• Nyt fra Samfundet
  • Portrætinterview i forbindelse med Christian Eugen-Olsens 80-års fødselsdag

Portrætinterview i forbindelse med Christian Eugen-Olsens 80-års fødselsdag

Gammelsoraner, officer, Dronningens tidligere ceremonimester, formand for Soransk Samfund og meget mere. Christian bærer ikke kun mange titler, men er også en mangefacetteret herre, som i anledning af sin 80-års fødselsdag har ladet sig interviewe til Soranerbladet.
Christian er født og opvokset nord for København, hvor han har boet hele sit liv. Som det gælder for mange andre soranere, begyndte Christians tid på Sorø Akademi som en del af en familietradition, efter at have hørt om det eventyrlige sted i løbet af sin barndom.

Christian Eugen Olsen 2017 Jonas Barlyng Olie p plade 94 x 61
Christian Eugen-Olsen
Portræt 2017 malet af Jonas Barlyng (S88), Olie på plade.
94 x 61 www.jonasbarlyng.dk 

Hvordan husker du tilbage på din tid på Sorø Akademi, og hvad syntes du bedst om?
Jeg kom ned på skolen i sen mellemskole og syntes, det var et dejligt sted at komme hen. Jeg kunne godt lide traditionerne og de forskellige ting, vi lavede dengang. Skolen var fyldt med traditioner – mere end i dag. For det første gik vi i uniform, for det andet var der masser af sjove foreninger bl.a. en terrænsportsforening. Ligesom i dag tog vi i anledning af Overskæring ud i skoven. Jeg havde mange gode kammerater, som jeg brugte meget tid med i skoven, hvor vi byggede huler og lavede ting og sager. Det var faktisk rigtig sjovt.

Du nævner, at der var flere traditioner, da du gik på skolen end i dag – ville du ønske at fremtidige soranere også fik mere glæde af traditionerne?
Jeg sidder i Sorø Akademis bestyrelse, hvor jeg ofte beklager mig lidt over, at man afskaffede uniformen, for jeg synes, det var en fantastisk god ting. Jeg kan hele tiden skele ned til mit barnebarns skole, Herlufsholm, hvor jeg ser hvordan, de har masser af traditioner, som de elsker og holder af. Det havde vi jo sådan set også på Akademiet. Hvis jeg skulle ønske noget, så skulle det være at genindføre uniformen, men det er nok en utopi at tro, at man kan det. Men jeg synes, det ville være en god ting, for det giver korpsånd og et slags sammenhold.

Af alle landets kostskoler havde Sorø og Herlufsholm et særkende ved, at det var de gamle skoler med traditionerne. Det var dem, der samlede folk fra hele landet. Der kom både jyder og udenlandsdanskere som ambassadørernes sønner. Det var et godt mix, vil jeg sige.

Hvad gjorde Sorø særlig for dig?
For mig var det ikke mindst musikken, der betød noget. Vi havde fremragende musiklærere, og jeg kom meget ovre i kirken hvor jeg lyttede til organisten. Musik og sang holdt jeg allermest af i virkeligheden.

Hvilken type musik spiller du?
Jeg spiller jo jazz. Jeg har en gang kunnet spille Beethovens Pathétique sonate, men det kan jeg overhovedet ikke finde frem mere, og jeg er holdt op med at læse noder. Jeg spiller efter gehør og becifringer, og det får jeg meget mere glæde ud af. Det gør andre også, så jeg kan spille i et selskab, og vi kan sidde og synge en masse ting. Det, synes jeg, er vigtigt for jeg kan spille det, man beder mig om - det skal jeg selvfølgelig passe på med at sige!

Mit yndlingsstykke er Wagners Valkyrien. Den kan jeg blive helt skæv i hovedet af at høre. Jeg er meget romantisk i mit musikvalg. Det gælder også inden for jazz. Det skal svinge! Når du hører Beethovens 9. symfoni 3. sats, den tyrkiske musik, svinger han fantastisk.Det er min klare opfattelse, at al musik der svinger, er god musik.

