Sorø Akademis Skole og Kostskole anno 2015-2018

Som forlængelse af vores serie om Mellemskolen på Sorø Akademi, har Elise Sydendal (S18) her skrevet hvordan hun oplevede årene i Sorø.

Da jeg i 2015 begyndte som kostelev i 1.g på Sorø Akademi, var det med høje forventninger. Begge mine forældre havde gået der, og jeg havde allerede besøgt skolen flere gange, været til åbent hus-arrangementer og læst skolens hjemmeside grundigt igennem.

elise sydendalDet første år boede jeg i den nye bygning Skjalm Hvides Hus (indviet i 2002). De andre 1.g’ere og 2.g’ere boede i Nyt Alumnat – i daglig tale kaldt ”ghettoen”. 1.g’ere og 2.g’ere boede dengang side om side og var ”roomies”, men det blev ændret året efter, da skolen ville prioritere sammenhold internt i hver årgang. Det var lidt svært for mig at falde til.

Først var der en masse tider, man skulle huske. Morgenmad fra 8.00-9.00 (den blev obligatorisk, da jeg gik i 3.g). Frokost fra 11.50-12.30. Aftensmad klokken 17.45. Efter aftensmaden skulle man gå direkte til sit værelse, hvor vi havde ”læsero” indtil 20.15. Først derefter måtte man forlade sit værelse og hygge med vennerne. Under læseroen gik vagtlæreren rundt til de forskellige værelser for at tjekke, at alle eleverne sad ved skrivebordet og studerede. Hvis man lå og sov, blev man vækket og fik at vide, at man kunne sove efter læseroen. Hvis man kunne bevise, at man ikke havde nogle afleveringer eller lektier for, kunne man godt slippe af sted med at se noget Netflix. Jeg husker læseroen som en rar tid på dagen, da man fik ro til sine lektier samt noget alenetid uden at være bange for at gå glip af noget, da alle andre også sad på deres værelser. Derudover var der nattero klokken 22.30, hvor man skulle være på sit værelse og helst sove.

Der var altså mange rutiner og regler, som man lige skulle vænne sig til, hvis man var vant til stor frihed hjemmefra. I 1.g havde jeg stor respekt for reglerne på kostskolen. Man måtte ikke være uden for sit værelse i læsero (medmindre man havde en fast fritidsaktivitet), og efter nattero måtte man naturligvis heller ikke være andre steder end på sit eget værelse. Havde man alkohol på værelset, eller blev man taget i at drikke alkohol i hverdagene, fik man drikkeforbud, hvilket betød, at man ikke måtte nyde alkohol til det næste halve års skolearrangementer. Jeg kan huske, at jeg en enkelt gang i 1.g havde en vodka med opløste lakridsbolcher i på værelset, hvilket jeg dengang syntes var meget dristigt. Med årene blev jeg imidlertid mere og mere tilbøjelig til at bryde reglerne, og jeg tror ikke, der var et eneste tidspunkt i 3.g, hvor jeg ikke havde en flaske vin eller to stående på værelset til spontan hygge med kostskolevennerne en nat.

Selve undervisningen var helt klart et step-up fra folkeskolen. Det blev faktisk forventet, at man læste sine lektier. Afleveringer havde pludselig en større betydning, idet de bestemte ens skriftlige årskarakterer. De blev af den grund en af hverdagens store stressfaktorer – eller i hvert fald noget, som jeg brugte meget tid på. Som tiden gik, lærte jeg dog, at afleveringer og lektier ikke var det vigtigste, og jeg slappede mere af. Jeg fandt ud af, hvad der blev forventet af mig i de forskellige fag og af de forskellige lærere og indrettede mig efter det. De følgende år kunne jeg skræddersy min linje til at indeholde de fag, jeg bedst kunne lide. Jeg forsøgte at få linjen med latin A, da jeg begyndte i 1.g, men da denne ikke blev oprettet pga. manglende efterspørgsel, endte jeg med engelsk på A-niveau og samfundsfag B-niveau, og senere matematik fra C til A og tysk fra B til A.

