Soraner var den første dansker til at modtage Nobelprisen
At en præstesøn fra Næstved-egnen, der kæmpede mod preusserne i 1864, skulle vise sig at blive en central figur i kampen for kvinders valgret og for den internationale fredssag, havde de færreste i samtiden nok set komme. Ikke desto mindre var Fredrik Bajer forud for sin tid.
I fjor modtog Morten Meldal som bekendt Nobelprisen i kemi ved en prisoverrækkelse i Stockholm. Hvad de færreste af vores læsere måske ved, var en soraner den første til at modtage den prestigefulde Nobelpris i 1908.
Født i Vester Egede på Sydsjælland voksede Fredrik Bajer, der var præstesøn, op som den ældste af en søskendeflok på fire. Bajer skulle vise sig at være en af de historiske skikkelser, hvis engagement og tankesæt på mange områder var forud for sin tid.
Fredrik Bajer var elev på Sorø Akademi fra 1848 til 1854, men kort før studentereksamen gik han ud af skolen for at få en officersuddannelse. Og han deltog som løjtnant i krigen mod Preussen i 1864.
Livet bragte ham mange erfaringer, og i 1865 trådte han ud af hæren og flyttede til København, hvor han erklærede sig selv som værende pacifist. Her lagde han forladegeværerne og krigens rædsler på hylden og helligede sig bøgerne og lærdommen som lærer, forfatter og oversætter.
I 1867 giftede han sig med kvindeforkæmperen Matilde og fik seks børn. Om det var hende eller hans egne oplevelser, der åbnende for hans indædte arbejde for fred og kvinders rettigheder, vides ikke, men det kan muligvis tilskrives begge faktorer.
Sammen med blandt andre hustruen Mathilde stiftede Bajer i 1871 Dansk Kvindesamfund og senere i 1886 stiftede de foreningen Kvindelig Fremskridtsforening i kampen for valgret til kvinder.
Fra aktivisme til politik
Fredrik Bajer blev valgt til Folketinget i 1872, hvor han sad frem til 1895 som repræsentant for Venstre.
Her stod han blandt andet bag den såkaldte Bajer-lov, der gav gifte kvinder rådighed over, hvad de erhvervede ved selvstændig virksomhed, ligesom han en række gange fremsatte forslag om valgret til kvinder.
Bajer indtog Folketingets talerstol 4. februar 1888 og udtrykte blandt andet disse ord:
”Det er bekendt, at der i skoleverdenen er et spørgsmål oppe, der kaldes fællesundervisning eller ’samskolevæsen’, således som det kaldes i Sverige og Finland. Det viser sig, at, hvor det gælder noget alvorligt, er det indbyrdes moraliserende, når de to køn virker i forening, og jeg tror, det samme vil vise sig med hensyn til de offentlige anliggender, det er vist noget, som ingen vil bestride.”
Bajers lovforslag om valgret til kvinder blev efterfølgende vedtaget i Folketinget og videresendt til Landstinget, hvor det blev nedstemt. Bajer lagde således grundstenene til den politiske udvikling, hele 27 år før kvinder i 1915 fik stemmeret på lige fod med mænd. Bajer nåede heldigvis at opleve dette før sin bortgang i 1922.
Nobels fredspris
Udover at være den første dansker til at modtage en Nobelpris er Bajer også den første og eneste danske modtager af Nobels fredspris.
For ud over kvindesagen beskæftigede Bajer sig med udviklingen af fællesskabet mellem de nordiske riger og det internationale fredsarbejde.
Han stiftede blandt andet Dansk Fredsforening og Verdensfredsbureauet i den schweiziske hovedstad, Bern. For sin indsats på området modtog han i 1908 Nobels fredspris sammen med svenskeren, Klas Pontus Arnoldson.
I en tid plaget af meningsløs krig og lidelse er Bajers historie en inspiration for os alle. Selvom hans skuffelse over udbruddet af Første Verdenskrig påvirkede ham meget, har hans arbejde ikke været forgæves. Fredssagen er nemlig altid en vindersag, for efter enhver krig kommer freden.
Af Kasper Valentin Poulsen (S19)