er præget af en gammel tradition om at repetere nationalt vedtagne fortællinger om fædrelandet. Børnene får ikke lov at mærke historien; den skal bare læres. Det er synd og skam, skriver Søren Rønhede.
Susanne Søhuus ´68
Historievidenskab på dansk: Stavnsbåndsfortællinger 1788 – 2038