Blev jægerne bønder? Næppe

Allerede i sin gymnasietid fandt Per Lotz (S58) i 1957 en 6.000 år gammel stenalderboplads på 2 m vand på Tudse Hage ved Skælskør Fjords udløb i Storebælt. I årenes løb har Bente og Per Lotz ofte været ude med gummistøvler eller frømandsudstyr på Tudse Hage og hitte oldsager.

”Vi indgik et samarbejde med arkæologerne, da vi gjorde nogle sjældne fund, fx sælharpun lavet af rådyrtak, ålelystre, fiskekroge, hjortetaksøkser, flettede fiskeruser, endog redskaber af træ – og et kæbestykke med en visdomstand”, fortæller han.

Nu skal tanden indgå i en stor DNA-undersøgelse, som kan betyde, at Danmarks ældste udviklingshistorie skal skrives om.

Hidtil har historien været, at Ældre Stenalders jægersamfund udviklede sig til Yngre Stenalders bondesamfund.
Det tror Per Lotz ikke på, fordi:
”Vi kan med ret stor sikkerhed sige, at jægerne kun skulle fiske eller jage 4-5 timer dagligt for at få dækket deres behov for føde.
Derimod skulle bønderne i Yngre Stenalder arbejde 12-15 timer i døgnet for at få dækket deres behov.
Hvem vil frivilligt udvide sin daglige arbejdstid til det tredobbelte? Jeg tror på teorien om, at bønderne indvandrede sydfra pga. overbefolkning og fortrængte jægerne. Er jægerfolkets DNA-profil anderledes end bondefolkets? Det skal DNA-undersøgelserne af vores fund, sammenlignet med mosefund af mennesker, der i bondesamfundet blev ofret til guderne, give svar på. Undersøgelsen laves af Center for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum med Eske Willerslev som leder”, siger Per Lotz.

Han fik i marts i Nationalmuseets Guldaldersal overrakt et eksemplar af den internationale forskningsudgivelse Oceans of Archaeology. Langs Europas kyster er registreret i alt 2.602 undersøiske fundsteder fra stenalderen og to ud af tre er fra Danmark. Dengang lå vandspejlet meget lavere end i dag.

Tandlæge Per Lotz fortalte udførligt om sine mange fund i Soranerbladet i februar 2008.

Tand per lotz

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2018 Soransk Samfund