Frederik VI og Sorø Akademis Skole

Hvorfor en artikel om Frederik VI? Svaret findes på Hovedbygningens facade mod søen: ”Instauravit Fredericus Sextus MDCCCXXVII”. Frederik besøgte sit nye akademi i 1827, og indvielsen blev udsat ½ år, for at han kunne være med. Frederik VI havde mange andre forbindelser til Sorø, lige fra hans opdrager Johan Bülow, en af de gladeste soranere, over hemmeligheden om hans elskerinde Frederikke Dannemands ophold i Søgade, til historien om kronjuvelerne, der blev skjult for fjenden under Holbergs sarkofag. Erik Nordahl Svendsen (S64) fortæller historierne, ligesom han plejer at underholde om Frederik VI på Valborg Aften (30. april), når Soransk Samfund mindes Overskæringen ved Frederik VIs statue i Frederiksberg have. Dette er første del af fortællingen.

Frederiks barneleg
Frederiks barneleg. Cramer tegning, Haas kobberstik.
Kgl bibl Creative commons

En dreng på fire år forladt af sin mor og med en sindssyg far, hidtil opdraget med kolde kure af moderens elsker. Det var kronprins Frederik (1768-1839) som i 1772 blev ”overladt til mændene”, fordi hans moder var landsforvist til Celle og hendes elsker havde fået hovedet hugget af. Frederik kom ikke på Sorø Akademi (fik nærmest ingen skolegang), men han blev omgivet af gammelsoranere. Først og fremmest Johan Bülow (1751-1828), en ung løjtnant, som blev kammerjunker for Frederik, da prinsen var 7 år. Bülow havde selv mistet sine forældre som dreng, så han har kunnet leve sig ind i Frederiks følelser. Bülow var akademist i tre år og omtalte altid de år som de lykkeligste i sit liv. Hvis han skulle dø, da han forlod Sorø, foreslog han som sin gravskrift: ”Her ligger den, som var til i 19 år, men som kun levede de tre år.”

Bülow forstod at lege med Frederik, de havde en køkkenhave, men også at lære ham sprog. I det hele taget blev Bülow næsten en papfar for drengen, der ikke havde glæde af den sindssyge far, Christian VII (1749-1808). Mens Frederik var dreng, var magten i hænderne på Ove Høegh-Guldberg (1731-1808), en konservativ tidligere professor fra Sorø Akademi, der gjorde karriere som lærer for arveprinsen, farbror til kronprinsen. Guldberg huskes særligt for indfødsretsloven, som forbeholdt offentlige stillinger for kongens danske, norske og slesvig-holstenske (tyske) undersåtter. Han gjorde intet for at berede kronprins Frederik til kongegerningen, tværtimod talte Guldberg nedladende til den 13 årige prins, skønt han som 13 årig var myndig i henhold til Kongeloven. Med tøvende tilslutning fra Bülow arrangerede Frederik sin berømte magtovertagelse i statsrådet i 1784, hvor han bl.a. støttede sig til to gammelsoranere, nemlig greverne Christian Ditlev Reventlow (1748-1827) og Johan Ludwig Reventlow (1751-1801), som havde været akademister i tre år, lige før Bülow var i Sorø. De to grever var afgørende for arbejdet med de store landboreformer, bl.a. stavnsbåndets ophævelse i 1788, hvorved Frederik vandt sig livslang kærlighed fra bønderne. Gad vidst, om kronprinsen tænkte over, at hans centrale hjælpere havde baggrund i Sorø Akademi, som netop i 1760’erne havde sin glansperiode med lærere optændt af oplysningen? Frederik blev efterhånden træt af Bülow, som stadig betragtede ham som en dreng, der skulle rådes og hjælpes. I 1793 var kronprinsen blevet 25 år og fyrede sin hofmarskal. Drenge må frigøre sig fra deres ”far”. Bülow rejste hjem til sit gods, Sanderumgaard på Fyn, og blev mæcen for mange kunstnere for penge, han havde giftet sig til. Senere gav Frederik VI ham dog Elefantordenen, og Bülow gav sit bibliotek til det genoprettede Akademi og Skolen. Han har da også fået opkaldt et alumnat efter sig.

johan bulow
Johan Bülow, stik af P.C. Schøler (Kgl. Bibliotek)
Creative Commons

Det er formodentlig kendt, at man skal skelne mellem skole og akademier i Sorøs historie. Frederik IIs ”besynderlige og bedre skole” fra 1586 holdt til 1737. Undervejs havde den en tid været ledsaget af Christian IVs ridderlige akademi, men skolen lukkede i 1737 på grund af manglende elever. De næste ti år gik med at opføre Thuras smukke slotslignende skole ovenpå klosterruinerne og at overveje indretningen af et nyt akademi. Det var her Ludvig Holberg (3. december 1684-1754) handlede sig til sin barontitel ved at testamentere sine godser til det nye Frederik V’s Akademi i 1747 og gjorde dette muligt. Her var ingen skole, men en treårig akademisk uddannelse med særlig henblik på de politiske fag. I dag ville vi måske kalde det en Bacheloreksamen i Statskundskab, som bl.a. Bülow og brødrene Reventlow havde taget. Men igen sygnede Akademiet hen i 1790’erne, og der var ingen skole i gang, da det smukke rokokoslot brændte i 1813. Kun biblioteket og arkiverne overlevede ikke, ingen mennesker brændte inde.

