Ved DTU arbejder vi med at udvikle fremtidens el-system, som skal være grønt, økonomisk og pålideligt. I hverdagen fungerer jeg som deltager og projektleder i en række forskningsprojekter som skal bane vejen for elbiler i det danske el-net. Herudover er jeg vejleder for vores dygtige ingeniørstuderende i en række projekter inden for samme emne. Endelig er jeg selv elbilist og sidder i bestyrelsen for Dansk E-Mobilitet og i advisory board for Region Hovedstadens elbilsekretariat.

Allan Aistrup (S66) stopper efter mere end 10 år som foreviser og forlader Tersløsegaard med udgangen af maj.

For tre måneder siden var jeg til FN’s klimakonference COP26 i Glasgow med seje klimaaktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse. Da jeg kom hjem, stillede folk mig spørgsmål som: ”Hvordan var det?” og ”var det fedt?”. Jeg har fundet de spørgsmål meget svære at svare på. Hvordan var hvad? Rejsen derhen og hjem, Skotland, gadeaktionerne, forhandlingerne, min følelsesmæssige oplevelse, konferencen, det at få et nyt verdensbillede, begivenhederne i aktivistnetværket, den danske pavillon kaldet ’State of green’, begivenhederne arrangeret af industrien, sammenholdet blandt os fra DGSB, nye venskaber, COP’ens udfald? Der er så mange elementer i turen, at det er svært at svare på, hvordan det var – for det var ikke en rejse, som kan vurderes som en succes eller fiasko, idet dele af den klart var det ene, dele af den klart var det andet, men de fleste aspekter var hverken eller.

Det er dejligt, at stå her på Akademiet igen. Jeg har endnu ikke helt forstået, at jeg ikke længere er elev her, så jeg går rundt med en fornemmelse af, at jeg blot er på ferie, men lige om lidt begynder min hverdag på Akademiet igen.
Sorø er blevet et hjem for mig. Og derfor er jeg meget glad for at have fået muligheden for at tale lidt om stedet.

Soranerånden omtales i reglen med respekt og som noget specielt. Den er et åndeligt tilholdssted for ligesindede. Da jeg læste Rørdams oversættelse af Alexander Pushkins versroman ”Jevgeni Onegin”, fandt jeg i prof. Carl Stiefs forord, om den påvirkning kostskoleopholdet på Lycéum i Tsarskoje Selo havde givet Pushkin: ”Som andre vemodigt mindes deres barndomshjem, skrev Pushkin senere om Lycéet i digtene til deres årsdag(!) - heri ligger drengeårene, vennerne, parken med de lange alléer, nyklassicistiske templer, springvand og grotter badet i erindringens skær.”

Af Christine Bang Andersen (S11)