Besættelsen og Sorø Akademi

Erik Nordahl Svendsen skriver om Skolens historie efter år 1900 i de kommende numre. Han lægger ud med besættelsestiden 1940-45.

På skolen
Hans-Henning Scherfig-Jensen (S 44) blev på sine gamle dage legatstifter til støtte for tidligere elevers studier i udlandet. Som 18-årig stiftede han med en gruppe kammerater på Sorø Akademi i maj 1944 et illegalt blad ”Kurer Ugepost. In Tyrannos”, som betyder ”Imod tyrannerne”; man kunne sit latin. Efter studentereksamen samme år flyttede de bladet med til København. Af de tolv elever, der var med til at udgive og omdele Kurer’en, findes kun fem i Frihedsmuseets base over aktive modstandsfolk, hvilket viser, at basen ikke er fuldstændig. En af dem, Harald Qvist, blev taget af tyskerne under omdelingen og kom til Frøslev-lejren lillejuleaften 1944.

Allerede året før, i februar 1943, var Kurt Bresson (S 45) og et par skolekammerater begyndt at duplikere blade fra København i den gamle fabrik bag klosterporten. En af dem, Flemming Moerner (S 46), traf senere Paul Hugo Bohn på Storgade og kunne ikke hilse reglementeret, fordi han bar en pakke blade. Bohn var tiltrådt som rektor i januar 1944 og forlangte reglementet strengt overholdt. Han forlangte også pakken åbnet og blev forfærdet over indholdet. ”Vil du øjeblikkelig gå op på mit kontor og lægge de blade, sagde han. Men Flemming havde genvundet fatningen og sagde blot ”Nej, det kan De fandme tro, jeg ikke vil”, og gik videre” fortæller Bresson. Det må have været utroligt for Bohn, som på samme tid havde udtalt til bladet ”Folk og Værn”, at ”Disciplin ikke er andet end Oprettelse af Ro og Orden derved, at den Enkelte hurtigt og villigt retter sig efter de Ordrer, han får af sine Foresatte.” Flemming fik samme aften et par knaldende lussinger og skulle gå tidligt i seng i 14 dage.

Bresson fortæller, at eleverne oprettede to grupper i 1944 med i alt 12 medlemmer. De opførte sig som ”terrænsportsgrupper”, der kunne rapportere om troppebevægelser og veje gennem skovene. Den ”voksne” modstandsbevægelse i Sorø By accepterede dem som medlemmer. I skovene om Sorø blev nedkastet mange våben, derfor var Gestapo energiske og oprullede byledelsen to gange. Det var ikke kun fordeling af illegale blade.

På Sorø Akademi tog 121 unge studentereksamen i de tre år 1944-45-46. Vi finder 26 (21 %) af dem i Modstandsdatabasen, flest fra de to yngste årgange, hvor aktiviteten nødvendigvis må være foregået i Sorø, og vi har allerede konstateret, at basen har sine mangler. Med andre ord deltog hver fjerde III G’er i organiseret modstandsarbejde. Det ville nok komme bag på Leif Blædel, der gik på skolen 1938-42 og fandt det meget svært at få ørenlyd hos kammeraterne for den antifascisme, hans far, den kendte journalist Nic. Blædel, havde indpodet ham. Sådan var det hos mange danskere inden august 1943, da den åbne samarbejdspolitik endte. Derefter ser vi, at en stor del af eleverne på Sorø Akademi går med i modstandsbevægelsen. Efter befrielsen blev holdt et prøvevalg på skolen før folketingsvalget i oktober 1945. Af 91 stemmer gik flest til partier, der stod stærkt i modstandsbevægelsen: Dansk Samling (29), Konservative (27), DKP (15) og Retsforbundet (15). Kun få stemte på ”magtpartierne” Venstre (9) og Socialdemokraterne (4).

Rektor Bohn har haft det ambivalent med denne udvikling. På den ene side var han formand for den konservative vælgerforening i Sorø og havde som lærer støttet genfødslen af skolens ”soldaterkorps” i 1935, og han havde uden tvivl en stærk national holdning. På den anden side følte han klart sit ansvar for skolen, særligt kostskolen, i en truende tid. Hans ledelsesform kan uden tvivl kaldes autoritær, jf. synet på disciplin, og med fysisk afstraffelse som vigtigt middel. Bohn forsøgte uden held at få modstandsbevægelsen i Sorø til at afvise hans elever. Han truede med bortvisning af de modstandsaktive. Han beslaglagde den skrivemaskine, der blev brugt til stencilering af de illegale blade, han afviste en henvendelse fra III G om at oprette et elevråd, han censurerede skolebladet. Alt var selvfølgelig hans forsøg på at undgå større ulykker. Han havde set en elev blive arresteret af tyskerne 17. august 1944 og sendt i kz-lejr, en anden var flygtet til Sverige allerede i oktober 1943, og det havde fået dr. Helms til som konstitueret rektor ved morgensangen at advare mod de illegale blade. Bohn så også Sorø Borgerskole blive beslaglagt af tyskerne til indkvartering; han havde flere besøg i foråret 1945 af tyske officerer, der overvejede Akademiet som kaserne eller lazaret.

