Georgetown, Washington D.C. USA

Soranere i udlandet. Fortalt af Christine Bang Andersen (S11) til Christian Beck (S64).

Jeg hedder Christine Bang Andersen og er i øjeblikket i fuld færd med at afslutte min kandidat i Security Studies på Georgetown University i Washington, D.C. 

Før jeg flyttede til USA, afsluttede jeg uddannelsen til Sprogofficer i russisk og blev udsendt til Ukraine to gange som tolk for det canadiske træningsbidrag under Operation Unifier. Før det læste jeg en Bachelor i International Business and Politics på Copenhagen Business School, som jeg begyndte på straks efter, at jeg blev student fra Sorø Akademi i sommeren 2011.

Med snart to år på bagen som udlandsdansker er der rigtig meget at fortælle om mine oplevelser og observationer af det amerikanske folk og samfund. Det er svært at vurdere, hvor jeg skal begynde, og hvor jeg skal slutte, så jeg håber blot, at følgende giver et interessant indblik i de tanker, jeg har haft som soraner (og dansker) i “the land of the free, the home of the brave”.

Jeg har altid tænkt, at jeg ville læse min kandidat i USA, men hvad den skulle være i, ændrede sig i takt med at jeg fik nye interesser. Efter uddannelsen som sprogofficer og med et par ture som tolk for det canadiske træningsbidrag i Ukraine i sigte, stod det klart, at min interesse lå i sikkerhedspolitik. Spørgsmålet var nu, hvor man kunne få sig en god uddannelse i det - helst i USA. Efter en hurtig Google søgning og et klik ind på “Foreign Policy’s Top Master’s Programs in International Rela-tions” var det indlysende, at stedet for mig var Georgetown University og efter lettere læsning på skolens hjemmeside, at jeg ville optages på skolens Security Studies Program. Jeg besluttede mig for, at det var Georgetown eller intet - og heldet var sandelig med mig! Jeg blev optaget efter første forsøg og stod til at flytte til Washington, D.C. til studiestart i efteråret 2017 - to uger efter hjemkomst fra en udsendelse til Ukraine. Jeg kunne simpelthen ikke få eventyr nok.

Flytningen til USA var i første omgang ikke en enorm omvæltning for mig. Jeg tilbragte ni år af min barndom i North Carolina og Virginia, så det føltes på sin vis som en hjemkomst at lande i Dulles International Airport og blive ramt af “sumpens” hyper-fugtige sensommerluft. Det skulle dog hurtigt vise sig, at der var kulturchok nok, af hvilke mange var et produkt af at være ældre og mere bevidst om verden omkring mig.

For at komme til pointen med det samme var valget af Georgetown University til min kandidat det bedste valg, jeg kunne have truffet. Studiet er utrolig spændende, campus er smukt og akademisk hjem for en række indflydelsesrige personer i det udenrigs- og sikkerhedspolitiske felt. Jeg går næsten dagligt forbi tidligere Secretary of State Madeleine Albright’s kontor, der er næsten halvårlige besøg fra Hillary Clinton, som spiller en stor rolle i skolens ‘Women, Peace and Security’ program. I denne uge var jeg en del af en workshop om samfundsgenopbygning efter krig med Liberias første efterkrigspræsident, som også var landets første kvindelige præsident, Ellen Johnson Sirleaf. Jeg forbløffes hver eneste dag over den mængde af ekspertise og passion, der er samlet et sted, på en måde jeg aldrig har oplevet på et dansk universitet. Systemet er naturligvis også et helt andet, drevet af penge og profit, i modsætning til et mål om at tilbyde uddannelse til alle. Resultatet er dog klart: nogle af verdens bedste skoler med de mest respekterede akademikere og praktikere.

Idéen om muligheden for videregående uddannelse til alle ligger meget fjernt for de fleste amerikanere, for hvem ‘college’ er noget familien sparer op til fra fødslen, og som for langt størstedelen leder til tusindvis af dollars i gæld. Opsparing gælder naturligvis kun de familier, der er økonomisk velstillet nok til at gøre det. Samtidig er det ikke unormalt, at man sidder i studiegæld langt op i 30‘erne. For mig er det næsten ubegribeligt at forestille sig, at man begynder sin karriere “bagud”, altså med en stor del af sin løn reserveret til tilbagebetaling af uddannelses-, bil- og boliglån. Oplevelsen har været med til at sætte i perspektiv for mig, hvor godt vi egentlig har det som studerende i Danmark med SU, udlandsstipendier og SU lån med favorable renter. Uddannelseskvaliteten er bestemt en anden på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet end på Harvard Kennedy School, men idéen om, at man kan få en videregående uddannelse i Danmark uanset finansiel og social status, så længe man har snittet til det, synes jeg er rigtig god.

