Portrætinterview af Niels Georg Henriksen (R53)

Skrevet af Kasper Poulsen den .

I toget fra København til Sorø reflekterer jeg over, hvilke spørgsmål jeg skal stille Niels Henriksen. Der er unægtelig meget at tage fat på, men jeg vil nødigt blot skrive en gengivelse af Niels’ bedrifter, men komme et spadestik dybere. Hvem er denne sønderjyde, der ved et mere eller mindre tilfælde endte på Sorø Akademis Skole og den dag i dag har boet i Sorø størstedelen af sit liv med ægtefællen, Kirsten?

 niels henriksen 2
 Foto: Jens Petersen

Jeg bliver budt pænt velkommen og ført ind i stuen, hvor kaffen og Kirstens hjemmebagte muffins står klar. På trods af de søde fristelser er det vinduespartiet med udsigt ud mod Rundeskov, der fanger min opmærksomhed. Noget, Kirsten har haft øje for, da hun i sin tid tegnede parrets hus fra bunden.

Det står rimelig hurtigt klart, at Niels og Kirsten er godt selskab. Efter to timers spændende samtale, der mest af alt føltes som minutter, stod det klart, at det på ingen måde ville blive let at koge Niels’ liv ned til en artikel. Hans spændende liv og oplevelser kan med andre ord få selv en 22-årig til at blive forpustet.

Man kan ikke tale om Niels uden at nævne Kirsten, da de har været hinandens faste følgesvende gennem livet. Deres trofasthed og ømhed overfor hinanden er en inspiration for unge mennesker, der forsøger at finde hoved og hale i livet.
Niels og Kirsten mødte hinanden til afdansningsbal på Postgaarden i Sorø, mens Niels gik på Akademiet, og Kirsten boede i Sorø. Her snakkede Kirsten så ‘rart’, som Niels selv beskriver den skelsættende aprilaften 1953, mens de her, 63 års ægteskab senere, sidder overfor mig og gengiver deres møde som var det i går. Kirsten var det store lyspunkt i en tid præget af ensomhed, men samtidig starten på deres fælles spændende liv.

Niels blev som fjortenårig sendt på Sorø Akademis Skole, da det var vigtigt for familien, at han forblev dansk. En problematik der måske kan være svær at relatere til i dag, men efterkrigstiden i grænselandet var præget af en skepsis overfor mindretallet og dets intentioner. Det gjaldt i øvrigt på begge sider af grænsen. Niels’ mor ønskede at sende ham på kostskole i Plön i Holsten, der kun lå 75 kilometer fra Frederiksstad, så de oftere kunne ses. Familien var dog klar over, at valget på en tysk skole ville indkassere sarkastiske bemærkninger og løftede øjenbryn. Niels endte således på Sorø Akademi, der lå langt væk fra familiens hjem i Frederiksstad.

Efter tiden på Sorø Akademi vendte Niels hjem til familien i Frederiksstad i Sydslesvig, præget af tvivl om hvad det næste skridt i livet skulle blive. Hans far skaffede ham en elevplads hos en boghandel i Sønderjylland, som Niels humoristisk beskrev som fire års ørkenvandring. Kontakten med Kirsten i Sorø blev ihærdigt opretholdt gennem en flittig brevkorrespondance.
Niels var selvsagt ikke den typiske boghandler, og som 20-årig pakkede han igen kufferten og drog mod Sjælland. Her ventede Niels Brocks Handelsskole og senere Den Kongelige Livgarde.
Forinden militæret havde Kirsten noget utraditionelt for samtiden friet til Niels, som selvfølgelig sagde ja, hvilket blev starten på deres ægteskab.

Efter Den Kongelige Livgarde begyndte en spændende karriere indenfor medicinalindustrien, der bød på hyppige firmarejser særligt i Skandinavien. Niels’ arbejdsomhed og venlige fremtoning udmøntede sig i flere chefstillinger, herunder marketingschef i Nordisk Gentofte for hele Skandinavien.

Niels havde sideløbende i sin karriere været aktiv i den lokale grænseforening i Sorø. Da direktøren for den nationale Grænseforening gik på pension, var det naturligt for ham til at søge stillingen. Efter 28 år med salg og marketing indhentede fortiden Niels.
Han beskriver det selv som det græske bogstav omega, hvor den begyndende lige streg er hans opvækst i grænselandet samt sin tid i Den Kongelige Livgarde, der var domineret af det nationale. Det efterfølgende store loop er det spændende liv med internationalt perspektiv i lægemiddelindustrien, der adskilte sig fra hans hidtil dominerende nationale sindelag. Loopet slutter med femten gode år i Grænseforeningen, hvor Niels kunne genoptage de værdier, som han var blevet flasket op med.

Et liv på første klasse og en vis glamour blev således afløst af højskolesangbog og hyggelige sønderjyske kaffeborde, men det gjorde på ingen måde Niels noget. Han var sønderjyde før alt andet, hvilket hans store engagement i Grænseforeningen vidner om. Ligesom alt andet, Niels har haft at gøre med, efterlod han varige aftryk. Grænseforeningen skrev i anledning af Niels’ 85-års fødselsdag, at han bidrog til en “markant forøgelse af Grænseforeningens folkeoplysende indsats.”

En dag dumpede en invitation til en Soranerfrokost ind ad døren, da man ønskede Niels skulle holde foredrag om Grænseforeningen. Det skulle vise sig at blive starten på en fast tradition i hans liv. Efter talrige frokoster blev Niels mere eller mindre tilfældigt opfordret til at opstille som formand for Soransk Samfund. Hans engagement i Grænseforeningen og tidligere chefposter vidner om en mand, der tager ansvar og er god til mennesker, så Niels tog opgaven på sig og var formand for Soransk Samfund fra 2006 til 2010. Det var i Niels’ formandstid, at Soransk Samfund indførte at markere Valgborgaftenen, den sidste dag i april hvert år, som fortsat er en fast tradition i Samfundet.

Det er ofte ting, som vi ikke selv er herre over, der ender med at få den største indflydelse på vores liv. At Niels blev født i grænselandet, men kom til Sorø, og Kirsten var i byen den aprilaften, hvor han bød hende op til dans, er gode eksempler herpå. Nogen vil kalde det tilfældigheder, andre skæbnen. Således har begge deres børn og tre af deres børnebørn efterfølgende slået sine folder på Sorø Akademi.

Niels har et ungdommeligt sind og er en mand med spræl i. Det kom til udtryk under COVID-19 i 2021, hvor han en gang om ugen gik en tur rundt om Sorø Sø. Til nytår kunne Niels således se tilbage på sammenlagt 50 ture rundt om søen, som han efterhånden kendte som sin egen bukselomme. Niels og Kirstens 85-års fødselsdage i år bærer ligeledes præg af aktivitet og fart over feltet, når de til sommer har inviteret familien på dannelsesrejse til Sønderjylland og Frederiksstad, hvilket i selskab med Niels og Kirsten kun kan blive en formidabel tur.

Skulle man være nysgerrig på Grænselandet og det danske mindretal, tager Niels stadig ud og holder foredrag om forskellige emner relateret hertil. Kontakt Niels på mail for at høre mere: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Udskriv