En ny årgang af studenter klækker snart ud – hvad er dine råd til de kommende studenter?
Der er kun én ting at sige: det gælder om at se fremad. Det gælder om at finde ud af, hvad man vil her i livet. Har skolen givet en idé om, hvad man gerne vil? Det kan være, at der er behov for at tage et sabbatår for at samle trådene, prøve forskellige ting og finde ud af, hvad man vil. Jeg ville ønske, at alle studenter meget nøje overvejer, hvad de selv synes, de er gode til i stedet for at lade sig presse af deres forældre, omgangskreds eller andre. Man skal spørge sig selv: ’hvad er jeg god til?’, ’hvad har jeg fået ud min tid på skolen, og hvad kan jeg bruge det til?’.

Fik du selv en anden karriere, end du ønskede eller forventede?
Jeg er den første officer i min familie, som ellers hovedsageligt består af sagførere, så det gjorde jeg faktisk. Det er der ikke nogen, der har været kede af. Mindst af alt mig selv, jeg var i hvert fald ikke ked af det.

Havde du forestillet dig, at du skulle være soldat?
Nej, det havde jeg ikke drømt om faktisk. Jeg kom i Hjemmeværnet og fik interesse for det. Så kom jeg ind som soldat i Livgarden, hvor jeg havde nogle dejlige år. Derfor kom jeg på officersskolen, og så blev det dét. Jeg blev senere udnævnt oberstløjtnant i Forsvaret og blev sat i en stab, hvor jeg var en slags rådgiver for forsvarschefen. Herfra blev jeg spurgt, om jeg ville være ceremonimester, og så fik jeg jo en helt ny karriere, for der blev jeg i 22 år. Jeg kunne hverken forestille mig, at jeg skulle være ved hoffet eller i militæret, da jeg gik på Sorø Akademi. Sådan går det jo ofte. Der er et gammelt udtryk, der siger, at man skal være på det rette sted på det rette tidspunkt. Havde jeg ikke været officer, kan jeg ikke sige, hvad jeg var blevet. Det er virkelig rigtigt, det med at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Hvordan har du fået tiden til at gå det seneste år?
Musik er jo en meget vigtig del af mit liv. Det betyder, at jeg har et orkester, men vi har desværre ikke kunne spille vores arrangementer på grund af coronaen. Heldigvis kan jeg sætte mig ved mit klaver og spille noget musik og øve mig. Det er jo en god ting. Jeg spiller også meget golf. Det har også været lidt svært, men jeg synes, det er skønt at komme ud. Jeg har et mål om, at jeg skal gå i hvert fald fem kilometer hver dag. Det er simpelthen nødvendigt, at man holder sig i gang. Foreningsarbejdet er der fortsat, men det har knebet med at få arbejdet effektueret, selvom der er mange gode tanker og idéer. Jeg mangler at samle folk og tale sammen. Det er helt afgørende, så jeg synes, det er ærgerligt, at det mangler. Ellers indretter man sin hverdag og lever med det, for jeg tror, vi kommer til at leve med det i lang tid. Nu kan jeg jo så ønske mig i gave at blive vaccineret!

Har du fået nye vaner eller hobbyer under coronapandemien?
Det kan du tro, jeg har. Jeg har bygget to fantastiske modelskibe, som har historie for mig selv. Det ene er Dannebrog, som jeg sammenlagt tilbragte halvandet år på, da jeg var i tjenesten. Det andet er flådens skib “Esbern Snare”, som sejlede Enkekejserinde Dagmar til Sankt Petersborg, hvor jeg havde ansvaret for at overdrage de jordiske rester af Kejserinden til de russiske myndigheder.Jeg har aldrig bygget modelskibe før, men det er jeg så begyndt på.

Dannebrog

I starten af coronakrisen flyttede vi i et hus, vi har på landet. Der lavede vi puslespil, og der har vi et rum,  hvor de puslespil vi har lavet hænger på væggene. Så der er ting, som er meget positive ved, at man er begyndt at samle sig, også familiært. Det betyder meget, at man har mere tid sammen. Vi samler nu vores børn hver søndag. Det er sådan noget, der er kommet ind som en ny tradition. Og den tror jeg da ikke, vi vil afgive, selvom vi bliver vaccinerede, og samfundet åbner igen.

