Renovering af kirken

Stiftelsen Sorø Akademi har som ejer af Sorø Klosterkirke besluttet at bruge britiske blyplader og britisk blytækkerteknik til at forny kirkens blytag på sydsiden ud mod skolens hovedbygning og Fratergården.

Britisk blytkker”Blytækkerfaget er ved at uddø i Danmark. Der findes kun ét firma tilbage og de kunne først begynde i 2022. Det kunne vi ikke vente på. I Storbritannien er der mange blytage og mange blytækkerfirmaer at vælge imellem. Desuden er vi blevet overbevist om, at den britiske lægge- og falseteknik er bedre end den 1.000-årige danske”, siger Stiftelsens direktør Jens Kristian Poulsen.

I Danmark lægges blypladerne med skarpe kanter og falsninger. De britiske falsninger er halvrunde. Det betyder, at pladerne lettere kan arbejde og glide i forhold til hinanden i takt med temperaturændringer. På et blytag kan være op til 50 graders forskel på et døgn, oplyser direktøren og siger:

”Ingen i Danmark kan i dag udføre den britiske falseteknik. Vores håb er, at vi kan uddanne danske håndværkere og udvikle en niche, når danske håndværkere ser, hvordan de britiske blytækkere gør her”.

-Hvordan fæstner man godt 2 m lange blyplader på et 10 m højt tag med 55° rejsning, når hver enkelt plade i perioder dagligt skal kunne udvide sig 3 mm i længden og 1 mm i bredden og trække sig sammen igen?

Ved kun at sømme pladerne foroven og hæfte en række kobberhafter til brædderne, der bærer taget, bukke enden af kobberhafterne op langs blypladens lige kant, lægge en ny blyplade og banke de opretstående kobberhaftehalvdele med ind i den afrundede falsning, oplyser partner i Byens Tag & Facade, blikkenslagermester Christopher Blak.
Firmaet står for tagrenoveringen på Sorø Klosterkirke og har tidligere lavet kobbertaget på Christiansborg og brugte her samme teknik med kobberhafter.

Nej til kønsløs kirke
Klosterkirken havde tidligere skifertag med blytag på sideskibene, men i 1969 valgte man at lægge blytag, fordi kirken ville være kønsløs uden, mente arkitekterne.

Nogle mener, at cistercienserne byggede kirken med blytag, for der er fundet smelterester af bly fra branden i 1247.

Et blytag er 99,9 % rent bly + lidt kobber, tin og andre stoffer. Selv i de meget små mængder har disse stoffer afgørende indflydelse på blyets egenskaber og holdbarhed. Det gamle tag havde kun 0,01 % kobber. Nu er der tre gange så meget kobber, og pladerne er 3,15 mm mod de gamle 2,65 mm. Taget bliver mere solidt med større og tungere plader.

Pladerne sandstøbes industrielt, men stadig med store krav til håndelag og erfaring hos blystøberne – blyet skal stadig hældes ud med det rette vip i håndledet..

KobberhafterForbud
Sandstøbte blyplader har været brugt som tagdækningsmateriale i ca. 1.000 år, men siden 2007 har det i Danmark været forbudt at anvende bly til tagarbejder undtagen ved renovering af fredede og bevaringsværdige bygninger og visse kirkebygninger.

Håndværket er stort set uændret gennem tiden. Tast ind på www.stiftsor.dk og se hvordan Sorø pladerne støbes i England.

Foto: Ivan K. Jørgensen (S73)

Udskriv Email

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2019 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.
Mere information OK. Det er forstået!