Ulykkerne
Frederik var stadig kronprins, da en uendelig række ulykker ramte Danmark: Christiansborg brændte, København brændte; efter en for dristig, næsten grådig neutralitetspolitik kom Englændernes flåde på besøg med Slaget på Rheden 1801, og i 1807 kom de igen for at bombardere København og sejlede afsted med flåden. Så blev kronprinsen omsider konge, da hans sindssyge far døde. Det standsede ikke ulykkerne. Krigen med englænderne belastede landet, så staten gik bankerot i 1813, samme år blev Reventlow fyret af kongen, og hans gamle Akademibygning i Sorø brændte 1813. Året efter måtte Frederik afstå Norge til svenskerne. Kong Frederik VI rejste til Wienerkongressen 1814-15 for at redde sit lille rige fra total udslettelse, og det lykkedes – måske fordi stormagterne også ønskede det bevaret.

Frederiks VI’s interesse for undervisning handlede om folkeskolen, og han gav den første lov i 1814 om undervisningspligten for alle danske. Han havde en mere intellektuel svoger, Frederik Christian hertug af Augustenborg (1765-1814), som var gift med kronprinsens elskede (halv)søster Louise Augusta (1771-1843), ”la petite Struensee” (Maria Helleberg kalder hende Kærlighedsbarnet). Hertugen blev en slags uddannelsesminister og foreslog det hendøede akademi i Sorø afløst af en kostskole eller en ”Opdragelsesanstalt for bedre folks børn”. Et lille universitet a la det tidligere ridderakademi frarådede han, for sådan noget skal dannes som et samfundsvidenskabeligt fakultet i København, ikke i en lille provinsby. Stiftelsen i Sorø fik en dygtig Amtmand, P.C. Stemann (1764-1855), som bragte økonomien på fode, og fra 1806 kunne Stemann sige ja til, at der var midler til at bære en skole. Alligevel blev det ikke til noget i lang tid, dels pga. landets ulykker, men specielt fordi Hertugen af Augustenborg mistede Frederik VIs sympati, da de begge prøvede at blive konge i Sverige, og Hertugen derefter nedlagde sine poster i staten i 1810.

pc stemann
P. C. Stemann, tegnet af Niels Kristian Kierkegaard 1838.
Kgl. Bib. Creative commons

Ove Malling (1747-1829) historiker og embedsmand, havde i 1777 på Ove Høegh-Guldbergs opdrag skrevet en skolebog om ”Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere.” Malling var siden blevet embedsmand, og som Augustenborgerens nærmeste kollega overtog han nu sagen om Sorø. Han havde som ung selv ønsket at komme på det ridderlige Akademi, og han drømte om at genoplive et sådant. Så nu kom den umulige dobbelthed på bordet: Skole (opdragelsesanstalt) og Akademi. I øvrigt er den nye hovedbygning tegnet af Ove Mallings søn, arkitekten Peder Malling (1781-1865), som også tegnede Københavns Universitet.

Der foreligger mig bekendt intet om Frederik VI’s egne meninger om Sorø-planerne. Men til udbedring af rigets ulykker fik han øje på den store pengekasse på Stemanns veldrevne stiftelse, selvom formålene var ganske imod fundatsen. Først var der Universitetet i Kristiania, som Frederik havde lovet nordmændene i 1811, og det skulle Sorø Akademis stiftelse støtte med 100.000 Rigsdaler. Trods statsbankerot holdt Frederik VI løftet, også efter at Norge var overgået til Sverige. Nej, man argumenterede faktisk ikke med, at Holberg var født i Bergen. Dernæst var der Frue Kirke i København, den lå som ruin efter bombardementet i 1807. Genopbygningen blev støttet i 1816 med andre 100.000 Rigsdaler fra stiftelsen. Til sammenligning kan oplyses, at den nye hovedbygning i Sorø havde et budget på 180.000 Rigsdaler, hvoraf de 80.000 kom fra brandforsikringen.

Frederik VI havde tillid til amtmand Stemann, og det har spillet ind, da kongen fik brug for et diskret opholdssted for sin maitresse Frederikke ”Rikke” Dannemand (1790-1862) under politisk uro i 1816-1818. På Rosenørns gård i Søgade 7, hvor hun boede, står en forkert, men kær historie: ”Et romantisk skær hviler over huset. Frederik VI havde, en frille/en maitresse. Mens kongen deltog på Wienerkongressen efter Napoleonskrigene, så hun sig meget varm på en købmand, så da kongen kom hjem, var hun blevet gravid. Kongen blev skuffet og vred (trods sine egne eskapader i Wien), og hun blev ”landsforvist” til Sorø, til Søgade 7 med sin nyfødte søn.”

Købmanden var svensker, Wilhelm Åbjørnson fra Landskrona. Men han var pengeudlåner, og slet ikke barnefader. Eskapaden i Wien er kendt som Karoline Seifert (1793-1881), og alle ved jo, hun fik en fed pension af den danske stat lige til hun døde. Begge dele er pure opspind, falske spor lagt af Frederik VI og hans tro folk…

Erik Nordahl Svendsen (f. 1945, S 64)

Kilder:
Sorø. Klosteret, Skolen, Akademiet, bd II, 1928
Svend Ranvig: Sorø Krøniken I-II, Fin Jacobsens forlag 1986.
Academia Sorana, udgivet af Soransk Samfund, Gyldendal 1962
Steen Jensen i Jul i Sorø 1998 (Indvielsen)
H.P. Rode: Johan Bülow på Sanderumgaard, Odense 1961
Harald Jørgensen: En enevoldskonges hofholdning, Poul Kristensens forlag 1999

Udskriv Email

Copyright © 2019 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.
Mere information OK. Det er forstået!