Teknologien har været i rivende udvikling, verden bliver mere og mere digitaliseret, og sociale medier har fået alt overskyggende betydning. Hvordan oplever du denne udvikling?
Nu er jeg altid blevet karakteriseret af mine nærmeste som en nørd, der altid havde det sidste nye elektronik. Jeg var én af de første, der havde en iPad inde ved hoffet, så jeg er egentlig helt vild med teknik, - for mig er det en fantastisk ting. Jeg var også én af de første, der fik internet, da jeg sad i det, der hed ’Forsvarskommandoen’. Så jeg har oplevet det fra starten. Men det er da klart, at i gamle dage havde man ikke sådan nogle ting, og man var mere afhængig af fastnettelefoner, aviser og lignende. Jeg synes, det er en udvikling, der er fuldstændig rigtig. Men hvis du spørger mig om de sociale medier, så har de fået for megen magt, både politisk og menneskeligt. Læg mærke til, at hvis man for eksempel går på gaden eller er sammen med unge mennesker, også ældre mennesker, så sidder de kun og kigger på en telefon. Det er da fuldstændig vanvittigt! Det er jo mobilen, der har magten over dem og ikke dem, der har magten over mobilen. Men jeg bruger den da selv. Jeg har en telefon, og kan bruge den til mange ting, ligesom min iPad, men jeg går da ikke rundt på gaden eller ude i naturen og kigger ned i min telefon. Det kunne jeg ikke drømme om. At sidde glo på Facebook hele dagen gider jeg altså ikke.

Er der noget fra din yngre ungdom, som du ville ønske, stadig bestod?
Man ved jo ikke, hvad man går glip af, når man ikke kender til det. Man kommunikerede på en anden måde dengang. Man talte og skrev sammen. Bare det at sende breve til hinanden eksisterer jo ikke længere. Jeg skriver selv ikke breve, jeg skriver bare mails.

Ofte glorificeres de gamle dage, og man tænker altid tilbage ’på de gode gamle dage‘. Hvad tænker du om det?
Det er noget vrøvl. Det synes jeg slet ikke, at man kan sige. De børn, der vokser op i dag, er helt anderledes og fantastiske til blandt andet teknik. Hvis jeg i dag skulle have nogle piloter, der skulle flyve nogle avancerede flyvemaskiner, så skulle de være 17-18 år. Jamen det er rigtigt! Hvis bare de kan komme fri af bundetheden til deres sociale medier, så skal de nok klare sig. De har alletiders chancer i dag og forståelse for netop den teknik, der kommer til at herske de mange kommende år.

Solen skinnede altid i Morten Korchs film. Der er ikke grænser for, hvor smuk verden var, sommeren var dejlig, og vi stod på ski hver eneste vinter. Det er sådan noget, der kører ind på nethinden én gang, og så tror man, at det var sådan. Men det var det jo slet ikke. Derfor tror jeg absolut ikke, at der er forskel på at være ung i dag og dengang. Der er en anden levestil og handlestil, men det vigtigste er, at man har et harmonisk hjem i sin opvækst. Det er helt afgørende. Har du et harmonisk hjem, så er der ingen problemer og ens ungdom er ligeså god, som den var dengang, hvis ikke bedre. Man skal have en åben hånd og sørge for at hjælpe dem, der ikke har sådan et hjem og tage imod dem, så børnene kan se, at sådan kan det også være.

Så du mener, at man har et ansvar for sine medmennesker, også selvom man ikke står hinanden nær?
Ja det tror jeg nok lige, at jeg synes. Det må jeg sige, at jeg lægger meget vægt på.

 

Trods Coronaens restriktioner, er Christian en aktiv mand, så efter en god og lang samtale, afslutter vi og sender ham videre til en af hans mange gøremål. Tak fordi du tog dig tid til at tale med os.
Kære Christian, hjerteligt tillykke med de 80 år!

Udskriv

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2020 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.