Soraner-regeringen

Hvordan sammensætter man en regering? Der er noget med, at partilederen, der bliver statsminister, har en hemmelig lommebog med navne i. Men i stedet for trofaste partisoldater kunne han jo se efter andre grupper. For 150 år siden var eliten så snæver, at det var nærliggende at komme i tanker om sine gamle skolekammerater.

Efter nederlaget i krigen i 1864 var de Nationalliberale dumpet som politisk klasse – i hvert fald midlertidigt. Mere af pligtfølelse end af lyst påtog landets største jordbesidder lensgreve og cand.jur. C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg m.v. sig derfor at være konseilspræsident, det som vi siden 1916 kalder statsminister. Grev Frijs skulle skaffe bare seks andre ministre for at udfylde sit ministerium. Nu var greven hellere landmand end politiker, men han havde da et godt netværk, ikke mindst fra skoletiden i Sorø. Han blev student i 1835 sammen med seks kammerater. Det nemmeste havde vel været at gøre dem alle seks til ministre, men han fandt åbenbart kun tre af dem egnede. Der blev dog også plads til en original som W. Raasløff, der forlod Sorø uden eksamen, men kom til USA som forretningsmand og diplomat, og desuden til rektor Estrups søn, som kun var en gut på ti år, da de andre blev studenter, en eksamen som denne Jacob valgte fra til fordel for en praktisk uddannelse ved landbruget og til landmåler. Grev Frijs var konseilspræsident i fem år 1865-1870, og som altid skete der udskiftninger på ministerposterne. Men i året 1868 så ministeriet sådan ud:

Grev C. E. Frijs, konseilspræsident og udenrigsminister (på Sorø 1827-35, S 1835)
Aleth Hansen, kulturminister, skole og kirke, (på Sorø 1829-35, S 1835)
Theodor Rosenørn-Teilmann, justitsminister (på Sorø 1828-35, S 1835)
Waldemar Raasløff, krigsminister (på Sorø 1828-30, derefter ingeniør og officer)
J.B.S. Estrup, indenrigsminister (født i Sorø 1825, boede der til 1837, rektors søn, ikke student)
C. A. Fonnesbech, finansminister (S 1835 – fra Borgerdydskolen i København)
Otto F. Suensson, marineminister (kadet og officersuddannet, ikke fra Sorø)

Mon Fonnesbech og Suensson følte sig udenfor, når ministrene mindedes skoletiden i Sorø under Jacobs far, historikeren Hector Estrups rektorat?

Kaptajn Raasløff var gesandt i USA, men ved besøg hjemme bad skolekammeraten grev Frijs ham om at blive forsvarsminister med den hovedopgave at forny hæren efter nederlaget. Raasløff fik med bredt flertal gennemført en ny hærlov. Siden blev han for vidtløftig med egne udenrigspolitiske initiativer og måtte gå af. Den 40-årige Estrup var regeringens stærke mand. Han stod bag den reviderede grundlov med særlig valgret til Landstinget for de rige, og han blev senere landets diktatoriske konseilspræsident gennem mange år. Estrup var ”ministeriets betydeligste arbejdskraft” siger Biografisk Leksikon. Han gennemførte store love om jernbanerne, om Esbjerg havn og om kommunernes opgaver.

Frijs’ ministerium og den reviderede grundlov 1866 blev til efter kontakter mellem ”de store bønder og de små bønder” i Oktoberforeningen. Bønder af alle størrelser var enige om at tage afstand til hovedstadens embedsmænd og borgerskab, dvs. de nationalliberale. De små bønder fik dog ikke noget ud af det. De soranske godsejere klarede selv regeringen. Kontakten var i øvrigt skabt af endnu en soraner, Georg Grüner (S 1836). Grüner ejede godser, bl.a. Tersløsegård, hvor han sammen med grev Frijs og andre grever oprettede Det Holbergske Enkesæde.

Trods sammenhold i Soransk Samfund siden 1862 er ingen senere regering endnu udgået fra Sorø Akademis Skole. Nu om dage er netværk fra DSU, VU eller visse universitetsstudier måske vigtigere.

Udskriv Email

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2020 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.