Sorø Klosterkirke modtager midler til historisk restaurering

Det er et omfattende restaureringsprojekt, der venter i Sorø. Udskiftning og reparation af kirkens tag og restaurering af kalkmalerier skal bidrage til at sikre kirkens store kulturhistoriske værdi for eftertiden – og glæde de mange kirkebrugere.

Gennem århundreder var Sorø Klosterkirke blandt de mest storslåede bygningsværker i landet. Kirken blev til omkring 1161 på grundlag af private midler fra den mægtige Hvideslægt, der også anvendte kirken som gravkirke, ligesom tre middelalderkonger blev stedt til hvile her. Og kirkens arkitektur er noget særligt. Den har klare referencer til norditalienske og franske murstensbyggerier og blandt de første bygninger i Norden i rødt tegl. Sammen med det resterende kulturmiljø i Akademihaven i Sorø er det en stor turistattraktion.

Den forestående renovering vil på fornem vis løfte kirken ind i det 21. århundrede. Tag og tagkonstruktion skal gennemgå en restaurering, kirken skal kalkes og de gamle kalkmalerier restaureres.

Private midler baner vejen
Det er en fælles privat indsats, der muliggør den historiske restaurering af Absalons gamle klosterkirke. Kirken er en af de få tilbageværende, privatejede kirker i Danmark, og ejeren Stiftelsen Sorø Akademi har modtaget generøs støtte fra A.P. Møller Fonden og den lokalt funderede virksomhed Sorana a/s ejet af Lorenz Jørgensen, der hver har bidraget med 25 mio. kr. Hertil kommer 7,5 mio. kr. fra Augustinus Fonden til restaurering af kalkmalerier og ca. 3 mio. kr. fra provstiets kasse foruden Stiftelsens egne midler - samlet ca. 70 mio. kr.

På denne baggrund er det muligt at gennemføre en restaurering, som er Klosterkirkens mere end 850 år gamle historie værdig: – F.eks. har kirkens indre ikke været kalket siden 1870-erne, siger Stiftelsen Sorø Akademis formand Nick de Neergaard. – Det er et helt særligt projekt, hvor der også bliver brug for at genopfriske gamle håndværkstraditioner, som eksempelvis udstøbning af blyplader i sand, og pertentlig restaurering af kirkerummets udsmykninger fra kæmpestilladser i kirkerummet.

Ingen kirkelukning
Kirkens brugere Sorø Menighedsråd og Sorø Akademis Skole er begejstrede for udsigten til en nyistandsat kirke. Dels vil den kunne leve op til moderne funktionskrav og dels danne en endnu smukkere ramme om de daglige anvendelser. De glædes også over, at der ikke er planer om at lukke kirken helt af under restaureringen. Den vil blive søgt udført etapevis med start i 2019.


Sorø Klosterkirke – Absalons værk
Sorø Klosterkirke, der ejes af Stiftelsen Sorø Akademi, er sognekirke for Sorø. Det er en af de største middelalderkirker i Danmark. Det skyldes, at den er opført som gravkirke for Hviderne, en rig og magtfuld stormandsslægt, som havde sin hovedgård i Fjenneslev mellem Sorø og Ringsted.

Slægtens mest berømte medlem, Københavns grundlægger Absalon, blev biskop i Roskilde i 1158 og senere ærkebiskop i Lund.

I 1161 indkaldte han cisterciensermunke fra Esrum, som byggede kirke og klosteret rundt om Fratergården (Brødrenes Gård). Med stadig støtte fra Hviderne trivedes klosteret og kirken stod færdig, da biskop Absalon døde i 1201. Han blev begravet på den fornemste plads – foran højalteret – og mange af Hviderne har gravplads i kirken.

Cistercienserne opførte kirken i tidens helt nye og meget smukke materiale røde brændte teglsten – ”Munkesten”. Den romanske kirkebygning er efter munkeordenens skik enkelt og uden trang til udsmykning. Kirkerummets store skønhed præges af de gotiske hvælvinger, som blev opført allerede i 1200-tallet, da det oprindelige træloft brændte.

Kirkens indre var i katolsk tid opdelt, så den vestlige ende var forbeholdt klosterets udefra kommende gæster. Derefter fulgte en afdeling til lægbrødrene, som ikke var egentlige munke, men som arbejdede på klosterets jorde og deltog i kirketjenesten, hvor de havde eget alter i midtskibet. Længst mod øst var munkenes kor med adgang direkte fra sovesalen ad trappen i søndre korsarm.

Gennem middelalderen voksede Sorø Klosters anseelse. Således ligger Kristoffer d. II, Valdemar Atterdag og Margrethe d. I’s søn Oluf begravet i kirken.

Klosterkirken har undergået en del forandringer og renoveringer gennem tiden, hvoraf den seneste større kan henføres til 1870’erne, hvor datidens store restaurator Jacob Kornerup restaurerede den berømte Skjoldefrise og udførte de markante dekorationer af kirkerummet, som er unikke for Sorø Klosterkirke.

Ved den forestående renovering vil denne gang følgende større arbejder komme i spil:

  • Udskiftning af den ene halvdel af blytaget.
  • Renovering af kirkens indvendige væg- og loftoverflader inklusive dekorationer.
  • Eftergang af kirkens konstruktive forhold – statik.
  • Renovering af el og varmeinstallationer.
  • Ændring af kirkens indgangsparti og adgangsforhold.
  • En række funktionelle forhold i Kirken.

Arbejderne vil fordre anvendelse af en række specialuddannede håndværkere og fagfolk fra ind- og udland.

Det meget omfattende klostergods, som dækkede store områder på Sjælland, overgik ved reformationen i 1536 til kronen. Frederik den II stiftede på dette grundlag i 1586 Stiftelsen Sorø Akademi og gav en fundats, der siden har været grundlag for skolevirksomhed i og omkring det gamle klostergods.

Stiftelsen Sorø Akademi ejer og driver i dag bl.a. ca. 5.000 ha skov- og landbrug, der hidrører i hovedsagen fra dette klostergods. Se evt. mere om Stiftelsen på www.stiftsor.dk.

Udskriv E-mail

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2018 Soransk Samfund