• Arrangement
  • Valborgaften 2020 - Ingemann, Ørsted og Frederik VI

Valborgaften 2020 - Ingemann, Ørsted og Frederik VI

I år fejrer vi H.C. Ørsted og tommelfingerreglen. Fordi det var i 1820, Ørsted opdagede, at kompasnålen slår ud, og det er til tommelfingersiden, når magnetnålen holdes over en elektrisk strøm. Elektromagnetismen var opdaget, og the rest is history. Ørsted nåede også til sidst at blive forbundet med Frederiksberg Have. Efter at hans ven, Oehlenschläger, var død 1850, fik Ørsted tilbudt Fasangården her i haven som æresbolig. I Fasangården nåede han kun at blive hyldet ved sit 40-års jubilæum som universitetslærer med taler, gaver, buster og studenternes fakkeltog, så døde nemlig også Ørsted, i marts 1851.

Portræt af BS Ingemann - Wilhelm Marstrand 1860Tilbage igen til 1820. Da søgte B.S. Ingemann sin konge, Frederik VI, om en ansættelse ved det Sorø Akademi, som kongen først oprettede i 1821, og hvis skole først startede 1822. Ingemann havde været på kongelig støttet dannelsesrejse i to år 1818-19. Nu ville han gerne have fast stilling eller dog en understøttelse, så han kunne gifte sig med sin Lucie Mandix, den kønne nabopige. De havde en lang forlovelse. Det lykkedes for Ingemann. Udnævnelsen til lektor ved akademiet fik Ingemann 23. juli 1822, og en uge efter blev han og Lucie omsider gift efter 10 års forlovelse. Kongen var med på, at Akademiet – ikke Skolen - fuldt så meget blev oprettet af hensyn til lektorernes forsørgelse som til elevernes studier. Også at en ansættelse to år før skolens start kunne være en nyttig varmestue for lovende unge videnskabsmænd uden udsigt til stilling i København. Frederik VI rykkede endda universitetsdirektionen for at komme i gang med at ansætte Ingemann og to andre lærere før tid.
Ingemann havde ikke taget nogen afsluttende embedseksamen. Han havde aldrig kunnet tilpasse sig den tørre skole og stive undervisning på universitetet. Derfor opgav han at tage embedseksamen. En anekdote siger, at man henviste Frederik VI til, at Ingemanns svigerfar, Jacob Mandix, havde tre eksaminer, så Ingemann kunne måske låne en af dem! Mandix var embedsmand i Rentekammeret og havde eksamen både som jurist, teolog og filolog og blev i øvrigt omtalt som nationaløkonom. Men faktum var, at Frederik ikke krævede så meget eksamen for at udnævne en kunstner til et embede. Oehlenschläger var jo også professor i æstetik ved Universitetet. Og Frederik var konge uden nogen som helst eksamen.

Ingemann blev ikke overbelastet af undervisning i Sorø, så der var tid til at skrive de historiske romaner i 1820’erne. De blev meget solgt og læst af mange. Endnu en anekdote: Ingemann søgte Frederik VI om orlov til en udenlandsrejse i 1828. Ved audiensen sagde Ingemann, at rejsen var med kgl. Understøttelse. ”Hvad! Jeg har ikke sagt ja til nogen støtte!” indvendte Frederik. ”Nej”, sagde Ingemann, ”støtten kommer fra majestætens forgænger, Valdemar Sejr”.

Men akademikerne ålede Ingemann for historiske fejl og for eventyrlighed. Kritikkerne var bl.a. pedanten Christian Molbech – hvis far gav navnet til Molbechs hus – og H.C. Ørsted. Det blev til sidst for meget for Ingemann, og i 1831 skrev han et satirisk skrift eller eventyr, Huldregaverne. Det blev til en lang fejde mellem Ingemann og Ørsted.

Huldrerne er underjordiske væsener med magiske evner. Deres gave var en salve som gav et farligt klarsyn, når den blev smurt på øjnene. Ingemann gjorde dygtigt nar ad universitetets opblæste professorer, der skildres som bebrillede kirke-rotter og skorpioner. Det kunne professor H. C. Ørsted ikke acceptere, så han skældte Ingemann ud for at være misolog (det er en, der hader fornuften).

Eventyret var Ingemanns eksistentielle form. Følelsen og fantasien var afgørende for eksistensens sandhed. Livets sandhed kan ikke reduceres til den naturvidenskabelige fornuft, som Ørsted repræsenterede, uanset hvor meget Ørsted så mente, at denne fornuft var forbundet med hele naturens guddommelige ånd. Ingemann foregriber et meget moderne syn på eksistensen, nærmest som Freud 70 år senere, hvor det ubevidste og de irrationelle kræfter i mennesket skal regnes med til eksistensen.

Så billedet af Ingemann som den barneblide digter af vore morgen og aftensange viser ikke hele manden. Nogle kalder Huldregaverne for et overset hovedværk i dansk litteratur. Ingemann var en ældre ven og støtte for den unge H. C. Andersen, som ofte gik hele vejen fra Slagelse til Sorø for at besøge Ingemann. De havde begge sans for eventyret. Ingemann brugte det bevidst og satirisk. Andersen kom nærmest tilfældigt til at skrive dem, i starten for børn. Ørsted blev aldrig rigtigt venner med Ingemann igen.

Frederik VI gik ikke så meget ind i det åndelige. Men han var en god landsfader, han sørgede for udlandsrejser, embeder, æresboliger og et Akademi i Sorø til dem alle.

Erik Nordahl Svendsen (S64)

 

Kilder:
Sorø-bogen bd. II, s. 395-396
H. G. Olrik: Soranske Studier. Om Ingemanns ansættelse som lektor ved Sorø Akademi (ss. 82-90) , C.A. Reitzels forlag 1983
Niels Kofoed: Magiens Poetik. Den litterære fejde i 1831 mellem B. S. Ingemann og H. C. Ørsted i idehistorisk og filosofisk perspektiv. C A. Reitzels forlag, 2002
Illustration: Portræt af B.S. Ingemann - af Wilhelm Marstrand - 1860 (wikipedia)

Udskriv Email

Du er ikke autoriseret til at kommentere.

Copyright © 2019 Soransk Samfund 

Vi bruger cookies til at forbedre netsiden. Netsiden virker ikke optimalt hvis du ikke godtager brug af cookies.