Jens Frederik Høegh-Knudsen

Livet i Madrid under Cataloniens løsrivelsesproces

Soranere i udlandet. Fortalt af Jens Frederik Høegh-Knudsen (S01) til Christian Beck (S64).

”Livet i Madrid under Cataloniens løsrivelsesproces fra Spanien, set med soranske øjne”. Det var en del af den sætning, som Christian Beck sendte mig med en opfordring til at give et indblik i en af de største aktuelle udfordringer i spansk politik. Jeg kan berolige med, at mit bidrag naturligvis er upolitisk. Derfor vil der ikke fremkomme argumenter for Spaniens enhed og konstitution i dette indlæg.

Jeg hedder Jens Frederik Høegh-Knudsen. Jeg kommer fra Sisimiut i Grønland. Jeg begyndte i tiende klasse på Sorø Akademis Skole i 1997 og blev klassisksproglig student i 2001. Jeg havde nogle fantastiske år på kostskolen og mindes ofte med glæde Flemming Balstrup, Michael Pihl, Per Højland, Lars Kelstrup, Henrik Juul, Grønlund og Lynge-Larsen.

Efter studentereksamen aftjente jeg min værnepligt i Livgarden med efterfølgende udsendelse til Kosovo. Efter hjemsendelse tog jeg et ophold på Gerlev Idrætshøjskole. Mine studieår på Syddansk Universitet SDU i Odense (2004-2009) afsluttede jeg med en BA i historie og MA i amerikanske studier. I min tid i Odense mødte jeg en (meget) sød spansk pige Eva – som er grunden til, at jeg i 2009 efter min dimission fra Syddansk Universitet blev bortført til Madrid. Vi bor nu i Alcalá, 25km øst for Madrid. Vi har fået 3 dejlige børn, Harriet (6), Viggo (4) og Rita (1).

Jeg ankom til et land på tærsklen til en voldsom krise i efteråret 2009 – i øvrigt samtidig med at Ronaldo kom til byen. I begyndelsen lagde jeg ikke det store i omstændighederne – det var vel blot sådan, det var. Jeg tænkte, at tingene ikke var så stabile som i Danmark, og jeg tog blot omstændighederne for givet. Med det perspektiv, jeg har i dag, er det nok nemmere at fortælle om perioden 2007-2015. En periode, hvor arbejdsløsheden steg fra 8% til 20%.

Tusinder af virksomheder lukkede, et par millioner blev arbejdsløse, tusinder af familier mistede deres hjem og blev smidt på gaden, fordi de ikke kunne betale deres banklån. Jeg blev vidne til menneskelig armod og fremkomsten af mere eller mindre radikale politiske grupperinger. Tusinder af unge studerende og nyligt færdiguddannede søgte udenlands i håb om at finde arbejde. Disse begivenheder var blot nogle af konsekvenserne af ”la crisis”, krisen.

Nyheder om Spanien i de danske medier de seneste år har været mere eller mindre nuancerede. De har for det meste handlet om separatistbevægelsen i den spanske region Cataluña (Catalonien). Spanien har 17 regioner, hvor af Catalonien har omkring 7,5 millioner indbyggere. Af dem ønsker omkring 40% plus/minus et par procent at løsrive sig fra Spanien. Kun et flertal i Spaniens parlament kan vedtage, at en region kan blive selvstændig. En region har ikke beslutningskompetence til at løsrive sig.

I efteråret 2017 besluttede den gruppe af catalanske politiske grupperinger, der havde (og har) politisk (men ikke folkelig) flertal i det lokale regionsparlament, at afholde en ulovlig afstemning om løsrivelse. Det endte med et sammenstød mellem de separatister, der ønskede den ulovlige afstemning, og de nationale politistyrker, som blev udkommanderet til regionen fra resten af Spanien. Den lokale catalanske politistyrke (los mossos d’esquadra), som bliver styret fra og af det catalanske regionsparlament, var enten passive eller tillod den ulovlige afstemning.

Hvad sker der så i dag? Nu er vi i efteråret 2018, og situationen påvirker naturligvis også den nationale debat. ”Oprørspolitikerne” i Catalonien er anklaget for oprør, løsrivelse og underslæb. Det er en sag for jurister, og det kan de sammen med politikerne så gå og lege katten-efter-musen med i de kommende måneder og år. Den almindelige spanier er blot træt af, at der er så meget fokus på det ”Catalanske Problem”, og at der ikke er mere fokus på jobdannelse, bekæmpelse af korruption og generel forbedring af levestandarden.

Catalonien er i dag en meget splittet region. Flertallet af borgerne i Catalonien ønsker ikke løsrivelse fra Spanien, men det påvirker de fleste, fordi debatten konstant er på dagsordenen. Socialistpartiet (PSOE) er kommet til magten i Spanien sommeren 2018 med støtte fra en samling af partier fra det yderste venstre til partier, som støtter catalansk løsrivelse.

I Spanien som helhed har debatten de seneste måneder for det meste handlet om de mange afrikanske migranter, som for de heldiges vedkommende er blevet reddet, og for de ikke så heldiges vedkommende er druknet i Middelhavet. Ligeledes har der også været meget fokus på det værdiladede spørgsmål om opgravningen af den tidligere autoritære general og statschef – Francos jordiske rester. Sidst, men ikke mindst, har der været flere spegede sager, hvor toppolitikere er kommet i fokus pga. anklager om, at de skulle have plagieret deres afhandlinger og i andre tilfælde har fået deres universitetstitler mere eller mindre foræret -uden at være blevet eksamineret. Der sker meget i Spanien. Og kedeligt er det sjældent!

Situationen i Catalonien påvirker ikke min hverdag som salgschef i en spansk grossist- og distributørvirksomhed, som fortrinsvis handler med e-handels virksomheder i hhv. Europa, Nordamerika og Asien. Men jeg og min familie følger natur

Udskriv E-mail

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2018 Soransk Samfund