Iværksætteren som disruptede fødevarebranchen

Portræt af Mathilde Kjærgaard Jakobsen (S07)

Hvorfor valgte du Sorø Akademi, da du skulle vælge gymnasium?
Jeg blev kostelev på Sorø Akademi, fordi jeg havde brug for at komme væk hjemmefra. Jeg var droppet ud af 1.g på et gymnasium i København. Jeg havde for meget fravær og boede hos min kærestes familie. I weekenden arbejdede jeg i garderoben på en natklub i Store Kongensgade, som på daværende tidspunkt var in-sted for det celebre af Københavns natteliv. Her mødte jeg nogle herlovianere, som var 10 år ældre end mig. De var varme fortalere for deres egen kostskole, og det inspirerede mig til selv at gå den vej. Jeg besøgte både Herlufsholm og Sorø Akademi. Valget faldt på Sorø Akademi, da det virkede mere “rummeligt”.
Sorø Akademi var for mig et tiltrængt afbræk fra en tumultarisk tilværelse. Der var klare rammer med en skemalagt hverdag, faste spise- og læsetider. Der var ro til fordybelse og et sundt fællesskab. Her fik jeg en base, som jeg kunne kalde ”hjem”. 

Hvad tiltalte dig ved skolen? Og hvad syntes du mindre om?
Jeg var først og fremmest glad for at komme tilbage på skolebænken – denne gang fuld af motivation for at lære. Dette blev kun styrket af det store engagement, jeg oplevede hos lærerstaben. Heriblandt Per Højland, Peter Rasmussen, Olav Nygaard og Mette Hårbøl, for at nævne nogle af dem. 
Jeg holdt også meget af naturen og løb ofte tur rundt om Sorø sø. Jeg fik lov til at løbe under ”læsero”, som egentlig var øremærket lektielæsning, da jeg havde relativt let ved det boglige, så kostlærerne så igennem fingrene med det. På den måde var Sorø Akademi et sted med frihed under ansvar – med tillid til, at jeg tog vare på min lektielæsning frem for at kontrollere det. 
Fællesskabet på kostskolen, bundet sammen af en fælles hverdag og viderebragte traditioner, var også med til at skabe et stærkt tilhørsforhold til akademiet. Når jeg møder en gammelsoraner i dag, uanset årgang, føles det som at møde en bekendt, da vi har dette fælles afsæt. Det er en hel unik følelse af at være en del af et større hele. 
Jeg kan ikke komme i tanke om noget, jeg ikke brød mig om ved Sorø Akademi. 

Var der oplevelser på skolen, som var afgørende for dit valg af uddannelse? Og for dit valg af beskæftigelse senere?
Fra jeg var helt lille, vidste jeg, at jeg ville være international forretningskvinde og bygge min egen virksomhed. Jeg skulle i hvert fald ikke være psykolog eller læge, som mine forældre, da det måtte være dødkedeligt at lave det samme hver dag, hele sit arbejdsliv – sådan forestillede jeg mig i hvert fald at det måtte være at have en profession, selvom de forsikrede mig om, at det ikke var så ensformigt. Begge mine søstre er i øvrigt hhv. læge og psykolog i dag. På den måde er jeg faldet ”langt fra stammen”, og der har ikke været så meget forståelse og opbakning at hente hjemmefra til at følge mine drømme.
Det at komme på Sorø Akademi betød, at jeg skulle stå på egne ben og at jeg kunne vælge egne veje. Denne løsrivelse, tror jeg, var sund og har været med til at styrke min selvstændighed og tro på egne evner, som er vigtige egenskaber at have som iværksætter. 
Jeg havde sat mig som mål, at jeg ville læse International Business på CBS, som et springbræt til en international forretningskarriere. Det var den uddannelse i Danmark, som krævede det højeste snit, og samtidigt var den på engelsk, hvilket var det fag i skolen, jeg havde sværest ved. Efter gymnasiet tog jeg et sabbatår og rejste til Canada, for at forbedre mit engelske og tog en eksamen i Engelsk på A-niveau, da jeg kom hjem. Jeg blev optaget på uddannelsen, og det første år var jeg at finde på biblioteket hver dag, hvor jeg sad med hovedet begravet i bøgerne og alle ord jeg ikke kendte, blev slået op. I dag underviser jeg sammen med Filipe på elite programmet GLOBE på BSc International Business på CBS. 
Jeg har altid været drevet af at sætte ambitiøse mål – hvis målet ikke er udfordrende, mister jeg interessen. Det at opnå et ambitiøst mål, som jeg virkelig har kæmpet for, er en af de bedste følelser, der findes. Der ligger en magisk kraft i det at sætte mål. Det er som om, at underbevidstheden fokuserer ens energi i den rigtige retning. Jeg sætter hele tiden nye og mere ambitiøse mål, og jeg bliver til stadighed overrasket, når jeg ser tilbage på de mål, jeg satte for mig selv, og som jeg i dag har opnået. F.eks. at bygge et team af 35 kompetente medarbejdere og have en omsætning på 50 mio kr. årligt, som var et mål, jeg satte for halvandet år siden, eller at investere i et slot i Portugal og renovere det til et hotel, hvilket er et projekt, jeg er i gang med.

