Kvindenetværket i Holbæk

Beth Marie Hagemann havde tilrettelagt en fin dag for os d. 30. september. Vi mødtes på Café Oline til kaffe og morgenbrød. Derfra gik vi til Holbæk museum som er et kompleks beståede af præstegård, fattiggård, købmandsgård med svalegang og forskellige håndværkerbygninger. 

Som det eneste museum i Danmark fortæller Museum Vestsjælland historien om den rolle, provinsen spillede i Danmarks 250 år lange tid som kolonimagt i Vestindien. Vi fik en kyndig rundvisning, fortrinsvis i udstillingen om Vestsjællands tilknytning til Dansk Vestindien. I forrummet havde elever fra Høng gymnasium lavet et debatrum om bl.a. slaveri i fortid og nutid, og en montre satte fokus på politisk korrekthed/ukorrekthed med f.eks. negerdukker, Sorte Marie- kiks og bogen Lille sorte Sambo. De besøgende kunne kommentere det hele på små sedler. I selve udstillingslokalet fik vi gennem kort, billeder og genstande et rigtig fint indtryk af, at det langtfra kun var det københavnske storborgerskab, der nød godt af den såkaldte trekantshandel. De vestsjællandske godser og herregårde havde også del i udbyttet, både fra sukkerplantager på øerne og fra lokale sildesalterier, ligesom vestsjællændere rejste til øerne som plantagebestyrere mv.

Vi spiste frokost på Værftscaféen i lystbådehavnen, en spændende bygning med betonvægge og -søjler, glasfacader og en singlesculler hængende fra loftet. Elever fra produktionsskolen bestyrer Caféen. Helle reddede sig et ekstra glas vin, da tjeneren tabte et glas. Maden var god, portionsstørrelser dog ikke helt afstemt efter pris, hyggeligt sted og sødt personale.
Netværkspræsentation max. 3 min. pr. person, så vi nåede kun at fortælle om profession og arbejdsliv.
Næste arrangement er hos Marianne Dahl i Sorø d. 27. januar, hvor vi bl.a. skal lægge planer for 2018. Gode ideer kan evt. sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

I Holbæk deltog Helle Rosendal (S55), Marianne Øst og Kirsten Lyman (S63), Kirsten Wagner Andersen (S65) Bodil Wille Boisen (S66), Jane Hansen (S71), Susanne Birk (S73), Lotus Lauritsen (S83), Beth Marie Hagemann (S84) og Jette Sørensen (S85).

Lotus Lauritzen og Bodil Wille Boisen

20170930 122002

Tags: kvindenetværk

Udskriv E-mail

Copyright © 2017 Soransk Samfund