Birgitte Possing - foto Laura Stamer

Fra underkuelse til toppen af den litterære piedestal

Kvindernes rolle i samfundet hædres med tildelingen af den store litterære pris Holberg Medaljen til kvindeforskeren Birgitte Possing - godt 300 år efter Ludvig Holberg argumenterede for ligestilling.

”De fleste rettigheder, som mænd tillægger sig, bygger mere paa skik og brug end paa naturlig ret. Man bør snarere tage hensyn til evner end til navne, så kvinderne ikke alene paa grund af deres fødsel udelukkes fra alle de hverv, der kræver hovede, da vi af eksempler lærer, at deres begavelse er saa smidig, at de ikke savner evne til at varetage baade deres egne og det offentliges sager.”
Citat af en aggressiv feminist i tidens MeToo debat? Næh, det er såmænd Ludvig Holberg, der skrev sådan i 1737 (i sit ”Tredje Levnedsbrev”). Han tog parti for kvinderne – og det endda på trods af, at han aldrig gav sig kvinderne i vold: ”Derom vidner mine ensomme nætter”, vedgik han! Men han mente, at det var mest ”agtværdigt” at holde med de ”besejrede og underkuede”, som dengang var kvindernes situation. Det har for alvor ændret sig siden Holbergs tid. Derom vidner tildelingen af årets Holberg Medalje, den store litterære pris som siden 1934 årligt er uddelt til forfattere og videnskabsmænd. Det er den fremtrædede kvindeforsker, professor, dr. phil. Birgitte Possing, der denne gang har fået prisen (og de medfølgende 75.000 kr.) for sin afgørende indsats for at sætte kvindernes rolle i kultur og samfund på vor tids dagsorden. På Holberg Museet Tersløsegaard kan man møde hende til et af sommersæsonens store arrangementer søndag eftermiddag den 29. august.

Et gennembrud

Hvor stærkt gennembruddet for kvinderne er, kan ses af Holberg Medaljens historie. Den allerførste modtager i 1934 var den betydningsfulde Holberg kender, litteraturprofessor Vilhelm Andersen (som bl.a. forfattede værket ”Holberg på Tersløsegaard”). Han fastslog, at ”kvinder hverken havde evner for at skabe eller sætte livet ind på åndelig produktion”. Det har Birgitte Possing definitivt gjort op med i kraft af sit imponerede videnskablige forfatterskab. Hun har blandt andet spillet en central rolle for tilblivelsen af Dansk kvindebiografisk Leksikon og udgivet ”Argumenter imod kvinder – fra demokratiets barndom til i dag”, som netop refererer til det feministiske spor hos Holberg.
Holberg er også på andre områder et forbillede og inspiration for Birgitte Possing, fortæller hun. Satire og kritisk analyse er ledetråde – og dertil bestræbelsen på at undgå den akademiske fælde, som ”Erasmus Montanus” med sit krukkede latinske sprog er Holbergs komiske billede på.
”Jeg har brugt mange år på at aflære mig det akademiske sprog, som er det, man lærer under universitetsstudierne. Jeg bestræber mig på at tale dansk,” siger Birgitte Possing.

Forskning i kvindehistorie

Possing færdiggjorde i 1978 sin uddannelse i historie og antropologi fra Aarhus Universitet. Derpå gjorde hun karriere som forsker bl.a. på Københavns Universitet, Det kgl. Bibliotek, Danmarks Humanistiske Forskningscenter og Rigsarkivet. Hun har navnlig arbejdet med kvindernes historie i det 19. og 20. århundrede og teorier om køn i fortid og nutid. På Rigsarkivet rådgav hun endvidere politikere og publikum om bevaring af arkiver som væsentlig del af samfundets kulturarv.
I årenes løb har hun desuden udgivet historisk-dokumentariske biografier om betydningsfulde kvinder som skolepioneren Natalie Zahle, politikeren Bodil Koch og spartakisten Clara Zetkin. De senere år har Birgitte Possing sat fokus på magtens modstand mod kvinder på ledende poster i politik, videnskab, medier og organisationer gennem de seneste århundreder.

Udskriv Email

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2020 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.