Hvordan fik du ideen til at skabe dit eget firma i et forholdsvis nyt forretningsområde? Hvordan fandt du frem til dine samarbejdspartnere i udlandet?
Ideen til Fresh.Land opstod i Portugal. Da jeg var nede og besøge Filipes familie i Algarve, fik jeg serveret et glas appelsinjuice, friskpresset af frugten fra familiens appelsinlund. Juicen var så sød og smagfuld, at jeg tænkte, at de måtte have tilsat sukker. Men det var den rene smag af friskpressede solmodne appelsiner, og med det åbnede der sig et helt nyt smagsunivers for mig. For tænk sig at en appelsin, som jeg altid har forbundet med en syrlig frugt, kunne smage så godt og sødt, når den kom direkte fra træet. Dette var en a-ha oplevelse for mig.
Filipe og Mathilde foto FreshLandTilbage i Portugal oplevede Filipes far, som var 3. generations appelsinfarmer, at det blev sværere og sværere at sælge sine appelsiner. Hvert år, når han skulle forhandle med den lokale mellemmand, fik han at vide, at markedet var dårligere og prisen lavere end året før. Et år var prisen så lav, at han lod sine frugter hænge på træet og rådne op, fordi det ikke kunne betale sig for ham at høste dem.  Samtidigt var prisen i supermarkedet herhjemme i Danmark 10-20 gange det, som landmanden blev tilbudt, og kvaliteten bestod af tørre, sydafrikanske appelsiner. 
Det fik os til at tænke, hvordan kan det være at farmeren, som skaber den største værdi i forsyningskæden ved at dyrke sine afgrøder, får så lav en andel af den endelige salgspris? Og hvordan kan det være, at forbrugeren køber frugt som ikke smager af noget? Det blev startskuddet på en grundig undersøgelse af fødevarekæden, og det, vi fandt ud af, var chokerende. Den mad, vi spiser, er gammel, da der er 3-5 mellemmænd fra farm til forbruger. En appelsin er i gennemsnit 4 måneder undervejs. For at kunne holde sig så længe, er den høstet for tidligt, kunstig modnet i gaskamre og overfladebehandlet med en masse kemi (pesticider, skinhealer, svampegifte). 
Vores mission blev at få Arturs appelsiner direkte ud til forbrugeren på få dage, således at det slet ikke var nødvendigt at behandle med kemi, og så vi kunne bringe mere værdi tilbage i kæden til farmeren. Ligeledes ville vi give forbrugeren samme a-ha oplevelse, som jeg havde haft, når de smagte, hvordan “rigtige” appelsiner smager. 
Vi byggede en juicecykel og stillede os op på strøget.  Det blev hurtigt en succes, som vi kunne bruge som “case” til at slå dørene ind hos detailhandlen, så der kunne komme volumen på. Samtidigt spredte rygtet sig om hvordan vi havde hjulpet Artur i Algarve, og der kom hurtigt flere farmere til, som havde tomater, avocado, mangoer og forskellige grøntsager. Det viste sig, at de problemer vi havde afdækket i fødevarekæden for appelsiner, ikke var enkeltstående, men symptomatiske for hele fødevareindustrien. Nemlig en kæde af mellemmænd, som “stjæler” profitten fra farmeren og leverer gammel mad, som er overfladebehandlet med kemi. Der var behov for en helt ny fødevaremodel, som disruptede denne gamle dysfunktionelle industri og genoprettede forbindelsen til farmeren. 
Fresh.Land er i dag en digital platform, som skærer mellemledene, modningskamre og kølelagre væk, således at man får de rene friske råvarer i sæson direkte fra landmanden. Ifølge et studie foretaget af WWF, reducerer Fresh.Land drivhusgasser med 88%, fordi vi forkorter rejsen fra jord til bord. I dag sælger vi udelukkende via vores digitale platform og leverer primært økologisk frugt og grønt direkte fra landmænd i Portugal, Spanien, Italien, Danmark og Sverige hjem til private forbrugere i Norden. Vores mission er at gå forrest i den grønne omstilling af vores fødevareindustri og skabe en direkte forbindelse mellem millioner af farmere og forbrugere i EU.  

