Portrætinterview med Per Højland

Interview af Christine Bang Andersen (S11)

per hojland 1Tillykke med din pensionering! Det er jo et helt nyt kapitel. Hvordan føles det?
Det er spændende. Jeg har jo ikke prøvet det så længe, men det går rigtig godt. Det føles rigtigt rart. Kan du huske i gamle dage i sommerferierne, at når halvdelen af sommerferien var gået, tænkte man, at man skulle nå at have noget mere ud af den? Sådan har jeg det ikke mere! Det er meget behageligt, at der ikke er nogen deadline.

Det lyder skønt. Tak for, at du ville tale med mig om din lange og spændende karriere på Sorø Akademi. Hvor mange år var du i det hele taget ansat på Sorø Akademi?
Jeg har været ansat på skolen i 36 år.

Vil du fortælle mig lidt om din karriere på Sorø Akademi?
Jeg blev ansat som adjunkt på Akademiet i 1985 og fra 1987 som tøj- og festinspektor med tjenestebolig i Klosterporten. Hvervet som tøjinspektor (senere ændret til kostinspektor) havde jeg frem til 2001, hvor jeg flyttede ud i byen, men festinspektorhvervet fortsatte jeg med frem til 2015. De sidste år herefter var jeg ”daglærer” og frivilligkoordinator på Akademiet.

Hvordan ”endte du” på Sorø Akademi?
Jeg flyttede til Sorø, fordi jeg havde fået en kæreste – min nuværende kone – i byen. På det tidspunkt læste jeg på Københavns Universitet samtidig med, at jeg begyndte at undervise på Sorø Private Realskole. Det blev til syv års ansættelse, inden jeg blev ansat på Sorø Akademis Skole for at undervise i historie.

Hvilken betydning har faget historie for dig?
Det er et herligt fag at undervise i og også populært blandt langt de fleste elever. Og så er man som lærer på Sorø Akademi så heldig, at stort set alle perioder fra Middelalderen og op efter er repræsenteret på Akademigrunden. Det er ikke kun Absalons Kloster, men også Holberg, Ingemann m.fl., som man gennem inkursioner kan inddrage i undervisningen. Jeg har for eksempel altid kunne sige: ”Lad os lade bøgerne ligge og gå over og se Christian 4´s Boldhus ved Klosterporten og få bibliotekar Ann Furholt Pedersen til at fortælle om og vise os Holbergsamlingen.” Det gælder også byen og de dejlige landsbykirker omkring Sorø.

Og så har internettet givet nogle gode muligheder til at gøre undervisningen endnu mere spændende. Her tænker jeg især på muligheden for at supplere historiebøgerne med bl.a. billedmateriale og nyere forskning.
Endelig har partnerskolerne i Königs Wusterhausen ved Berlin og Betlehem i Palæstina også givet nye muligheder i historieundervisningen.

per hojland 3Hvad har det betydet for dig at engagere dig i aktiviteter uden for det akademiske men inden for rammerne af Akademiet f.eks. koordination af marskaller, indsamlinger o.l.?
De mange år som festinspektor med bl.a. 60 baller var et spændende job samtidig med lærergerningen. Kongebal og Mortens aften i november, Holbergs fødselsdag og juleafslutningerne i december, vandbal i marts og jubilardag, studentermiddagen, og bulesold og dimission i Klosterkirken i juni måned. Alle arrangementer med tæt samarbejde med pedeller og køkkenpersonale og ikke mindst marskaller. Efterhånden steg antallet af gæster til ballerne og er vel i dag på ca. 650 festglade elever og forældre. Det ville slet ikke være muligt at afholde festen uden de 80 marskaller, der pynter op til fest, bringer mad rundt i lokalerne i stueetagen og på 2 sal, rydder op og transformerer festlokalerne til undervisningsbrug, inden gæsterne er gået hjem. De får ikke noget for deres arbejde, deltager ikke i festen, men er opsat på at give deres kammerater en lige så god fest, som de selv fik, da de var til bal. Det er jo faktisk helt vildt med marskallerne. Du kan jo selv huske, at man får helt ondt i fødderne sidst på aftenen. Men det er den korpsånd, der bliver bygget op. Det er så smukt.

Marskalindsatsen blev hen ad årene mere og mere styret af eleverne selv, der gruppevis var ansvarlige for garderoben, bordkort, oprydning etc., hvilket styrkede samarbejdet med det faste personale.

De senere år overtog marskallerne også aktiviteter som fx frivilligkoordinatorer, indsamlere til nødhjælpsorganisationer, besøgsvenner på plejehjem, sportsaktiviteter, fester osv.

Hvad er den største forandring du har set på Akademiet i løbet af den tid, du har arbejdet der?
Transformationen af kostskolen. Rektor Erling Kristensen fik i 1981 til opgave at transformere den gamle fine drengekostskole med præfektsystem, sovesale, vægtere, straffesystem og tjenere i spisesalen til en mere tidssvarende skole, hvor alumnerne i højere grad skulle være med til selv at tage ansvar og initiativ. Pigerne var optaget i kostskolen fra 1983, og da jeg kom ind i kostskolen, var præfektsystemet under afvikling. Det var en hård tid, da en del af lærerkollegiet og nogle af de gamle og daværende elever ikke var medspillere under transformationen. Ja, nogle af sidstnævnte gruppe klagede til undervisningsminister Bertel Haarder både i 1987 og i 1988. Vi kunne nok sikkert have grebet det bedre an ved i højere grad at inddrage eleverne i processen, end vi gjorde. Men ad åre lykkedes transformationen, der bl.a. i højere grad bygger på delvist at erstatte regler ved at gøre de enkelte elever mere ansvarlige og dermed til medspillere eller medejere af deres skole, hvilket de senere ombygninger af kostskolen, hvor alumnerne har langt bedre boligforhold end tidligere, yderligere har forstærket.

Hvad er dit bedste minde fra din tid på Sorø Akademi?
De mange, mange elever, der både i kost- og dagskole og den gensidige påvirkning gennem tiden. For det er jo noget af det bedste ved at være lærer. Det er jo, at man er blandt mennesker og bliver påvirket hele tiden. Det er meget interessant, for da Holberg skulle lave fundatsen til det Akademi, som han gav penge til i 1700-tallet, indførte han blandt andet spørgetime. Spørgetimen var en time om ugen, hvor eleverne kunne få lov til at spørge om ting og sager. Det er jo det, vi er vokset op med lige fra 1. klasse, at man kan række en finger i vejret og spørge. Det der input, når en elev spørger om et eller andet, det er med til at præge lærerne i en eller anden grad. Så man får ikke lov til at sygne hen eller gøre, som man selv synes er bedst.

Har du nogle foreløbige planer for dit otium?
Ja, jeg har rigtig mange planer som fx at skrive en ny bog om Palæstina konflikten, og derudover er jeg stadig en del af skolens omviserteam.

Tusind tak for at vi måtte interviewe dig. Og endnu større tak for din store indsats for Akademiet gennem årene som alletiders historielærer og ikke mindst ildsjælen bag en række frivillige indsatser. Al held og lykke i fremtiden!

Fotos: Kurt Rodahl Hoppe, Olav Nygaard, Kristian Hoppe m.fl.

Udskriv

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2020 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.