Livet som studerende i Paris under Macron

Soranere i udlandet. Fortalt af Marie Louise Krabbe (S14) til Christian Beck (S64).

Jeg flyttede til Paris efter at have bestået studentereksamen på Sorø Akademis Skole i 2014. Efter to år som au pair og senere bartender i Paris begyndte jeg i 2016 en videregående uddannelse i sociologi på Université Paris X Nanterre, et universitet, der ligger ved La Defense kvarteret nordvest for Paris. 

Nu har Emmanuel Macron været præsident i et år. Et år, som har været præget af forandringer, ikke mindst for universitetsstuderende i hele Frankrig. Der har været kraftige reaktioner på Macrons reformer blandt undervisere og studerende, især på mit universitet og mit studium. Konsekvensen har været strejker, barrikader og demonstrationer.

Université Paris X Nanterre er kendt for at være det sted, hvor ungdomsoprøret i Frankrig begyndte den 22. maj 1968. Det betyder, at Nanterre Universitet har en historisk kontekst, der stadig gør det til et sted, hvor man forventer en høj grad af politisk engagement blandt undervisere og studerende. Studerende og undervisere i netop min afdeling lever mere op til disse forventninger om politisk aktivisme, end det er tilfældet i andre afdelinger.

I løbet af dette skoleår har det konkret betydet strejke med aflyste timer og en del improviseret hjemmearbejde. Administrativt er universitet kraftigt underbemandet med 1 sekretær til 300 studerende. Som konsekvens af et bureaukratisk system med manglende digitalisering betyder det, at de ansatte drukner i papirarbejde og ekstrem kødannelse foran kontoret. For os studerende betyder det en konstant mangel på information, som vi ender med at måtte søge selv. Helt konkret er det normalt at misse en eksamen, simpelthen fordi man ikke har fået de korrekte informationer. Kort sagt skal man være ekstremt opsøgende og insisterende og med en strejke oven i dette år, har det betydet, at vi skulle være ekstra meget på vagt. Samtidig har SNCF- og RER-togene også strejket, hvilket ydermere har gjort det svært at møde op til undervisning og eksaminer.

I maj måned barrikaderede en gruppe studerende og aktivister et auditorium i sociologi- og filosofiafdelingen. Rektor Jean-François Balaudé reagerede ved at tilkalde specialstyrken CRS (Les Compagnies Républicaines de Sécurité), som anholdt syv, hvorefter universitetet blev administrativt lukket. Hele situationen var forvirrende og oprivende med aktivisterne på den ene side, der gav udtryk for at have holdt et fredeligt møde og på den anden side rektor Jean-François Balaudé, der mente, at aktivisterne var pro-kurdiske og Notre-Dame-des-Landes demonstranter, der intet havde med universitetet at gøre.

Vores eksaminer blev aflyst og gjort til skriftlige hjemmeopgaver med kort varsel. Universitetet åbnede først igen i juli måned. Men da havde eksamenerne allerede fundet sted.

For en soraner har det været særdeles overvældende at integrere sig i et system, der er så bureaukratisk som det franske. Og samtidig tilpasse sig netop den situation, som vi er i nu. Dette år har være rigtig kaotisk, og man har kun kunnet få udbytte af studierne ved at alliere sig med andre studerende i adskillige fora på de sociale medier, hvor vi udveksler informationer for at skabe en vis struktur i vores hverdag.

Men jeg synes også, det er vigtigt at forholde sig positivt til situationen. Man kan let give op, når alt synes at foregå i modstrøm. Men man kan sagtens vende situationen til at være lærerig og givende. Som dansker sætter jeg stor pris på struktur og orden, men jeg har også lært at tilpasse mig absolut kaos og få det bedste ud af en vanskelig situation. Når underviserne synes at miste struktur og overblik, har jeg tilbudt min hjælp til at formidle og videregive informationer, og det har helt sikkert lært mig at tage ansvar for min egen situation. Hvor det er nemt at have en tendens til korslagte arme og beklage sig over, at tingene ikke fungerer, har jeg her lært, at dette er en ufrugtbar tilgang til verden. Paris er som så mange andre storbyer et sted, hvor individet er i centrum, og man er nødt til at være i stand til at skille sig ud fra mængden. Macrons reformer styrker dette og gør de offentlige universiteter mere selektive. Om man så er enig i dette eller ej, er det sikkert og vist, at det er en stor forandring i det offentlige franske uddannelsessystem.

Udskriv E-mail

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2018 Soransk Samfund