Renovering af kirken

Vi følger udviklingen i renoveringen af kirken. Her om kirkens udsmykning.

Ved den indvendige restaurering af Sorø Klosterkirke bliver alle vægge og lofter renset og sikret, brud og reparationer retoucheret, farver om nødvendigt frisket op, hvide flader kalket og alle elinstallationer og rør i varmeanlægget skiftet. Radiatorerne fra 1936 bliver skyllet, renset og genbrugt. Indgangen til klosterkirken bliver flyttet tilbage til den oprindelige, fra syd, fra Fratergården.

”Vi er over hver eneste cm i det store kirkerum med håndkraft flere gange. Det har vi fire-fem konservatorer to år til”, forklarer konservator og projektleder Maj Trier Rygaard og fortæller:

”Vi renser snavs af de hvide flader med en tør, blød svamp og af de malede flader med en endnu blødere svamp eller med en rensedej, som vi laver af mel, vand, soda og kobbersulfat. Afrensningen af smudslaget får de oprindelige farver til at træde klart frem. Afslutningsvis retoucherer vi reparationer og (om nødvendigt i begrænset omfang på originalmaterialet.

Der dukker altid noget op, men hvor meget ved vi ikke på forhånd. Når vi fx ved en revne fjerner det gamle puds, kan der dukke ældre bemalinger op inden under. Det skal alt sammen registreres. Vi fotograferer det, måler op, laver en beskrivelse. Ved helt særlige fund samarbejder vi med Nationalmuseet. Da vi begyndte at rense loftet i Friisernes Kapel, dukkede en sort bemaling op, som Nationalmuseet skal kigge på, før vi går videre.

Samlet giver alle disse fund et billede af, hvordan kirkerummet har ændret udseende i tidens løb. Der er også mode i kirkeudsmykning og kirkekunst, og det ser vi meget tydeligt her i Sorø Klosterkirke.

Kirken regnes som en af de første murstensbyggerier i Norden. Man brændte tegl på stedet og de fik en forskellig farve, men måske fordi man gerne ville have, at kirken fremstod med en ensartet dybrød farve, lagde man rødt puds på og malede fuger med hvid kalkmaling. Det kan ses i Friisernes Kapel, og vi kan nu datere den ”fake” murstenskirke til at være fra før branden i 1247”, siger hun.

1870 blev hvidt afløst af dekorationer
1837 malede Thorald Læssøe et maleri af kirkerummet og her fremstår kirken helt hvid, bortset fra skjoldfrisen fra Middelalderen. 1870 renoverede og dekorerede Jacob Kornerup kirkerummet. Nationalmuseet har besluttet, at Kornerups dekorationer skal bevares. Alt, der i en kirke er over 100 år gammelt, er under Nationalmuseets tilsyn. Før den igangværende restaurering lavede Nationalmuseet en forundersøgelse og udstak retningslinjer for restaureringsarbejdet og på det grundlag blev arbejdet udbudt i licitation blandt tre firmaer og vundet af Nordisk Konservering, hvor Maj Trier Rygaard er ansat. Hun siger:

”Kornerup var i 1800-tallet en af hovedkræfterne i bevaringen af mange nyfundne kalkmalerier i de danske kirker. Han var et meget dedikeret og arbejdsomt menneske, og vi har fundet mange interessante spor på både hans håndværk som fx ponceringsmærker, hvor han prikkede akvarellernes konturer af, og hans sirlige akvareller som oplæg til malerierne. I dag er man ofte mere tilbageholdende med tilføjelser og forsøger at være så usynlige som muligt”.

Tidligere artikler:
Renovering af kirken

 

Foto: Ivan K. Jørgensen (S73)
ozio_gallery_nano

Udskriv Email

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2019 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.