Jeg begyndte allerede i 1.g i skolens pigekor og var faktisk med til at oprette det som den forening, det er i dag. Der sang jeg i alle tre år, og jeg er stadig halvt med i det. Derudover gik jeg til noget frivillig musik i 1.g på skolen, og i 2.g spillede jeg i en kort periode i et band med nogle veninder.

pigekoretI 2.g boede jeg i de såkaldte ”barakker” (Obama blev de kaldt), som var midlertidige containerboliger, der var placeret på Store Plads foran ghettoen. 3.g’ernes Bagbygningen skulle renoveres, og da de ikke gad at bo i barakkerne, blev det os 2.g’ere, der skulle bo der, mens 3.g’erne fik Skjalm Hvide. Jeg forstår stadig ikke den dag i dag, hvorfor det blev sådan, når nu det var deres sted, der skulle renoveres, men det endte faktisk med, at barakkerne oversteg alle forventninger. Man boede fire personer sammen. Vi havde eget køleskab, ovn og komfur – en lille lejlighed. Jeg boede med mine bedste veninder, og selvom værelserne var meget små, fik vi installeret eget tv og sofaer i vores lille fællesstue, så vi kunne se film og spille PlayStation.

1.g havde jeg ingen rigtige eksamener - kun årsprøver - men i 2.g skulle jeg op i samfundsfag og latin, som jeg havde taget som valgfag. Eksamenstiden var dog ikke særlig slem, da jeg kun havde disse to eksamener fordelt over en måned. Der var derfor masser af muligheder for at lave sjove ting i den tid, man ikke læste op – hvilket var næsten hele tiden.

I 3.g boede jeg i Bagbygningen, som var nyrenoveret og derfor virkelig lækker. Jeg fik det største værelse i hele bygningen – jeg mener, det var over 20 kvadratmeter. Det ligger på første sal med udsigt ud over Sorø sø. Jeg ved ikke, om det var fordi jeg var en – i hver fald udadtil – pligtopfyldende kostelev, en dygtig gymnasieelev, eller om det var helt tilfældigt, at det var mig, der fik værelset. Men det var i hvert fald virkelig heldigt og skønt for mig. Mit værelse blev i høj grad brugt som mødested for mig og mine venner. Generelt husker jeg mest 3.g som sjovt og godt på trods af det øgede lektiepres. Da vi i december skulle skrive SRP (studieretningsprojektet, som er den sidste af de 3 store skriftlige opgaver i gymnasiet), rykkede min bedste veninde sin seng ind på mit værelse, og vi havde det så hyggeligt hele måneden, hvor næsten alle andre 3.g’ere var taget hjem for at skrive. På en eller anden måde fik vi skjult det for kostlærerne. Jeg kan huske, at jeg skrev om Georg Orwells ”1984” med fokus på mediernes magt og det postfaktuelle samfund i fagene engelsk og samfundsfag.

Man kunne godt mærke, at det faglige niveau var steget en del fra 1.g til 3.g. På trods af jeg ikke var den bedste til at bruge min fritid på skolerelaterede ting, og på trods af at differentialligninger i matematik og Kafka-læsning i tysk udfordrede mig mere end de tidligere emner i fagene, fik jeg alligevel fulgt godt med i undervisningen og gjort mig klar til de frygtede eksamener. Forberedelsen til eksamenerne i de varme måneder blev ofte afbrudt af badning i Sorø Sø, hvor vi medbragte engangsgrill, badedyr, øl og vin. Før jeg fik set mig om, var det hele overstået, og mine venner og jeg var alle blevet studenter.

Jeg savner ofte livet på kostskolen og tiden i gymnasiet generelt. Jeg fortryder, at jeg ikke værdsatte undervisningen mere, da mange af mine lærere var rigtig dygtige, og samtidig savner jeg at have mine bedste venner boende lige på den anden side af væggen. Jeg tror ikke, at kostskolelivet er for alle, men jeg er personligt meget taknemmelig for de tre år, jeg fik på Akademiet. Jeg fik en masse faglig viden, men også vigtig viden om mig selv samt venskaber for livet.

Udskriv Email

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2020 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.