Rigsretssagen 1877

I forårets heftige debat om at føre rigsretssag eller ej mod tidligere minister Inger Støjberg rettedes fokus også mod tidligere rigsretssager. I den forbindelse dukkede Sorø Akademi pludselig op uden megen yderligere forklaring.

Rigsretssagen 1877 – var den om Sorø Akademi?

”Så kunne jeg bedre rette ryggen, da vi som 3.g’ere blev inviteret i Det Kgl. Teater, når Sorø Akademi havde betalt for bygningen!” sagde min ven Christian Beck, da han hørte om Rigsretssagen. Sorø Akademi var nemlig passiv deltager i Rigsretssagen om Det Kongelige Teater i 1877. Nogle tror, anklagen mod tidligere konseilspræsident C. C. Hall lød på, at han som kultusminister forgreb sig på Sorø Akademis midler, da den ny teaterbygning blev opført på Kongens Nytorv, men sådan var det – desværre – ikke. Byggeriet overskred, som så tit, bare det bevilgede budget. Samtidigt rejste Folketinget rigsretssag mod Halls kollega, A.F. Krieger, for, at han som finansminister havde solgt Marmorkirkens grund alt for billigt til C.F. Tietgen, der ville fuldende opførelsen af kirken. Den havde ligget hen som ruin igennem hele Guldalderen. Begge sager ved rigsretten havde den kendte politiker og senere grundlægger af Politiken, cand.jur. Viggo Hørup, som anklager. Anklagen var, at ”Ministeren har krænket Bevillingsmyndighedens Ret til at bestemme Statens Udgifter”, og var Venstres forsøg på at presse folketingsparlamentarismen igennem ved at få dømt ministrene for både at forære statens ejendom bort og at bruge statens midler uden Rigsdagens godkendelse. Det lykkedes ikke. Rigsretten frifandt ministrene, fordi et byggebudget ”er af kalkulatorisk karakter”, og overskridelserne ”anses for at være foretagne i det Offentliges velforståede Interesse”.

Sorø Akademis pengekasse var allerede blevet brugt imod fundatsen af Frederik VI til bl.a. Frue Kirkes genopbygning og Universitetet i Kristiania, men værre blev det, da Rigsdagen efter 1849 fik magten. Redaktør Carl St. Bille – fra 1862 den første formand for Soransk Samfund – protesterede imod Rigsdagens ”rov” fra Akademiets kasse allerede ved ombygningen af det Kgl. Teater i 1858, hvortil venstremanden A.F. Tscherning ganske vittigt svarede, at der ikke var tale om ”rov”, men om ”lov”.

Til den nye teaterbygning fra 1870 bevilgede Rigsdagen 400.000 kr. fra Akademiets kasse, men overskridelsen blev dækket ved et ekstra lån fra Akademiet på 297.086 kr. og 23 øre. I 1879 blev Teaterets samlede gæld til Akademiet, som også kom af årlige driftstilskud, opgjort til 1.286.812 kr. og 63 øre. Det svarede til årslønnen for ca. 3000 daglejere. Den blev aldrig betalt tilbage.

Grundtvigs idé om at omdanne Sorø Akademi til et folkeligt akademi var lige ved at blive realiseret, inden Christian VIII døde i 1848. Nu blev akademiet i stedet nedlagt, og dele af formuen blev brugt til at støtte ”kunst og videnskab” rundt i Danmark. Fra 1848 til 1867 blev taget 1.043.463 Rigsdaler (efter 1873 var det det dobbelte antal kroner. Vi kalder stadig en tokrone for ”en daler”) til disse formål.

Hovedposterne var (i afrundede Rdl.):
Seminarierne 330.000
Realskolerne 200.000
Bondehøjskoler 136.000
Landbohøjskolen 174.000
Polyteknisk læreanstalt 87.000
Videnskabelige formål 112.000

Og det var måske slet ikke så galt? som H.C. Andersen sagde, da Konen med Æggene tabte det hele. Rigsdagen kunne støtte uddannelse mere bredt i Danmark, uden at skulle kræve for store skatter.

Kilder:
Rigsretstidende 2den Sag (1877).
”Meddelelser angående Sorø Akademi for årene 1857-1878”
SORØ, bd. II, s. 387

Udskriv

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2020 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.