Frederik VI beslutter at genåbne Skolen og opdragelses-anstalten i Sorø i 1822

Skrevet af Erik Fellenius Nordahl Svendsen den .

Erik Nordahl Svendsens tale ved Valborg aften ved Frederik VIs statue i Frederiksberg Have.
For 200 år siden, torsdag den 4. oktober 1822, mødte 51 drenge i den nye skole og opdragelsesanstalt i Sorø. De 30 af dem var elever på opdragelsesanstalten, altså kostelever. 21 var lokale, skolesøgende, kaldet disciple. Alle havde bestået optagelsesprøven de foregående dage, og de blev fordelt på tre af de mulige fire klassetrin, som hvert varede to år, altså otte års skole.

Drengene fik nok at se til med over 40 ugentlige undervisningstimer – og det var hele timer, uden frikvarter. Lærerne roterede, drengene blev siddende. De vigtigste fag efter timetal var latin, fransk, historie, matematik og regning, tysk, græsk, dansk, religion og geografi, men også gymnastik og tegning. En blanding af præsteforberedelse og samtidige færdigheder for kommende embedsmænd.

Der havde ikke været skole i Sorø siden Frederik II’s skole blev lukket i 1737. Kun Holbergs Akademi fungerede i en del af tiden, uden skole. Da bygningen brændte ned i 1813, var der hverken liv i skole eller akademi. Spørgsmålet var derfor: Hvilke fønix-fugle skulle Frederik VI lade opstå af asken? En skole? Et akademi? En skole som fodstykke til Akademiet? Vi ved egentlig ikke noget om Frederiks egen holdning til sagen, andet end at han personligt bestemte over fripladserne til sønner af hans tro embedsmænd. Frederiks svoger, hertugen af Augustenborg, der var patron for Københavns Universitet og moderniserede den højere almenskole i 1805, frarådede endnu et isoleret akademi i den lille provinsby, han så hellere en moderne skole. Men Augustenborgeren konkurrerede med Frederik VI om den svenske tronfølge, og faldt derfor i unåde. Så blev det Ove Mallings tur til at være chefrådgiver. Malling var kendt for værket om ”Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere” (1777), og han havde dengang drømt om at blive lærer ved Akademiet. Nu fik han Frederik VI med på at prøve for tredje gang at oprette et Akademi i Sorø. Frederik befalede den 9. marts 1821, at foruden Skole og Opdragelsesanstalt skulle oprettes en akademisk indretning for skolens egne studenter – ikke andre – hvor de kunne tage de indledende eksaminer på universitetsniveau, men ikke embedseksaminer. En indlysende dødssejler!

Uden en ny hovedbygning måtte skolen i 1822 bruge andre af Stiftelsens ejendomme. Opdragelsesanstalten, hvor de 30 drenge boede under to adjunkters tilsyn, var i Gyldencrones gård på Torvet, senere kaldet Regensen, den fik en sidefløj bygget til, så der blev plads nok. Undervisningslokalerne var i Herrernes Gård, som oprindeligt blev bygget af Christian IV til hans sønner på Akademiet. Nu byens bibliotek.

Frederik VI deltog ikke i åbningen af skolen 4. oktober 1822. Den Vestsjællandske Avis fra 15. okt. 1822 fortæller, at Kongen var repræsenteret af Oldingen Hs. Excellence Geheimeråd Ove Malling (1748-1829) og amtmanden Hs. Excellence P.C. Stemann, citat om Steman: ”uden hvis kloge og samvittighedsfulde bestyrelse af akademiets midler denne dag silde aller aldrig ville være kommen”.

Frederik ventede til den nye bygning stod færdig – arkitekten var Ove Mallings søn, Peder. Bygningen var faktisk klar allerede 1826, men Kongen kunne først komme i 1827, så den officielle åbning blev udsat.

Frederik havde ikke ligget på den lade side i årene op til skolens start. Allerede i marts 1820 fik han ansøgning fra Bernhard Severin Ingemann, litterat uden embedseksamen, om at få en akademisk stilling i Sorø i forventning om, der blev oprettet et akademi, så Bernhard kunne blive gift med sin Lucie, som havde ventet i 10 år. Det syntes Frederik godt om, og han rykkede ligefrem direktionen for at de kunne rubbe neglene med udnævnelserne. Derfor blev Ingemann og to andre kommende lektorer ansat allerede i 1821 – i god tid, fem år før den akademiske indretning begyndte at virke, for de fine herrer skulle stort set ikke undervise på skolen, men føre tilsyn med adjunkternes arbejde. I juli 1822 var ansat syv lektorer og tre adjunkter. Det er ikke så underligt, at Madvig – der som minister nedlagde Akademiet i 1849 – skrev, at Akademiet mere var til fordel for lektorernes underhold end studenternes lærdom. Da akademiet blev lukket, var skolen og opdragelsesanstalten allerede i 1843 sluppet fri af Akademiets dødvægt, og den udviklede sig derefter som højere almen skole og gymnasium de næste 200 år lige til i dag.

Alligevel taler vi mest om Akademiet!

Kilder:
Sorø, II (1934)
H.G. Olrik: Soranske Studier, Kbh. 1983.

Udskriv