Søg
Søg
Close this search box.
Søg
Søg
Close this search box.

Endnu få billetter tilbage af den anmelderroste “Julestue” på Krabasken i Slagelse!

Den unge Frue i huset, Leonora, har forelsket sig i en yngre mand, Leander, som er flyttet ind hos genboen. Leonora planlægger, assisteret af sin loyale tjenestepige, Pernille, at mødes i enrum med Leander i julestuen samme aften. Herren i huset, Jeronimus, vælger imidlertid til alles bestyrtelse at aflyse festen, og alle, også Herrens gudfrygtige søster, Magdelone, og husets finurlige tjener, Arv, forsøger nu at få Herren til at ombestemme sig.

Men til endeligt at overtale Jeronimus skal der 6 skønne børn til, under ledelse af en ikke, hverken pædagogisk eller politisk, korrekt skolemester, og festen kan således gennemføres – julestuen ender, ikke uventet, i hat, briller og kaos.

For 300 år siden skrev Holberg, alene i 1723, 11 af sine 33 stykker, heriblandt ”Julestue”. Et forenklet kærlighedsdrama, hvor Holberg gennemskuer karakterer, sætter dem så at sige i et udstillingsvindue, som for at sige til tilskueren: ’sådan kan det gå dig, hvis ikke du tænker over din tilværelse’.

Årets julekomedie er et festfyrværkeri af drama, sang og dans, udført af 7 stærke karakterskuespillere og 6 dejlige børn i Henrik Jandorf’s moderne instruktion. Tjek billetter på www.krabasken.dk