Soraner picnic i Akademihaven
Soransk Samfund genopliver en gammel tradition fra forrige århundrede.
Vi mødes i strålende solskin bevæbnet med madkurv, mand, kone, kæreste, klassekammerater, børn, børnebørn, tæpper eller campingstole, samt udstyr til kroket, petanque og kongespil på plænen foran Hovedbygningen kl. 11.
De, der vil løbe en tur rundt om Søen, efterfulgt af en svømmetur fra Badeanstalten, gør det. Der vil være mulighed for bad og omklædning i skolens gymnastiksal ved siden af Fuchsiahuset. (Løftet pegefinger: I Stiftelsens regler står der, at man ikke må løbe, før man er kommet ud af Akademihaven.) De mere kulturanlagte kan forene sig med arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen, der viser rundt i og rundt om Kirken fra 11.30 til 12.30.
For de mindre ihærdige kan vi foreslå en tur ud ad Filosofgangen og Flommen. Eller simpelthen en promenade ned ad Memory Lane på Akademigrunden. Et besøg på Hauchs Physiske Cabinet, Vænget kan anbefales. Ligesom en sejltur Søen rundt med båden Lille Claus, afgang for enden af Søgade.
Café Skjalms Have nedenfor Rektorboligen vil være åben, og vi har lejet Fuchsiahuset med stole og borde. Så alt er klappet og klart til at dyrke gamle og nye venskaber i omgivelser, vi kender så godt, men som vi måske ikke har besøgt i flere år.
Vi ser frem til en dejlig dag i godt selskab!
Tilmelding med antal deltagere på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest 14. august 2022.
Omtrentlig tidsplan
10.00 til 11.00 | Ankomst på plænen foran Hovedbygningen ned mod Søen. |
11.30 til 12.00 | Rundvisning i den nyrenoverede kirke ved arkitekturhistoriker
Thomas Bertelsen.
|
12.00 til 12.30 | Rundvisning udenfor kirken ved Thomas Bertelsen. |
12.00 til 15.00 | Hovedbygningen er åben, så man kan vise den til sin familie. |
14.00 til 17.00 |
Hauchs Physiske Cabinet på Vænget er åben. Entré 20 kr.
www.awhauch.dk
|
11.00 til 15.00 | Løb omkring Sorø Sø. |
11.00 til 16.00 | Lille Claus, Sorø Bådfart. Booking nødvendig via Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. |
11.00 til 17.00 | Café Skjalms Have åben. |
11.00 til 17.00 | Fuchsiahuset åbent med stole og borde, samt toilet. |
11.00 til 17.00 |
Skolens gymnastiksal er åben.
Man kan tage sig et bad efter løbeturen Søen Rundt.
Eller hoppe i Søen fra den gamle badeanstalt i Akademihaven.
|
13.00 til 15.00 | Intro til den ædle sport cricket. |
11.00 til 17.00 | Sorø Kunstmuseum, Storgade 9 er åben. Entré 80 kr. |
10.00 til 14.00 | Sorø Museum, Storgade 17 er åben. Entré 30 kr. |
Arrangementsoversigt
Startdato | 28.08.2022 11:00 |
Slutdato | 28.08.2022 16:00 |
Det foregår | Sorø Akademi |