• Medlemsindlæg
  • MELLEMSKOLEN - Undervisning i Mellemskolen 1957 til 1961

MELLEMSKOLEN - Undervisning i Mellemskolen 1957 til 1961

Karsten Strørup (S64) har berettet om livet på Vænget i slutningen af 1950’erne. Og Erik Nordahl Svendsen (S64) har ridset Mellemskolens lovmæssige baggrund og historie op. Nu kommer vi til det, som var indeholdt i de nævnte rammer, nemlig undervisningen.

Erik understreger, at Sorø Akademis Skole udover at huse Mellemskolen også dengang var et gymnasium og at lærerne på et par undtagelser nær alle havde en akademisk grad. Denne kompetence nød undervisningen i høj grad godt af. Vi gik i skole 6 timer mandag til fredag plus 4 timer om lørdagen. Fri om lørdagen var end ikke formuleret som et ønske dengang.

Men hvad lærte vi så? Eller rettere, hvad burde vi have lært, hvis vores tanker ikke undertiden havde været andre steder end i klassen? Ordsproget ’Spildte Guds ord på Balle-Lars’ rinder i hu.

Dansk var hovedfaget. ’Falkenstjerne – dansk litteratur fra oldtiden til Aarestrup’ skulle læses. Stil på mindst 6 sider 2 gange om ugen, tirsdag og lørdag. Karakterer for orden (håndskrift) og indhold blev givet hver gang. Hver stave- eller kommafejl trak én karakter ned. Vi havde samme lærer i religion. Alle blev i hver religionstime hørt i salmevers, som vi havde lært udenad. Lærerens valgsprog var: Den, man elsker, tugter man. Han lod os aldrig tvivle på sin kærlighed til os.

Matematik med geometri, andengradsligninger etc. kom næst. Blækregning en gang om ugen, stadig med karakterer, også for orden, efter hver aflevering.

Naturhistorie med zoologi, dissekering af torsk og frøer. Og botanik med tælling af uendelige støvdragere. Ud i naturen for at artsbestemme alle slags planter. Ved gennemgang af de forskellige slangearter var der kontant afregning (lussing), hvis man forsøgte at snige den mest udbredte slange i Danmark (haveslangen) med ind i sin opremsning.

Fysik og kemi med spændende forsøg. Jeg husker, at jeg kom op i vandpumpen (fysik) og gips (kemi) til den mundtlige årsprøve i 3. Mellem.

Geografi var et spørgsmål om, hvor hvilke stednavne var placeret på blindkortet. Remsen lød: Grænser, kyster, bugter, øer. Bjerge, lavland, floder, søer. Klima, planter, dyr. Folk, erhverv og byer. Kan nogen huske de 7 floder, der udspringer i Schweiz? Et spørgsmål til den mundtlige årsprøve i 3. Mellem.

Historie i kronologisk rækkefølge med ekskursioner på cykel til Bjernede og Fjenneslev Kirker. Spændende og en fin afveksling fra undervisning i klassen.

Dertil kom sprogfagene, engelsk fra 1. Mellem, tysk fra 2. Mellem og latin og den lille latinprøve i 4. Mellem. Svensk indgik i danskundervisningen. Fransk kom først i gymnasiet. Det var ofte terperi og udenadslære. Men det satte sine positive spor.

Man hører undertiden, at der ikke er balance mellem åndens og håndens fag i Folkeskolen anno 2019. Den ligevægt fandtes i højere grad i datidens Mellemskole.

Træsløjd var skemalagt. Vi skulle ligefrem lave et møbel efter egen tegning til Mellemskoleeksamen i slutningen af 4. Mellem. Vi brugte et helt år til at fremstille dette møbel. Anstrengelserne var ikke forgæves. Jeg fik UG for et sofabord i teak med stel af eg og avishylde i flet. Højeste mode i dag. Og dengang. Men ej i mellemtiden.

Sport af al slags var skemalagt, svømning uden badebukser på skolens badeanstalt i søen, cricket, fodbold og om vinteren redskabsgymnastik.

Sang og musik var på skemaet, ligesom tegning og modellering. Selv skrivning med pen og blæk blev vi undervist i op til og med 3. Mellem.

Udover skolefagene var der spændende tilbud i fritiden. Undervisning i klaverspil, kor, de forskellige sportsgrene. Dertil kom skolens egen spejdertrop, Asser Rigs Trop, roning på Sorø Sø i skolens tunge både om sommeren og skøjteløb på Flommen om vinteren (dengang var der faktisk skøjteføre hver vinter). Batøk foran Ingemanns Hus var et stort hit hvert forår.

Udenfor Klosterporten kunne man gå til frikadellesløjd hos de søde studerende på Ankerhus Husholdningsseminarium. Ikke at forglemme vinterens danseundervisning på Hotel Postgården, hvortil borgerskabets døtre var indforskrevet. Dansk Skolescene opførte klassiske stykker, for eksempel Jeppe på Bjerget med Osvald Helmuth som Jeppe, når de kom forbi på deres årlige turné landet rundt.

Toppen af kransekagen var Bleballet for eleverne i 1., 2. og 3. Mellem. Vi optrådte i vores reneste uniform, knækflip, hvid sløjfe og hvide handsker. Vi måtte invitere en søster eller en kusine med chaperone. Den aften slap man gækken løs og serverede æblemost.

Efter 4 år i Mellemskolen var vi parat til at fortsætte i Realklassen eller i Gymnasiet. Vi var blevet klædt godt på. Lærerne havde gjort en ihærdig indsats for at bibringe os en god portion viden og almen dannelse.

af Christian Beck (S64)

Udskriv Email

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2020 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.