Søg
Søg

Juni måneds frokost – kostdebat!

Dato: 4. juni

Søren går sine egne veje

Han påstår selv, at han mangler at tabe ti kg – ikke alle er nok enige med Søren Ulrich Pedersen R70 , for han har allerede tabt mange kg efter en opskrift, han har levet efter i den sidste håndfuld år. Og ved juni-frokosten kommer Søren og fortæller – og reklamerer! – for sin nye livsstil, der såmænd går stik imod, hvad ”eksperterne” ellers fortæller os: Så lidt kød i kosten som muligt. Søren har vendt pyramiden på hovedet og spiser nu meget mere kød ud fra sin viden om, at menneskets naturlige kost var kød, elefanter og den slags, men efterhånden som det tyndede ud i dyrene , for 20.000-30.000 år siden, blev de tobenede oprejste skabninger også planteædere. Af nød. Og nu er det nærmest fy-fy at spise kød, men det er Søren ligeglad med, det er helt til grin, siger han og dokumenterer sin nye livsstil med, at aldrig har hans tal været så fine over hele linjen – han spiser helst økologisk og helst græsfodret oksekød, der heller ikke udleder CO2. 

Søren er indstillet på, at hans indlæg 4. juni godt kan give en del debat.

(Susanne Søhuus S68)

Søren Ulrich Pedersen (R70)