Frederik VI og Sorø Akademis Skole

Dette er fortsættelsen og anden del af Erik Nordahl Svendsens fortælling.

Frederik VI var selv far til drengen Wilhelm Christian Andersen, født 27. marts 1816 i Christiansfeld. Frederik kom hjem fra Wien allerede 1. juni 1815, og et svangerskab varede også den gang ni måneder. Karoline Seifert fik nogle små beløb for at lægge navn til en hemmelig bankkonto. Fra den konto betalte Fredrik VI for Fru Dannemands hus i Sorø, for hendes ophold i Christiansfeld og senere for sønnens uddannelse – lige til han døde som prøjsisk embedsmand i Slesvig efter Danmarks nederlag i 1864. Det oplevede hans far heldigvis ikke.

frederikke dannemand
Frederikke Dannemand, malet af Hans Hansen 1812
(Wikimedia, commons)

Krisen skyldtes, at Frederik VI ikke havde legitime sønner, kun døtre. Med sin elskerinde havde Frederik to døtre og en søn, da han rejste til Wien. Arvefølgen var usikker. Nærmest stod kongens nevø prins Christian (senere VIII). Der var kræfter, som pønsede på at få Frederik VI bort fra tronen til fordel for prins Christian, især justitsminister Frederik Julius Kaas (1758-1827). Kaas forsøgte at tvinge Frederik VI og fru Dannemand til at afsige sig deres børn med henvisning til børnenes stilling. For at forsvare forholdet til sin Rikke beholdt Frederik VI børnene i København, indtil fru Dannemand kunne vende hjem til hovedstaden. Desuden sørgede Frederik VI for, at det nye barn fik en borgerlig fremtid og var betrygget gennem Karoline Seifert-kontoen. Da Kaas døde i 1827, tog Frederik VI P.C. Stemann fra Sorø som hans efterfølger og statsminister; en mand at stole på.

Se det er historien om en meget mere snu og taktisk Frederik VI end den, der står på skiltet i Sorø. Opspindet og de falske spor var lagt så dygtigt, at den sande historie først er afsløret i nutiden (Kilde: Jan Søttrup: ”Den dobbelte utroskab”, Personalhistorisk tidsskrift 2014, ss. 139-164.). Sorø Akademis Stiftelse overvejer stadig at ændre skiltet på huset i Søgade. Det er åbenbart svært at sige farvel til en romantisk historie.

Omsider tiltrådte kongen i 1821 planen om Sorø Akademi, Skole og Opdragelsesanstalt. De tre institutioner var tæt sammenknyttede. Opdragelsesanstalten, dvs. kostskolen, havde fra starten 30 elever. Skolen omfattede desuden ca. 15-20 elever fra byen. Studentereksamen fra Skolen gav direkte adgang til Akademiet – ”skolen som fodstykke til et akademi” - , men ikke til Universiteterne (der var også et i Kiel), som selv dimitterede deres studenter. Akademiet måtte ikke tage studenter fra andre end Sorø Skole og blev selvfølgeligt kvalt af den mangel. Københavns Universitet havde sørget for, der ikke kom en konkurrent i Sorø. Akademiet blev nedlagt i 1849 efter at skolen var sluppet fri i 1843.

Skolens undervisning var fastlagt i Hertugen af Augustenborgs ordning for de lærde skoler fra 1805. Dog uden hebraisk og med mere fransk, tysk og engelsk samt gymnastik, tegning og musik. Eleverne skulle være fyldt 10 år, hjemmefra kunne læse dansk og tysk, skrive dansk uden fejl og beherske de fire regningsarter. Hvabehar! Læringsmål for nutidens 3. klasse? Skolen i Sorø varede otte å, fordelt på fire klasser á to år.

Fra starten var plads til 30 kostelever, hvoraf 8 fripladser. De gik til sønner af trofaste embedsmænd og blev udvalgt af Frederik VI personligt. Konge i stort og småt. Da skolen fra 1827 kunne rykke ind i den nyopførte hovedbygning, steg antallet til 64 elever fordelt på to sovesale og i værelser med 4-5 elevers læse- og fritidsliv. Sådan var det til 1960, - også i 1928, da min far Ejvind Nordahl Svendsen begyndte som adjunkt og inspektor på hovedbygningen.

