MELLEMSKOLEN på Sorø Akademi

Mellemskolen blev født ved lov i 1903 og døde ved lov 1958. Den fik i sit halvhundredårige liv mange gode konsekvenser på Sorø Akademis Skole. Direkte for undervisningen, indirekte for det syvårige forløb for de typiske elever og deres ophold som alumner.

Efter norsk forbillede var Mellemskolen en forbindelsesbro fra folkeskolen (efter 5. klasse) over til ”den højere almenskole” og Gymnasiets tre år. Imellem lå Mellemskolen på fire år (6.-9. skoleår), som kunne afsluttes med en Mellemskoleeksamen, kunne føre videre efter et år til en Realeksamen eller op i gymnasiet, som ved samme lov fik sin nysproglige gren oveni de klassisk-sproglige og matematisknaturvidenskabelige grene, der havde været mulighederne siden 1871. Loven fra 1903 gav piger adgang til gymnasiet, i Sorø dog kun de lokale. Piger på kostskolen var utænkeligt.

Fra begyndelsen var Mellemskolen kun ved gymnasierne, som krævede en optagelsesprøve. Men de kommunale borgerskoler og privatskolerne tog den til sig. 1921 fandtes i hele landet 52 gymnasier, men 164 andre skoler havde eksamensret til mellemskole- og realeksamen. 2645 unge tog realeksamen og 1030 blev studenter i 1921.

Mellemskolen indførte en ny pædagogik, som var afprøvet på Sorø Akademi i årene før loven i 1903. Lektier og overhøring skulle forsvinde og klasseundervisning indføres. Ikke hjemmearbejde, men gennemgang i timerne. Væk med daglige karakterer (det ville halvdelen af lærerne i Sorø dog ikke være med til) til gengæld årskarakterer og skriftlige vidnesbyrd fra faglærerne. Og altså en ”enhedsskole” for 6.-9. skoleår som fælles basis, det lyder næsten som RUC 1906 - når vi lige ser bort fra de mange, der ikke var med til festen, men forblev i den 7 årige folkeskole uden eksamen.

Det faglige niveau i mellemskolen på et gymnasium blev styrket af, at lærerne var uddannet fra universitetet frem for seminariet. Dermed ikke sagt, at de var gudsbenådede pædagoger. Mellemskolen gav også mere til kroppen og hånden end den lærde skole havde gjort. Gymnastik og sløjd kom på skemaet som eksamensfag.

Kostskolen
Kai Hørby, som skrev skolens komprimerede historie i 1962 ved Soransk Samfunds 100-års jubilæum, sluttede af med at ”skolens liv understreger de evindeligt grundlæggende forhold, der kendetegner ynglinges møde med dannelse og kultur”. Det lægger op til at undersøge lærerne og deres undervisning, men ikke denne gang. Et særligt forhold på kostskolen – eller opdragelsesanstalten, som den hed til 1912 eller officielt til 1920 – er de tidsmæssige og fysiske rammer. Hvor længe er man på skolen, og hvordan er indkvarteringen?

Fra starten i 1822 tog skolen drenge fra 10 år, og de kunne blive studenter otte år efter. Siden hovedbygningens indvielse i 1827 boede de 64 elever, som først hed alumner fra 1903, i husets øverste etage med de to sovesale og kamre til 4-6 elevers ophold. Så stor aldersspredning førte til systematisk drøjeri over de mindste. Det lettede lidt, da Rektorgården og Bagbygningen gav plads for de ældste elever i 1850erne. Der fik de noget friere liv – ”dog uden hund, stok eller kæreste”. Fra 1871 til 1903 begyndte skolen først med det 12. år, så de to mindste årgange forsvandt. Det standsede dog ikke drøjeriet, og i 1870erne under rektor Tregder flygtede flere elever endda fra alumnatet til pensioner ude i byen for at få fred.

Da Sorø Akademis Skole ikke kunne tage de små elever og slet ikke piger, opstod Annette Kaysers drengeskole (1882) og Sorø Pigeskole (1887), fra 1925 forenede i Sorø Private Mellem- og Realskole på Frederiksvej. Her gik og boede mange drenge, som ventede på at komme ind på Sorø Akademis Skole og blive alumner.

Omkring 1903 var der lige mange alumner og skolesøgende, ca. 90 af hver. Elevtallet steg imidlertid, og da alumnaterne ikke kunne rumme flere, faldt alumnernes andel så de i 1922 kun var 33 %. De skolesøgende var både lokalt fødte og tilrejsende i de private pensioner, hvor de håbede på alumneplads.

Nu opstod to linjer, strategier ville vi sige i dag. Rektor Raaschou-Nielsen (rektor 1912-41) prioriterede at få de mindste elever væk fra drøjeriet på alumnatet i hovedbygningen, og det lykkedes for ham med indretningen af ”Vænget” som bolig for 42 drenge fra 1.-3. mellem i 1927 (lukket 1976). Mange af lærerne ville hellere have udvidet kapaciteten i gymnasiet med begrundelsen, at der var mellemskoler over hele landet, men mange steder ikke gymnasier endnu. Bagbygningen til gymnasiet blev da også udvidet 1920, men der manglede stadig alumnepladser. Endnu i 1958, da Arne Østergaard blev rektor, boede ca. 100 elever i pensioner i byen. Men så forsvandt mellemskolen, og samtidigt blev de nye alumnater på Store Plads færdige med plads til 100 elever i 1960. Gennem 1960erne blev en tid indrettet realafdeling på Skolen, og derefter et forsøg med kostafdeling for 8.-9- klasse for udlandsdanskere. Men lærerne fik ret: Fremtiden for Sorø Akademis Skole blev det treårige gymnasium.

Mellemskolen åbnede fra 1903 for en yngre årgang, så det fulde forløb fra 1. mellem til studenterhuen blev de syv år indtil 1964, som mange ældre soranere har med sig, og som uden tvivl er basis for meget af livet som Gl Soraner, ikke mindst for alumnerne.

Se Arne Østergaards tilbageblik i Jul i Sorø 1981.

Erik Nordahl Svendsen (S 64)
skolesøgende, hjemmeboende, lærerbarn

Udskriv Email

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2020 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.