Fire af III G’erne fik ikke lov at gå til skriftlig eksamen i matematik på skolen. De cyklede så til Herlufsholm og besvarede opgaverne. Deres overraskelse var stor, da de forstod, at der var rektor Friis-Hansen selv modstandsmand og havde dækket over både aktive lærere og elever. Der var en radiosender skjult i Herluf Trolles grav! Rektor Friis-Hansen udtalte sig i samme nummer af ”Folk og værn” som Bohn og med næsten samme definition af disciplinen. Men han begrundede lydigheden i Kants kategoriske imperativ, og det giver plads til personlige valg.

Først i december 1947 kom studenternes vrede mod Bohn frem i modstandsbevægelsens nye dagblad, Information. Besættelsestiden nævnes ikke meget, det er mere de voldelige metoder og den kollektive afstraffelsesform, man kritiserer. En af kritikerne var Henning Molin (S 46).

Bohns arkiv med indkomne breve (Rigsarkivet) rummer ord fra flere taknemmelige forældre. Som eksempel skriver Troels Zacho (S 18) med en søn i skolen på 13 år, den 12. maj 1944: ”Det maa være forfærdelig svært at lede en Skole under disse sørgelige Forhold. De unge lader sig jo let rive med af Følelser og Stemninger, som helst ikke maa komme til Udtryk for Tiden, Følelser som vi selv er besjælet af, men som der alligevel maa dæmmes op for. Men jeg haaber og tror, at De kan klare Situationen, Rektor Bohn. De venligste Hilsener fra Deres hengivne T. Zacho.”

Gammelsoranerne
At skolen havde tankerne hos sine gamle elever, der faldt i krigen, fremgik af en æresliste med 11 navne allerede i Årsskriftet 1945. men først efter to års undersøgelser blev de 18 navne på den dybrøde mindeplade på Stengangen afsløret i august 1947. Som Rektor Bohn sagde ”ingen skulle udelades af dem, der faldt for deres land, men også for at ingen uberettiget skulle komme med.” Mindst en mere burde være med, Aage Moos-Hansen Møller, på Sorø 1920-22, som faldt som britisk soldat i Italien 1944. Han var flygtet over Vesterhavet i en fiskekutter for at komme med i kampen. Da navnene står uden dåd eller dato, skal de kort belyses her, som rektor også gjorde det ved indvielsen:

  • Gregers Bojesen (S 37). Faldt i kamp ved Amalienborg 5. maj 1945. 26 år.
  • Erik Briand Clausen (R 17). Henrettet af tyskerne 29. marts 1945. 44 år.
  • Oluf Emborg (S 21). Død i tysk koncentrationslejr 28. november 1944. 42 år.
  • Svend Glendau Severinsen (S 28). Henrettet af tyskerne 27. februar 1945. 34 år.
  • Hans Henrik Gottschalck (udg. af I G 39). Faldet i kamp i København 17. marts 1945. 22 år.
  • Keld Hjortø (udg. af II G 27). Dræbt ved clearingmord 18. februar 1945. 35 år.
  • Steffen Johansen (S 40). Snigmyrdet bagfra af Brøndumbanden 6. november 1944. 22 år.
  • Erik Klindt (S 39). Død i tysk koncentrationslejr, april 1945. Ukendt dato. 25 år.
  • Knud v.d. Aa. Kühle (udg. af 3. M 1929), faldet som RAF-pilot i Nordirland 20. sept. 1941. 26 år.
  • Viggo Lausten (R 22). Hængte sig i tysk fængsel inden forhør, 2. maj 1940. 35 år.
  • Sten Lindhard (S 26). Faldet i kamp over Frankrig (RAF) 9. april 1944. 35 år.
  • Aage Buhl Rosenkjær (S 10). Død I tysk koncentrationslejr 18. november 1944. 53 år.
  • Bengt Rønhof (R 41). Dræbt af tyskerne i Bromme plantage, 12. april 1945. 19 år.
  • Niels Stenderup (S 43). Henrettet af tyskerne 24. april 1944. 19 år.
  • Chr. Fugl-Svendsen (S 41). Dræbt under aktion i København 25. april 1945. 21 år.
  • Eva Elisabeth Verhagen (S 15). Død I japansk KZ-lejr på Java 24 januar 1945. 48 år.
  • Otto Weismann (R 19). Dræbt af japanerne på Celebes 25. februar 1942. 40 år.
  • Chr. Løbner Wesenberg (R 12). Faldet i kamp ved Nyborg kasserne. 29. august 1943. 48 år.

