5 skarpe til rektor Kristian Jacobsen

Hvad var grunden til, at du i 2014 valgte at blive rektor for Sorø Akademi efter din tid på Helsingør gymnasium?
- Man kan ikke vælge at blive rektor på Sorø Akademi. Man kan søge stillingen på lige fod med andre interesserede og håbe på at blive indkaldt til samtale. Herefter er det ansættelsesudvalget som indstiller til ministeren, som beslutter. Jeg søgte jobbet fordi jeg og min familie syntes det var en spændende mulighed for at kombinere job og familieliv på en - ja man kan vel godt kalde det en utraditionel måde, selvom det egentlig er traditionelt. Jeg var meget glad for at være rektor i Helsingør, så det var Sorø Akademi som trak. Skolen havde en række udfordringer, både teknisk/administrativt og pædagogisk/fagligt, som jeg syntes det var spændende at tage fat i.

Hvordan mener du, at historien spiller ind i hverdagen på Sorø Akademi og er det noget í som undervisere og man som elev lægger specielt mærke til i hverdagen i modsætning til på andre gymnasier? Fx i forhold til dine erfaringer fra Helsingør gymnasium?
- Historien spiller en vigtig rolle for hverdagen på Sorø Akademi. Skolens historie og de mange store personligheder, fylder vores bygninger og Akademigrunden. Lærerne er gode til at inddrage og anvende fx verdenshistorien, Danmarkshistorien, litteraturhistorien, videnskabshistorien og de forskellige personer, begivenheder og resultater, som klostret og Akademiet har bidraget med. Jeg tror alle akademister kommer herfra med en klar fornemmelse af at have været en del af en historisk skole. På Helsingør Gymnasium var vi også gode til at bruge byens historie, men her er det anderledes fordi skolen selv har en stolt og vigtig historie.

Som uddannet i Cand. Mag. i historie, hvordan har du det med, at mange af elev-traditioner på skolen i de sidste par år er forsvundet? Fx introugen, som før indbefattede fiskehoveder og lidt hårde udfordringer, hvor det i dag mest handler om blodtryk og kondition. Er det en god udvikling og var det efter din opfattelse en tradition, der ikke længere hørte til på Sorø Akademi?
- Måske har min historikerbaggrund den fordel, at jeg lettere kan løfte blikket og se historien i et lidt større perspektiv. Eleverne har ofte en tendens til at synes, at deres egen skolegangs begivenheder er vigtige traditioner, og således bliver forandringer i fx introugen til et brud på traditionerne. Jeg har aldrig blandet mig i introudvalgets arbejde, og jeg kender ikke til eksemplet med fiskehoveder. Men jeg er sikker på, at eleverne før fiskehovederne synes at indførelsen af disse var et brud på traditionen. På mange skoler med lang historie har eleverne en tendens til at tro, at de ”vaner/traditioner” vi har lige nu, har mange hundrede år på bagen. Og det har de sjældent. Sorø Akademi har bl.a. spillet afgørende roller i Danmarkshistorien fordi man her tænkte nyt. Fundatsen er et godt eksempel på dette, idet det var helt nyt, at både adelige og borgerlige drenge skulle uddannes. Hvis man bare hele tiden forlænger fortiden med brædder er der ingen skole om 400 år. Og det er sådan set min ambition at bidrage til at udvikle skolen og traditionerne, så skolen også har en eksistensberettigelse om 10, 20, 50, 100 og 400 år. Set i det perspektiv bliver det lidt mindre vigtigt om introugen består af det ene eller det andet. Det er da heller ikke noget jeg beskæftiger mig med. Det gør skolens dygtige lærere og elever.

Det rygtes, at der kommer et større renoveringsprojekt på Sorø Akademi i den nære fremtid. Kunne du uddybe, hvad denne indebærer?
- Det er rigtigt. Rektorgårdens bagbygning er kommet på finanslov 2016 med en ekstraordinær bevilling, som gør det muligt for os at foretage en fuldstændig gennemgribende renovering af bygningen. Alle installationer udskiftes og bygningen moderniseres med respekt for bygningens historie og indretning. Stiftelsen har besluttet at bidrage til projektet, så vi samtidig udvider kapaciteten ved at indrette 6 nye værelser på 2. sal. Projektet er gået i gang og forventes færdig til foråret. Vi har fået opstillet midlertidige værelser på Store Plads. 

Hvordan evaluerer du skoleåret 2015/16 og har du nogle gode råd til de nyudklækket studenter?
- Jeg synes det har været et godt skoleår. Undervisningen har fungeret godt og vi er tilfredse med resultaterne. Det har været et hårdt år for skolens medarbejdere, som har oplevet, at omstruktureringer og besparelser har medført afskedigelser i stort set alle personalegrupper. Men jeg tror ikke, at eleverne har mærket meget til det, og sådan skal det også helst være. Vi har naturligvis lyttet til elevernes input til hvordan hverdagen på skolen skal indrettes, men jeg er glad for, at de fleste elever ikke har hørt ret meget til fx afskedigelser. 

Sidst på skoleåret kom Dansk Erhvervs opgørelse over gymnasiernes løfteevne, baseret på skriftlige eksamenskarakterer i 2013, 2014 og 2015. Her lå Sorø Akademi på sidstepladsen, hvilket selvsagt ikke er tilfredsstillende. Vi har undersøgt de skriftlige karakterer nærmere og kan konstatere, at vi har langt bedre resultater i 2015 og 2016 end i det foregående mange år. Så det var lidt underligt at skulle kommentere på undersøgelsens lidt gamle tal, og samtidig finde ud af, at årets resultater var bedre end sidste års, som var bedst i en lang periode.

Jeg talte til årets studenter til dimissionen og gav dem her nogle gode råd. Jeg kan vel kun tilføje dette gode råd; tag fat på jeres opgaver i samfundet velvidende, at I overtager efter mange generationer, som har ført os til hvor vi er i dag, og velvidende at I på et tidspunkt skal aflevere samfundet til de næste generationer.