Hvordan Amalie aldrig blev hjerneforsker

Da jeg i 2014 blev student fra Sorø Akademi var det aldrig tanken, at jeg skulle flytte til Trondheim. Jeg skulle have et sabbatår, og så skulle jeg studere noget med naturvidenskab. I mit sabbatår ville jeg gerne spille musik, og jeg søgte derfor ind på MGK (musikalsk grundkursus) og kom ind.

De næste to år gik jeg der, og blev for alvor bidt af at spille musik. Det bragte mig derefter videre til to år med musikstudier på Fridhems Folkhögskola i Skåne, og siden til musikkonservatoriet i Trondheim, hvor jegnu går 3. og sidste år af min bachelor i jazz. Det var i løbet af tiden på MGK og Fridhem det for alvor gik op for mig, at jeg både kunne og ville blive professionel musiker og jeg begyndte at gå målrettet efter det.

Jeg har altid brændt for at spille saxofon, men fra man er helt lille bliver man jo i Danmark fortalt med at skal vælge en sikker levevej, og helst skal man så hurtigt som muligt i gennem uddannelsessystemet, og i første forsøg tage en så lang uddannelse som muligt. Derfor tænkte jeg altid atjeg skulle kombinere musikken med noget andet. Måske skulle jeg blive hjerneforsker og forske i hvordan musik påvirker hjernen –ligesom en af mine store helte, Peter Vuust. Heldigvis har min familie altid bakket enormt godt op om musikinteressen, og de har også altid bakket op om, at man ikke behøver at gå den lige vej gennem uddannelsessystemet, sådan som stemningen ellers var i min omgangskreds i gymnasiet. Det var derfor jeg bestemte mig for at tage et sabbatår, og det var derfor jeg kunne begynde at give musikken al den plads og tid i mit liv den behøvede for at kunne blomstre.

I Trondheim har jeg været så heldig at møde helt fantastiske musikere (både lærere og medstudenter), og har startet flere bands. Et af mine hovedprojekter er kvartetten “Skurkar”, som den 11. september udgav debutalbummet “Skjulte motiver”. Det er ikke bare Skurkars debutalbum men også det første album hvor jeg selv er komponist.

Skurkar består af mig selv (Amalie Dahl) på altsaxofon, Jenny Frøysa på barytonsaxofon, Oda Steinkopf på kontrabas og Emma Lönnestål på trommer. Vi skriver alle numrene selv. Musikken er inspireret af 60’ernes ekspressive jazz, altid med et tydeligt tema og en form af improvisatoriske stræk, nogen gange improvisere vi i faste rammer, andre gange helt frit, men altid i relation til melodien. Samtidigt som musikken tager udgangspunkt i jazzens traditioner, kan vi også godt lide at udfordre disse, vender op og ned på traditioner, former og harmonier. I Skurkar arbejder vi meget med billedlige beskrivelser, når vi skal fortælle hinanden hvad vi tænker, hver sang bliver derfor til sin egen historie, og vi håber at lytteren også vil skabe sig sine egne billeder, når denne hører musikken. Til trods for at bandet blot har eksisteret i to år har vi allerede spillet mange steder i Skandinavien. Den største koncert indtil videre var under Copenhagen Jazzfestival i 2019, hvor vi var så heldige at spille i Kongens Have for hvad jeg skønner var 300-400 publikummer –det er nok det nærmeste man kan komme orange scene når man spiller avantgarde jazz!

Vi skulle egentlig have været på turné i hele Skandinavien netop nu, men pga. COVID-19-situationen har vi som så mange andre været nødt til at aflyse de koncerter vi havde, som var udenlands. Vi spiller derfor kun i Trondheim og Oslo denne gang, men så snart situationen bedre sig kommer vi til Danmark og Sverige og spiller også. Vi var så heldige at få økonomisk støtte fra bl.a. Aage Kraarup Linds Legat, det var en god hjælp til at få udgivet albummet. Det betyder at “Skjulte motiver” nu findes på både CD, LP og stream. (Her er et link hvorfra man kan vælge hvilken streamningtjeneste man vil lytte fra https://orcd.co/skjultemotiver)

Amalie Dahl (S14)

Udskriv Email

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2020 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.