Der er også meget andet godt, vi danskere får igennem vores velfærdssamfund, hvilket jeg bestemt har lært at være taknemmelig for efter at have studeret to år i USA. USA er et land med enorm ulighed, hvilket kommer særligt til udtryk i en by som D.C., der huser landets politiske elite blot få kilometer fra nogle af de mest kriminelle og økonomisk undertrykte områder i landet. Vejen fra stabil lønmodtager til hjemløs er utrolig kort, noget man som dansker har meget svært ved at forstå. Det klassiske eksempel er en person, der arbejder i en stilling, der kræver manuelt arbejde, såsom en tjener, med få til ingen “health benefits”, altså intet bidrag til sygeforsikring. Selv med sygeforsikring er lægebehandling i USA utrolig dyr. Der er blandt andet brugerbetaling for at konsultere egen læge. Forestil dig, at vores fiktive person bliver involveret i en ulykke, hvor en uopmærksom bilist (dem er der masser af i D.C.) kommer til at ramme hende i et venstresving. Vores fiktive person skal på skadestuen og får en regning på omkring USD 2000 (omkring DKK 15.000) for behandlingen. Ulykken betyder, at hun ikke kan arbejde som tjener de næste 8 uger, imens hendes ben heler. Men restauranten har ikke penge til at betale hende, mens hun er sygemeldt og er heller ikke forpligtiget ifølge loven til at beholde hende som medarbejder. To dage efter ulykken bliver hun fyret. Fyringen resulterer i 8 uger uden indkomst, hvilket resulterer i, at hun ikke kan betale husleje eller regninger. Samtidig vokser lægeudgifterne til lægetjek, fjernelse af forbindinger og genoptræning. Efter de 8 uger skylder hun flere tusinde USD væk og er blevet smidt ud af sin lejlighed og har måttet sælge sin bil for at dække de sidste to måneders husleje. En ung, hårdtarbejdende kvinde er på 8 uger gået fra et stabilt liv til et liv på gaden og en utrolig lang vej op af et hul, der blev gravet af en række uheldige hændelser. Nogle vil kalde denne historie overdrevet, men den er desværre realitet for rigtig mange mennesker i USA, som ikke har støtte fra hverken stat eller arbejdsgiver til sygeforsikring eller arbejdsløshedsunderstøttelse. Mit indtryk gennem samtaler med amerikanere er, at mange mener, at der bør gøres mere for at skabe et sikkerhedsnet for borgere, mens mange også mener, at det er op til den enkelte at sørge for at have midlerne til at skabe sig et sikkert liv. Dette munder ud i en generel forbløffelse fra begge grupper over den danske stats størrelse og rækkevidde. For eksempel, når jeg fortæller om de danske skattesatser, mødes det som regel med store øjne og hovedrysten, men når jeg tilføjer, at det altså blandt andet dækker over lægehjælp, uddannelse, arbejdsløshedsbidrag, længere barsel end de overhovedet kunne forestille sig, bløder deres udtryk lidt op. Min oplevelse er dog stadig, at de fleste har svært ved at acceptere idéen om, at staten tager så stor en andel af deres hårdt optjente løn til en sikkerhed, som de ellers har lært at kæmpe sig frem til, og som betragtes som et individuelt gode, ikke et samfundsgode.

Amerikanere er også interessante, når det gælder kulturarv, og hvor de kommer fra. De er alle først og fremmest amerikanere, men du kan også regne med, at hvis de har rødder i Europa, skal de nok fortælle dig det. Det har ført til sjove situationer, for eksempel en gang jeg og nogle venner var til et arrangement med studiet og vi mødte en ny studerende. Vi talte lidt sammen, udvekslede som sædvanligt klager om mængden af forberedende læsning til hver undervisningstime, da en af os spørger hende, hvor hun er fra. Hun svarer Tyskland, til hvilket min meget ikke-tyske veninde straks svarer: “Jeg er også fra Tyskland! ”Vores nye bekendte lyser helt op og siger, at hun er fra Potsdam og spørger, hvilken by min veninde er fra. Hun må krybe til korset og svare “Buffalo, New York”. Ligeledes påstår min roommate, som er fra Boston, at grunden til, at han spiser hurtigt, er, at han har irske rødder. Det er et spøjst fænomen, der er lige dele irriterende og sympatisk. Jeg forestiller mig, at det er en konsekvens af at komme fra et land med en meget kort historie, og som blev skabt af en blandet gruppe immigranter, som kom til USA med lidet andet end deres identitet.

Netop denne idé om den korte historie kom hurtigt til udtryk i min undervisning og samtaler med amerikanere. Det kan være, at udsynet er anderledes blandt folk med en uddannelse i historie, men min oplevelse er, at mange amerikaneres historiske bevidsthed kun går tilbage til den amerikanske Uafhængighedskrig, som så også er en ældgammel historisk hændelse. Det kom særligt til udtryk i en time, hvor vi diskuterede noget så opløftende som folkemord. En af mine klassekammerater fortalte, hvor stolt han var af at komme fra et land, der aldrig har været involveret i sådanne aktiviteter. Jeg kunne simpelthen ikke dy mig og blev nødt til at spørge, om han kunne huske, hvorfor ‘den hvide mand’ overhovedet har det USA, der findes i dag, selvfølgelig med hentydning til USAs forfærdelige ekspansionspolitik mod vest i 1800-tallet, der på sin vis fortsætter i dag. Det affejede han blot med ordene “well that’s ancient history”. I sådanne situationer er det selvfølgelig altid sjovt at sætte tingene i perspektiv ved at blære sig med, at den ældste bygning på ens gymnasium dateres helt tilbage til 1100-tallet, så de kan bare komme igen med ‘ancient history’.

Det leder mig til “the elephant in the room”, navnlig den politiske situation i USA, som jeg vil fortælle om i næste nummer af Soranerbladet.

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2019 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.
Mere information OK. Det er forstået!