Erik Nordahl Svendsens tale ved Valborg aften ved Frederik VIs statue i Frederiksberg Have. For 200 år siden, torsdag den 4. oktober 1822, mødte 51 drenge i den nye skole og opdragelsesanstalt i Sorø. De 30 af dem var elever på opdragelsesanstalten, altså kostelever. 21 var lokale, skolesøgende, kaldet disciple. Alle havde bestået optagelsesprøven de foregående dage, og de blev fordelt på tre af de mulige fire klassetrin, som hvert varede to år, altså otte års skole.
Tre års renoveringsarbejde af Sorø Klosterkirke manifesterede sig i en storstilet festgudstjeneste, hvor Hendes Majestæt Dronningen var til stede sammen med en række andre prominente navne.
I toget fra København til Sorø reflekterer jeg over, hvilke spørgsmål jeg skal stille Niels Henriksen. Der er unægtelig meget at tage fat på, men jeg vil nødigt blot skrive en gengivelse af Niels’ bedrifter, men komme et spadestik dybere. Hvem er denne sønderjyde, der ved et mere eller mindre tilfælde endte på Sorø Akademis Skole og den dag i dag har boet i Sorø størstedelen af sit liv med ægtefællen, Kirsten?
Jens Holmsgaard har siden 2019 skrevet om den omfattende restaurering af Sorø Klosterkirke, der blandt andet indbefatter tagkonstruktionen, kalkmalerier og ænd-ring af kirkens indgangsparti. Sognepræst og gymnasiepræst ved Sorø Akademi, Lis Samuelsen har fulgt restaureringen fra sidelinjen, der gennem de sidste to år har påvirket hendes dagligdag. Soranerbladet tog en snak med Lis om kirken før, under og efter restaureringen.
Ved DTU arbejder vi med at udvikle fremtidens el-system, som skal være grønt, økonomisk og pålideligt. I hverdagen fungerer jeg som deltager og projektleder i en række forskningsprojekter som skal bane vejen for elbiler i det danske el-net. Herudover er jeg vejleder for vores dygtige ingeniørstuderende i en række projekter inden for samme emne. Endelig er jeg selv elbilist og sidder i bestyrelsen for Dansk E-Mobilitet og i advisory board for Region Hovedstadens elbilsekretariat.
For tre måneder siden var jeg til FN’s klimakonference COP26 i Glasgow med seje klimaaktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse. Da jeg kom hjem, stillede folk mig spørgsmål som: ”Hvordan var det?” og ”var det fedt?”. Jeg har fundet de spørgsmål meget svære at svare på. Hvordan var hvad? Rejsen derhen og hjem, Skotland, gadeaktionerne, forhandlingerne, min følelsesmæssige oplevelse, konferencen, det at få et nyt verdensbillede, begivenhederne i aktivistnetværket, den danske pavillon kaldet ’State of green’, begivenhederne arrangeret af industrien, sammenholdet blandt os fra DGSB, nye venskaber, COP’ens udfald? Der er så mange elementer i turen, at det er svært at svare på, hvordan det var – for det var ikke en rejse, som kan vurderes som en succes eller fiasko, idet dele af den klart var det ene, dele af den klart var det andet, men de fleste aspekter var hverken eller.