Har du oplevet kriser, der fik dig til at tvivle på din ide? 
Jeg har oplevet masser af kriser og skepsis, men jeg har aldrig tvivlet på os selv og vores ide. Da vi startede fik vi at vide fra folk med 35+ års erfaring i fødevareindustrien, at det vi havde gang i ikke kunne lade sig gøre. Man kunne ikke drive fødevarevirksomhed uden et lager og en hær af lastbiler, og vores ide om at få alting just-in-time, uden oplagring, var en utopi. Vi har gjort alt dette og mere til. Jeg tror faktisk, at det har været en fordel, at vi kom udefra, med friske øjne og kunne se løsninger, som ikke fandtes, og udfordre status quo. Når man som Fresh.Land disrupter en hel branche og overflødiggør mellemmænd, så sker det ikke uden kamp. Vi har oplevet modangreb fra den etablerede fødevareindustri og set ting, vi ikke havde kunnet forestille os. Vi har oplevet en mellemmand vandalisere en af vores farmeres citronlund ved at høste alle de små, umodne citroner, således at farmeren ikke havde nogen frugt at høste af det næste halve år. 
Tættere på markedet har vi oplevet, at vores paller med friskhøstede frugter er “blevet væk” for efter en uge at dukke op igen - uden nogen forklaring. Dette gentog sig, og vi blev mistænksomme. Det viste sig, at vores logistikpartner havde outsourced en del af logistikken til en mellemmand, som ikke havde nogen interesse i, at vi tog markedsandele fra ham. Ved at forsinke leverancerne, kunne han ødelægge vores forretning og varernes friskhed. Dette er blot eksempler på nogle af de modangreb og “kriser”, vi har oplevet. 
Jeg er ikke i tvivl om, at det kræver en stor robusthed, hårdt arbejde og udholdenhed at have succes som iværksætter. 

Dine fremtidsudsigter?
Vores mission med Fresh.Land er - for altid - at ændre fødevareindustrien til en mere fair og bæredygtig model. Dette gør vi ved at skalere vores digitale platform. Vi har planer om at udvide vores medarbejderstab med 100+ nye kollegaer det næste år til at supportere vores vækst ind i nye markeder. Vores mål er at forbinde millioner af farmere og forbrugere direkte og gå forrest i den grønne omstilling af vores fødevareindustri. 

Følg Fresh.Land på Facebook, Instagram og Linkedin

Udskriv