• Medlemsindlæg
  • Danmarks store romancekomponist, Peter Heise (1830-1879)

Danmarks store romancekomponist, Peter Heise (1830-1879)

Pianisten og sangakkompagnatøren Christian Westergaard har brugt fem år på at lære komponisten Peter Arnold Heises ca. 300 sange til bunds, og det har mundet ud i det fremragende 11-dobbelte cd-sæt - med bidrag fra diverse sangere - netop udgivet på Dacapo Records.

Heisebuster foto Steen JensenI den danske musikalske romantik forfiner og nuancerer Heise den klaverledsagede romance til et blændende klimaks. Hans danske åndsfæller var ’veteranerne’, Gade og Weyse, og musikalsk stod han på overgangen mellem høj- og senromantikken. Heise var litterært dannet og udmærket fortrolig med samtidens tyske og franske musik. Han var åben og lyttende til samtidens komponister (især Schumann fandt han inspirerende), men da han også var en konservativ og kritisk indstillet komponist, var han i vildrede med at forstå fx Wagner, en af romantikkens giganter, som forblev en gåde for ham. Det kommer bl.a. frem i de breve, han skrev under sit ophold i Leipzig: … Nu at tro, at Wagner med sine forsøg… skulle have frembragt kunstværker, der kan måle sig med Mozarts, forekommer mig dog at være noget vrøvl… musikken alene er – ikke kedelig – Gud bevares, end mindre udtryksløs eller upoetisk, men det er i grunden slet ikke musik, ja, det tør jeg heller ikke rask sige – jeg er i det hele fuldkommen i vildrede dermed…
Heise var i sin sjæl - der især lever i de danske romancer - dansk og nordisk, og han satte fint sin egen musik i relief af den europæiske.

Men hvorfor nu pludselig al den snak om Heise?
Jo, kære gammelsoranere, for han, en af Danmarks ypperste sangkomponister, var musiklærer på Sorø Akademi i årene 1857-1865, og i anledningen af den fine cd-udgivelse er det værd at slå et slag for Peter Arnold Heise og dykke lidt ned i hans år på Sorø - og han ville jo næppe have fået et af de gule huse opkaldt efter sig, hvis ikke han var en af ’de store’. Heise kom fra en kultiveret embedsmandsslægt og voksede op som yngste søn (moderen døde ved hans fødsel) med faderen og tre brødre. Peter begyndte først at vise sin musikbegavelse og beskæftige sig intenst med musikalske studier, da han som 12-årig fik en klaverlærer. Efter studentereksamen i 1847 begyndte han på jurastudiet, men besluttede sig hurtigt for at vie sit liv til musikken. Han deltog ivrigt i studenterlivet, og derigennem fik han bl.a. digterpræsten Christian Richardt og filosoffen, F. Chr. Sibbern som livslange venner. Efter studieophold i Leipzig 1852-1853 vendte han hjem til København, hvor han virkede som musiker og en tid var dirigent for Studenter-Sangforeningen. Så skete det, at stillingen som musiklærer på Sorø Akademi blev ledig. Han søgte og fik stillingen - sikkert i samråd med sin ældre bror, Victor, som siden 1855 havde været adjunkt ved Akademiet.

Årene på Sorø Akademi 1857-1865
I bogen Peter Heise af Gustav Hetsch, kan man læse flg.: Med sit venlige, dog tilbageholdende væsen, gled Heise snart og let ind i en lille, men udvalgt kreds i Sorø. Han havde heller ikke lyst til at omgås alle og enhver, sluttede sig desto stærkere til de enkelte, nemlig rektor Bojesen og Ingemann, der tilbragte sin alderdoms otium i sin gamle embedsbolig… med sine medlærere stod Heise på korrekt venskabelig, men ikke fortrolig fod… De betragtede ham med al den respekt og beundring, et så fint menneske og en så begavet kunstner havde naturligt krav på…

Heise giftede sig i 1859 med Vilhelmine Hage, og de flyttede ind i den gule murstensvilla, der ligger ved siden af Vænget. Hendes far, grosserer Alfred Hage, byggede det til parret, og eftersom Vilhelmine kaldtes Ville, blev huset til ’Villereden’. Villaen har siden 1925 stået til rådighed for den til enhver tid siddende under-visningsminister.

Som musiklærer var Heise samvittighedsfuld og pligtopfyldende, dog næppe nogen ’født’ pædagog. I bogen om Peter Heise finder man mange elevers værdifulde oplysninger om Heise som lærer fx: Heise skændte ikke… holdt fortrinligt disciplin uden nogen som helst anstrengelse eller strafanvendelse… Han var altid stærkt optaget af sit fag… ved sin indflydelse på eleverne fik han dem til at gøre sig umage ved morgensangen. Før hans tid var den blevet jasket af…

