Soranerånden - en festtale

Soranerånden omtales i reglen med respekt og som noget specielt. Den er et åndeligt tilholdssted for ligesindede. Da jeg læste Rørdams oversættelse af Alexander Pushkins versroman ”Jevgeni Onegin”, fandt jeg i prof. Carl Stiefs forord, om den påvirkning kostskoleopholdet på Lycéum i Tsarskoje Selo havde givet Pushkin: ”Som andre vemodigt mindes deres barndomshjem, skrev Pushkin senere om Lycéet i digtene til deres årsdag(!) - heri ligger drengeårene, vennerne, parken med de lange alléer, nyklassicistiske templer, springvand og grotter badet i erindringens skær.”

Præcis den samme karakteristik kunne have været skrevet om Sorø Akademi af én af os. Lycéet er en sidefløj til det vældige barokslot ”Katharinapaladset”, som ligger i en udstrakt park. I denne park står en statue af Alexander Pushkin henslængt på en bænk som en anden soraner, der blot venter på at dagen skal gribe ham. På sokkelen giver Pushkin sit bud på Lycée-ånden: 

Da jeg havde gennemlevet den festlige pragt og herlighed,
der omgav mig og mine kammerater,
oplevede jeg både møjsommeligt slid og inspireret ånd, 
og særlig værdifuldt var det mig
at kunne lade mig opfylde af varme tanker

Fra forårsparkens mystiske skygger, kom Musen til mig.
Her ved vandene, hvis glitrende stilhed kun blev brudt af svanernes skrig.

Mine venner, vort storladne fællesskab er som én sjæl, udelelig, varigt uforanderlig, fri og uhæmmet.
Den voksede efterhånden i andre Musers skygge, hvorhen skæbnen førte os, hvorhen lykken end måtte lokke os, forblev I dog de samme.

Den hele Verden er et fremmed sted for os, men Tsarskoje Selo er vort hjem.

Nu ved vi det: erstatningen af kammeratskabet for barndomshjemmet tager varig bo i vor unge sjæl på Lycéet eller på Sorø Akademi og bliver som en del af vores personlighedsstruktur grundlaget for vort liv. Åndens udtryk er erindringerne, der trives i disse unge forandrede sjæle. Som Pushkin så smukt og indforstået beskriver det: ”Oplevelser og steder bliver gemmesteder for forestillinger og følelser.”

Nu behøver vi ikke længere at undre os over hvad Soranerånden er; ej heller over at så mange udenforstående enten bare ikke forstår, men fornærmet lader den manglende forståelse ledsage af hadbaseret modarbejdelse.

Kilder:Carl Stiefs citat er fra: Carl Stief: Pushkin, A. Evgenij Onegin. Oversat af Valdemar Rørdam. Akademisk Boghandel, København 1970.Pushkins to digte er oversat af mig selv fra: Andrew Kahn. Pushkins lyric intelligence. Oxford University Press. Oxford 2008.

Udskriv

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2020 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.