Jacob Chr. Malling (S’ 33) omkom, da han gik ind i sin arbejdsplads på Christianshavn, som var bombet af RAF et par dage før, og den styrtede sammen. Han kom ikke på tavlen, måske fordi det ikke var ”at gøre sin pligt”, eller fordi det var RAF, der stod bag? Heller ikke Egenfeldt Nielsen (R 92), som blev ramt af et vildskud under Folkestrejken, blev anset for ”faldet”.

Både rektor Bohn og formanden for Soransk Samfund, Herluf Krog-Meyer (R 1909), fremhævede ved afsløringen de særlige værdier som offervilje og pligtfølelse, skolen havde indpodet i de unge mennesker. Det førte dog ikke d’herrer videre til at overveje, hvorfor en del gamle elever gik til den forkerte side og kæmpede for tyskerne i Frikorps Danmark eller i SS. Særligt markant korpsets grundlægger Oberst C. F. Kryssing (på Sorø 1903-1908). Soranerbladet noterer i maj 1943, at Kryssing er forfremmet til SS-Standartenführer. En skolekammerat til Kryssing, kaptajn Willy Antoni-Jensen (på Sorø til 1909) beder i august 1944 Soranerbladet meddele, at ”han under 1. juli er udtrådt af Schalburgkorpset”. Vinden var vendt. Antoni fik 6 års fængsel i 1946 og ”fortabte almindelig tillid for bestandig”. Kryssing slap med 4 år. Nogle af gammelsoranerne var idealister. De havde deltaget i Finlands krige mod Sovjet og ville fortsætte kampen mod kommunismen. Sven Arthur Bjørnestad (S 32) var således fmd. for de finlandsfrivilliges forening ”Nationalt værn” og blev i maj 1945 hyldet som en helt af Soranerbladet, men hyldesten blev trukket tilbage, da det kom frem, at han var likvideret af ”MB” (modstandsbevægelsen). Godt, han ikke nåede med på mindetavlen! Der hørte Poul Bergenholt (R 33), som faldt i Rusland 1942, heller ikke hjemme. Flere kan nævnes.

Gråzonen fremgik også af, at rektor Bohn i sommeren 1945 modtog mindst fire forespørgsler fra Politiet om mistænkte eller sigtede tidligere elever ved retsopgøret. Der var også brev fra en mand, der påstod sig stukket af en tidligere elev, hvilket viste sig rigtigt. Stikkeren (R 33) fik i 1947 5 års fængsel. Anklagemyndigheden påstod dødsstraf.

Soransk Samfund nedsatte en ”Æresret”, dvs. en intern undersøgelse af brud på ”kammeratskabets love”, ikke statens. Sanktionen var alene eksklusion af Soransk Samfund, hvorfor kun medlemmer kunne undersøges. Gennem fire år blev fire medlemmer ekskluderet.

Nu mangler selvfølgelig omtale af de mange Gammelsoranere, der var aktive i modstandsbevægelsen og kom levende fra det. Krog-Meyer talte om ”Hundreder”, altså i flertal. Det er da muligt, i betragtning af Samfundets 1500 medlemmer. Jeg kendte kun én: Knud Raaschou-Nielsen (1915, S 33, død 1980), kunstmaler, søn af rektor Raaschou-Nielsen og min dejlige tegnelærer. Han var sabotør i BOPA og deltog i en af de få bortførelser af en stikker med afhøring og efterfølgende likvidering.

Erik Nordahl Svendsen (f. 1945, S64)

Kilder (vigtige): Soranerbiografier 1901-60, Modstandsdatabasen, Kurt Bresson (in: Fra tugtens tid, 1990), Skolens Årsskrifter, Soranerbladet 1940-1955, Bohns og skolens arkiver (Rigsarkivet), Akademiets Bibliotek (Finn Jensens beretning om Kurergruppen, udklip om Bohn). Sorø 1938-50 (Jul i Sorøs venner, 2016). Leif Blædel: Et forår i minefeltet, 1989.

Udskriv Email

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2019 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.
Mere information OK. Det er forstået!