Heise medbragte ved sin ankomst til Sorø ny luft til skolen og dermed også en anden tilgang til eleverne. Han afskyede sentimentalitet og snerperi. Det stive frastødte ham, og det sirlige fremtvang en ironisk bemærkning. Men når han var blandt eleverne, faldt det stive og disciplinære bort af sig selv. Fx kunne han ikke finde på at melde en elev for tobaksrygning, som det også på den tid var enhver lærers pligt. Heise var selv ynder af tobakken og var af den mening, at eleverne på skoleskovturene skulle have lov til at ryge. En elev husker tydeligt… når han i spidsen for en flok skoledrenge… travede ud gennem de dejlige skove… Den bløde hat lidt på snur, det lange lyse hår ned ad nakken, den evige cigar sendende blå røgringe op i luften…

Heises trang til at skabe musikalsk liv omkring sig gav sig bl.a. udslag i, at han arrangerede koncerter i Sorø med elevernes kor som basis, benyttede ivrigt kirkens smukke orgel og gjorde translokationerne ekstra højtidelige med særlig vægt på musikken, viste sig på Parnas som lejlighedspoet ved det årlige ’lærersold’ – en tradition, der vel burde genindføres - afløste som balpianist og spillede 4-hændigt klaver med rektor osv., osv. Desuden blev han drivkraften bag elevernes skolekomedier, hvor han bl.a. fik indført Heiberg og Hostrups komedier i stedet for det gængse Holberg-repertoire.

I en ret pedantisk lærerkreds lyste Heise op. Hans ligefremme personlighed fik en elev til at udbryde: Den, der ikke har kendt Heise som musiklærer ved Sorø Akademi, har ikke kendt den elskværdigste side af hans personlighed… Han var alle drengenes erklærede yndling… og det ville sige noget, thi de soranske ynglinge var et vanskeligt folkefærd at tilfredsstille.

Heise komponerede – med henblik på eleverne - 6 sange for 4-stemmigt blandet kor med tekster af Hostrup og Ingemann, som aldrig er blevet trykt, men findes i Sorø Akademis arkiver sammen med andre uudgivne værker. Og som nyforelsket og nyindflyttet i Villereden satte han musik til Chr. Winters ’Kærlighedssange’.

Heise forlader Sorø
Årene i Sorø var i alle henseende gunstige for hans musikalske produktion, hvor han udover alle sangene, skrev en symfoni, en del sonater og kammermusik. Den kulturprægede atmosfære, den stille hygge, naturen, solskinnet, varmen, gode økonomiske kår, et godt ægteskab, livligt samkvem med ungdommen på Akademiet og kontakt med de gamle venner i København – alt dette kunne kun fremme Heises kunsts udvikling. Og Heise var virkelig produktiv, skrev et væld af sange med tekster af Chr. Richardt, Chr. Winter, Ingemann, Hauch, Drachmann, H.C. Andersen (Jylland mellem tvende have), B. Bjørnson m.fl. - alt for produktiv til at opremse værkerne her.
Det eneste mørke punkt i Heises liv var, at han, som årene gik, følte et stort savn til hovedstadens pulserende musikliv. I 1861-62 rejste Heise og Ville på deres første af tre Rom-ture for at opleve nyt og møde andre kunstnere. Hjemme igen i maj 1862 kunne Heise, trods den forfriskende rejse, ikke i længden føle sig tilfredsstillet ved gerningen som lærer. I september 1864 indgiver han sin afskedsansøgning til stor ærgrelse for rektor og eleverne, da alle vidste, han ville blive svær at erstatte.

Efterskrift
I dag kendes Heise nok mest for operaen ’Drot og Marsk’, ’Jylland mellem tvende have’ og ’Dyvekes sange’.
Heise var først og fremmest sangkomponist. Hans tekstvalg blev med årerne bredere og hans musikalske udtryk mere mangfoldigt. I de sidste leveår komponerede han ’Erotiske digte’ (Aarestrup), ’Farlige drømme’ og ’Dyvekes sange’ (Drachmann) og lige præcis de sange peger med deres gennemkomponerede former, ekspressive harmonik og levende, meddigtende klaverakkompagnement i en retning, som han ikke nåede at forfølge, da han som 49-årig dør af en nyresygdom i 1879.
Nu er næsten alle Heises sange samlet og indspillet for første gang. Heise var uden tvivl Danmarks betydeligste romancekomponist - sange med klaverledsagelse. Bedøm selv. Køb cd-sættet eller lyt til sangene på en af de store streamingtjenester.
Interesserede gammelsoranere, der ønsker at læse mere om Heises tid på Sorø, kan med fordel antikvarisk købe Gustav Hetsch bog om Peter Heise, hvor man finder et 30 sider langt kapitel med overskriften ’I Sorø’. Jeg må indrømme, at jeg ikke så få gange under gennemlæsningen nikkede genkendende og trak på smilebåndet.

Max Sydendal (S79)
musiklærer på Sorø Akademi 1982-1989

Litteratur:
Aschehougs Musikleksikon
Musikkens Verden, samlet og udgivet af Kjell B. Sandved
Peter Heise af Gustav Hetsch
Politiken fra 18/02-21. Michael Bos interview med pianist Christian Westergaard

Alle citater er fra Gustav Hetschs bog undtagen det sidste, som er fra cd-sættets booklettekst

Udskriv

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2020 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.