Brugsuddelerens søn fik Holberg-medaljen                            

Af Susanne Søhuus (S68)

For en udenforstående er det ikke altid lige indlysende, hvem udvælgelseskomiteen tildeler Holberg-medaljen, men 3. december 2024, på vor mæcens 340 års fødselsdag, var det soleklart. Ikke mange i dette land ved vist mere om Holberg end dr.phil. i klassisk filologi Ole Thomsen, født i 1946, så han har for længst nået den officielle pensionsalder, men det hindrer ikke den uhyre produktive molbo i at fortsætte sit utrættelige virke, nysgerrig på så mange spændende ting, som han er.

Og spændende for Ole Thomsen er bl.a., fortæller han på sin hjemmeside, at det tabte ikke er gået tabt. Han – der altså er molbo og i 1950’erne nåede at leve i en landsby, mens hver gård endnu havde dyr i stalden og afgrøder i laden, og som betragter landsbyens livsform som stor og føler dens delvise undergang som smertelig – valgte at dyrke et fag som klassisk filologi, der går ud på at leve sig ind i noget gammelt og stort: antikkens græske og romerske kultur. Og derfor kom han ind på at skrive doktordisputats om komedie, komik og humor af samme grund – i 2017 fik jeg Ole Thomsen til på Tersløsegaard at tale om ”Holberg – en af verdens morsomste forfattere”.

Og netop Holberg nævnte Ole Thomsen selvfølgelig i sin takketale:  Om dig, du 340-årige fødselsdagsbarn, gælder Georg Brandes’ ord: ”Aldrig forladt af Lunet”. Ikke et øjeblik lader du den læser, der villigt låner dig øre, i stikken. Lunet klinger med, også når du snerrer, også når du klynker.

Og Ole Thomsen er selv et lunt menneske – og et taknemmeligt menneske. I sin tale i Admiral Gjeddes Gård i Store Kannikestræde ved overrækkelsen af Arno Malinowskis medalje, der faktisk er en mønt, samt de 75.000 kr. fra Statens Kunstfond, fortalte han om opvæksten som søn af en brugsuddeler i det lille landsbysamfund Tved på Djursland med de bare to klasser i skoletidens første år. Men derfor kan man godt drive det til noget – i Ole Thomsens tilfælde bl.a. takket være den ukuelige landbokvinde Mette, som han hver dag i 20 år bragte avisen og som interesserede sig for alt mellem himmel og jord, selv om hendes baggrund var de kun syv år i landsbyskolen i Tved. Men hendes videbegærlighed var enorm, og i skæret fra petroleumslampen sugede hun lærdom til sig, når dagens hårde arbejde på det faldefærdige landsted var omme. Ole Thomsen kalder det sit universitet, hvor han gik, fra han var seks til 26, da ”rektor” døde.

Ole Thomsen var heldigere end Mette Olsen, han kom efter landsbyskolen i mellemskole i Rønde, på gymnasiet og universitetet, og så blev han dr.phil.

Og har begået et livsværk som forsker og formidler af oldtidens græske og romerske litteratur og dens senere indflydelse, med særlig fokus på komedie, poetik, seksualitet, pædagogik, psykologi og stoisk etik. I 2018 udkom hans oversættelse af Holbergs latinske selvbiografi, der ydermere, hedder det i motivationen for tildelingen af Holberg-medaljen, løber som en rød tråd gennem Thomsens sprænglærde, sprælske og egensindige læsning af Holbergs kolossale forfatterskab fra 2024, ”Besindig Rebel. Ludvig Holbergs liv og værk.”

Besindig Rebel udkom i foråret 2024, den er på 768 sider og er resultatet af Ole Thomsens indgående kendskab til de 14.000 sider, Holberg i alt fik udgivet. Komedierne var jo kun en beskeden del, men dem, han er kendt for af langt de fleste. Men i Besindig Rebel viser Thomsen, hedder det videre i motivationen, hvordan Holberg i stadig dialog med sine antikke læremestre sætter sig selv på spil i sin undersøgelse af menneskenes galskab og livets absurditet.

 En af livets absurditeter er måske, at vi mennesker har tendens til at dømme hinanden for hurtigt. Ole Thomsen nævnte i sin takketale- efter manuskript, som Holberg også var en svoren tilhænger af! – at til studentereksamen kom han op i Horats’ desperate, sorte digt Eheu fugaces. Censor var Ladegaard Pedersen fra Aarhus Katedralskole.

Inger Yde, som få måneder senere blev min kære studiekammerat på universitetet, havde Lade-P til latin i Aarhus, og Inger har fortalt, at han, dagen efter at han havde været i Rønde for at censurere, for hendes klasse berettede, at: I ved, at jeg kun yderst nødtvungent giver topkarakteren 13. Men i går i Rønde måtte jeg gi’ mig. Og vil I nu tro: Den unge mand, som scorede dette 13-tal, er søn af en brugsuddeler – på Mols”.

Men der kan ikke lægges noget i det, det var ikke bare snobberi, forsikrede Ole Thomsen ved den lille højtidelighed – hvor brugsuddeleres søn altså også fik Holberg-medaljen.