Den akademiske overbygning startede først ved bygningens indvielse mandag 21. maj 1827. Kongen havde udsat begivenheden et halvt år, for at han selv ville deltage. Han ankom kørende ad Filosofgangen, som var istandsat, og ”Jernporten” blevet bygget. Det var for at majestæten kunne undgå den skidne Realgade (Storgade). Frederik VI var fulgt af flere prinser og embedsmænd. Højtidelighed i Kirken og i Festsalen, hvor Ove Malling holdt sin tale, overværelse af undervisning både i klassen og i gymnastiksalen. Stedets første Kongebal om aftenen, og eleverne optrådte for første gang i den nye blå uniform. Den skulle kun have været til festbrug, men blev snart dagliguniform, hvad den var til 1973. Nogle savner den. Føniksfuglen der ”af den opgående sol oplives af sin egen aske” kom i nye udgaver, og man skulle tro, den var valgt som symbol efter branden i 1813. Men nej, Føniksfuglen blev det nye Akademis segl allerede i 1747 som tegn på, at det akademi, Christian IV havde grundlagt 1623 nu genopstod. Stærke symboler kan rumme meget.

Næste dag overværede Frederik VI den anden åbning af Absalons (1128-1201) grav i kirken. Ved den første åbning 1537 var optaget knogler. Frederik III (1609-1670), som var elev på sin fars akademi 1625-27, tog nogle knogler med til sit kunstkammer i København. Dem ville navnen Frederik VI nu levere tilbage til Absalons grav. Det viste sig imidlertid, at Absalon nede i sin grav havde både lårknogler og kranium, så kongen kom ikke af med benene.

Frederik VI’s Hofmarskal hed A.W. Hauch (1755-1838). Han samlede på fysiske apparater, og da også han kom i økonomisk forlegenhed i 1815, købte Frederik VI hans samling. Kongen forærede Akademiet og Skolen denne fine samling ved indvielsen i 1827. Dengang stod apparaterne i salene på beletagen, senere i nærmest pulterrum i Museumsbygningen. Samlingen har nu fået et fornemt hjem på ”Vænget”, og mon ikke den kongelige gave er forklaringen på, at det nye talent-hotel i tilknytning til Sciencecenteret har fået navn efter Frederik VI?

Endnu en gave fra kongen ved indvielsen var Eckersbergs maleri af Frederik VI i kroningsdragt, som stadig hænger i Festsalen sammen med malerier af de øvrige konger, der har indstiftet akademierne. Eckersberg fik 800 Rigsdaler for billedet. Det kan undre, at Frederik brugte store midler på at lade sig salve i Frederiksborg Slotskirke i 1815, midt under landets dybe krise. Men enevælde skal vises for at gælde.

pc stemann
P. C. Stemann, tegnet af Niels Kristian Kierkegaard 1838.
Kgl. Bib. Creative commons

Til sidst en historie om, hvordan Sorø hjalp Frederik VI, uden at han selv vidste det. Den involverer fire af de personer, vi har truffet i fortællingen: Holberg, Christian Frederik af Augustenborg, Hofmarskal Hauch og amtmand Povl Stemann. Da englænderne gik i land 1807 og var ved at omringe København, skyndte kronprins Frederik sig med sin gamle far Kong Christian VII til Holsten. Ikke noget med at ”dø i sin rede”, som Frederik III sagde i 1658! Tilbage i København stod Hauch med ansvar for kronregalierne, som ikke måtte blive bytte for englænderne. Hertugen af Augustenborg var også ved at pakke sin rejsevogn for at komme hjem til Als. Hauch fik ham til at vente nogle timer, så de kunne gemme kronjuvelerne i hans vogn. Afsted mod Korsør, hvor Hertugen så så mange engelske orlogsskibe, at han vendte om til Sorø. Her opsøgte han Amtmand Stemann, og sammen gemte de to kronjuvelerne under Holbergs sarkofag, i en ung adelsfrøkens kiste som de brød op.

Englænderne blev ikke i København, men kom også til Sorø. Hauch, som opholdt sig på sit gods Antvorskov ved Slagelse, udrustede en rejsevogn med et læs hø. I Sorø gemte han kronjuvelerne under høet og kørte ud ad Klosterporten med dem for næsen af en engelsk skildvagt, som heldigvis var mest optaget af Hauchs flotte heste. Hauch var uddannet rytterofficer, og han var Kongens staldmester, så han har været egnet til situationen. Det minder om, hvordan modstandsbevægelsen under besættelsen 1940-45 snød tyskerne. F.eks. i Sorø, når originalen ”Pomona” gemte våben under biblioteksbøgerne i sin lille trækvogn, og tyskerne ikke anede uråd. Men det er en anden historie…

 

 

Erik Nordahl Svendsen (f. 1945, S 64)

 

Kilder:
Sorø. Klosteret, Skolen, Akademiet, bd II, 1928
Svend Ranvig: Sorø Krøniken I-II, Finn Jacobsens forlag 1986.
Academia Sorana, udgivet af Soransk Samfund, Gyldendal 1962
Steen Jensen i Jul i Sorø 1998 (Indvielsen) og 1999 (Kronregalierne)
Harald Jørgensen: En enevoldskonges hofholdning, Poul Kristensens forlag 1999

Udskriv Email

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2019 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.
Mere information OK. Det er forstået!